Rekordmange får psykiske arbejdsskader. Samtidig får færre erstatning

Joachim Faber-Rod har gennem mange år hjulpet djøfere, der har forsøgt at få erstatning for en psykisk arbejdsskade. Han er advokat i JFR Law og arbejder som konsulent for Djøf. Til dato er det ikke lykkedes et eneste Djøf-medlem at få anerkendt en psykisk arbejdsskade. Lige nu har Joachim Faber-Rod et spinkelt håb om, at det vil lykkes i en enkelt af de verserende sager, han tager sig af.

Når skaderamte finder ud af, at de ikke er berettiget til at få erstatning, selvom lægen har konstateret, at det er arbejdet, der har gjort dem syge, er det et meget hårdt slag. Det er ikke pengene, der betyder noget.

”Det er den manglende anerkendelse, der er den værste," siger han og tilføjer, at de folk, han hjælper, ”næsten får et nyt traume” af at gå igennem processen.

Joachim Faber-Rod bruger tid på at forklare dem, at de ikke er alene.

”De falder i samme pulje som mange andre, der ikke kommer gennem det mikroskopiske hul, der fører til anerkendelse af deres psykiske arbejdsskade og siden erstatning.”

Nåleøjet

Det er en meget omfattende proces at dokumentere en psykisk arbejdsskade, fortæller Joachim Faber-Rod.

”De får et 52 sider langt spørgeskema, som de skal udfylde helt ned i detaljen – minut-for-minut-beskrivelser af det, de har været udsat for, og som de mener er årsagen til, at de er blevet syge. Hvilket jo i sig selv er en kæmpe belastning for én, der er skadet på psyken.”

Der er to veje til at få sin sag anerkendt.

Hvis den lidelse, man har, optræder på ’fortegnelsen over erhvervssygdomme’, er det lidt nemmere at få skaden anerkendt. De eneste to psykiske sygdomme, der er på fortegnelsen, er PTSD og depression efter krigsudsendelse.

Den anden vej – nåleøjet – er for dem, hvis psykiske arbejdsskade ikke er på fortegnelsen. I det tilfælde tager det såkaldte Erhvervssygdomsudvalg stilling til, om det er tilstrækkeligt bevist, at det er arbejdet, der har været skyld i skaden.

Men mange sager når end ikke frem til udvalget. De bliver allerede sorteret fra i sagsbehandlingen, fortæller Joachim Faber-Rod. Problemet er at dokumentere, at skaden er forårsaget af arbejdet.

Ingen undskyldning

Det kræver vidner og helt klare årsagssammenhænge, der kan bevise, at det fx er langvarig mobning eller et eksorbitant arbejdspres, der alene har ført til en psykisk arbejdsskade.

Det er helt hen i skoven, siger Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef i Djøf.

”Det er et billede på, at systemet ikke er fulgt med – at vi stadigvæk har et system, der er gearet til industrisamfundet, hvor arbejdsskader som regel var fysiske. Hvor det var nemt at dokumentere en skadet skulder efter mange år ved samme maskine.”

Men arbejdsmarkedet er blevet mere komplekst, siger hun.

”Og ja, psykiske arbejdsskader og relationelle belastninger er også mere komplekse, men det skal ikke være en undskyldning for, at de ikke tages lige så alvorligt som fysiske arbejdssager. Der sker bare ikke noget – det bliver kun værre og værre.”

Både hun og Joachim Faber-Rod peger på, at pensionsselskaber og pensionskasser i stigende grad udbetaler invalidepension på grund af psykiske skader.

Hos P+ er tallet også stigende. Mere end hvert tredje af de 960 medlemmer, der er blevet tilkendt invalidepension i 2023, er skadet på grund af stress, depression eller angst.

For at forebygge tilbyder P+ nu onlinekonsultationer hos læger og psykologer.

Arbejdstilsynet får også anmeldelser om erhvervssygdomme, herunder sygdomme ’som følge af psykiske påvirkninger’. Tilsynet har lavet en særkørsel for Djøfbladet efter de jobtyper, der minder mest om et djøf-job - bl.a. inden for økonomi, administration, jura og samfundsvidenskab. Særkørslen viser, at andelen af anmeldelser, der skyldes ’psykiske påvirkninger’, også er steget.

De hyppigste ’psykiske påvirkninger’ kommer ifølge Arbejdstilsynets tal fra ’arbejdsrelationer’ og ’kvantitative krav’.

Det koster

Edith Jakobsen efterspørger endnu mere fokus på forebyggelse, når det gælder psykiske arbejdsskader.

”Vi skal først og fremmest skabe et arbejdsmarked, man ikke bliver syg af. Og så skal vi selvfølgelig have et samfund, der kan gribe os, hvis vores arbejde alligevel skader os. Derfor bliver vi nødt til at have et arbejdsskadesystem, der er gearet til et moderne arbejdsmarked med – desværre – stigende psykiske belastninger.”

Joachim Faber-Rod forventer ikke, at systemet kommer til at flytte sig foreløbig.

”Det er begrædeligt at betragte, hvor stille det har stået i mange år – eller reelt er gået yderligere tilbage.”

Og intet tyder på, at det ændrer sig, siger han.

”Ikke medmindre man er villig til at gå ind og lave en ny bestemmelse, der udvider adgangen til en mere individuel sagsbehandling og konkret anerkendelse af alle de mennesker, der får at vide, at de er blevet syge af deres arbejde.”

Men det koster jo, som han siger. Og det koster også, hvis det så betyder, at anerkendelsesprocenten stiger.

”De samlede erstatningsudgifter for arbejdsskadeområdet var på 3,5 milliarder sidste år. Og de psykiske erhvervssygdomme stod for 850 millioner – eller næsten 25% – til trods for at næsten ingen bliver anerkendt. For hvis du på grund af psykiske gener pludselig mister 75% af din indtjeningsevne frem til pensionsalderen, kan det jo være 4-5 millioner til bare en enkelt person.”

Ny lovgivning skuffer

Selvom der længe har været talt meget om at løse de mange stressproblemer, er der ikke grund til den store optimisme, mener Joachim Faber-Rod, der netop har skrevet et høringssvar til et lovforslag om den største ændring i arbejdsskadesikringsloven i over 20 år.

"Hele problemstillingen omkring psykiske erhvervssygdomme og det store samfundsmæssige problem, det er, er ikke nævnt med et ord. Ikke ét ord.”

Edith Jakobsen fortæller, at Djøf også sendt et høringssvar via AC med en ”kras kritik af fraværet af de omfattende problemer med psykisk arbejdsmiljø.”