Trofast eller groet fast?
5.9.2023
af
Tine Santesson
Illustration: hisa_nishiya/Shutterstock
Mange har en følelse af, at det er pinligt, hvis de har været mange år på samme arbejdsplads – og det gælder især for akademikere. Mød to 25-års-jubilarer: Den ene skammer sig. Det gør den anden slet ikke, og det har han heller ikke grund til, siger hans chef. (*Opdateret)
Når jeg bliver spurgt til min anciennitet, svarer jeg altid vævende og lidt undskyldende. Næste år har jeg 25-års-jubilæum på Djøfbladet. Jeg synes faktisk, det er lidt pinligt. For mon ikke folk tænker, at jeg er groet fast? At jeg er bange for udvikling?
Derfor blev jeg ramt af et opslag på LinkedIn. Forfatteren er Thorleif Gotved, der er karriererådgiver i Djøf. I opslaget deler han sin undren over, at han igen og igen møder personer, som skammer sig og nærmest undskylder, hvis de har været på samme arbejdsplads i 10, 15 eller måske 20+ år.
”Jeg bliver sgu lidt trist, hver gang det sker, for hvis man trives – hvad i al verden er der så at skamme sig over? Hvordan er vi nået dertil, hvor loyalitet er gjort til en altmodisch og hengemt museumsgenstand?” skriver han.
Niels Fisker Madsen skammer sig ikke. Overhovedet ikke. Han er jurist og chefkonsulent i Skattestyrelsen. I foråret havde han 25-års-jubilæum med sang og taler fra kolleger, der hyldede ham.
Det var Kurt Rausgaard, Niels' kollega, der holdt talen for ham. Kurt og Niels har været kontormakkere i nu over 25 år, så anekdoter er der nok af.
Kurt fortalte om dengang, de to kontormakkere havnede i en brudesuite. På et tidspunkt, besluttede de nemlig, at de ville tage en master sammen. Da de så ankom til hotellet, hvor de havde booket værelser, var alt ved en fejl optaget. Det eneste ledige værelse var altså brudesuiten. Men som Kurt siger, er de jo nærmest som et sølvbrudepar på arbejdspladsen – de deler stort og småt og mundhugges lidt i ny og næ – så det gik jo. Og kvadratmeter og luksus var der nok af.
Niels Fisker Madsen var nærmere stolt end skamfuld den dag, han blev fejret. Hans karriere begyndte i advokatbranchen, men han skiftede til det offentlige bl.a. på grund af arbejdstiderne.
”Jeg synes faktisk, det er en styrke, at jeg har et arbejdsliv, der i den grad fungerer. Og jeg har også nogle kollegafordele ved at have været her i så mange år – jeg er den der go-to-guy, som ved ting. At jeg kan blive brugt til noget fornuftigt af mine yngre kolleger, er både et plus for organisationen og for mig. Og det booster jo også éns ego,” siger han og griner.
Niels Fisker Madsen føler heller ikke, at han har stået stille. Slet ikke. Han har været en del forskellige steder i organisationen, og han underviser også på Syddansk Universitet. Det betyder, at han hele tiden er nødt at være i front, når det gælder om at holde sig opdateret fagligt, som han siger.
”Jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle være her i 25 år+, men jeg synes på ingen måde, at de 25 år har gjort mig til en mosgroet medarbejder.”
Ledige stillinger
Der bliver formentlig længere mellem jubilæer som Niels’.
Tal fra Skattestyrelsen viser, at den gennemsnitlige anciennitet er faldet fra 12,7 år i 2019 til 10,1 år i 2023.
Dette skal dog ses i lyset af Skattestyrelsen siden 2020 har ansat har rekrutteret knap 1.000 nye medarbejdere om året. Men tallene viser også, at antallet af ansatte med 10 års anciennitet eller mere er faldet fra 2.300 til 2.000.
Der er tilsyneladende et større gennemtræk af medarbejdere – og det gælder ikke kun Skattestyrelsen.
Sidste år skiftede næsten en million job i Danmark, hvilket er en europarekord. Ifølge OECD har danskere i 2022 i gennemsnit været i deres nuværende job i 6,8 år. (I en tidligere version af artiklen linkede vi til data fra 2004, red.). Og i modsætning til hvad mange måske tror, er der ikke den store forskel på offentlige og private job. Det er dog i vores yngre år, vi skifter hyppigst.
"Det er meget en akademiker-ting. Man er ikke så loyal over for virksomheden, man er loyal over for sin profession eller sit speciale. Så man søger derhen, hvor man kan blive dygtigere."
Frans Bévort, lektor, Copenhagen Business School
Det giver god mening, at vi er europamestre i at skifte job, mener Frans Bévort, lektor i Human Resource Management på Copenhagen Business School. Den ene forklaring er den danske arbejdsmarkedsmodel, som gør det nemt at hyre og fyre, og det giver en naturlig jobmobilitet. Den anden er tiden, vi er i.
”Det bliver lidt halvfilosofisk. Men det går jo enormt stærkt i vores kultur, og der ligger en forestilling om individets forpligtelse til at søge sin egen lykke og realisere sig selv.”
Der er helt klart sket et skifte, siger han.
”Jeg har selv været praktiker, før jeg blev forsker, og dengang var det en indikation på, at man var et solidt kort, hvis man havde været det samme sted i en rum tid. Hvis man hoppede for meget rundt, var man nærmest en rendemaske. Nu skal der være nogle rigtig gode grunde til, at man bliver i mere end fire år, hvis man er en ambitiøs fagperson.”
I dag er der et klart større fokus på at kunne fylde cv’et med forskellige joberfaringer. I hvert fald hos nogle af os, siger Frans Bévort.
”Det er meget en akademiker-ting. Man er ikke så loyal over for virksomheden, man er loyal over for sin profession eller sit speciale. Så man søger derhen, hvor man kan blive dygtigere – hvor de har den rigtige teknologi, de rigtige kollegaer og en chef, der giver plads til udvikling.”
Der bliver ikke tænkt meget i at gå efter et guldur eller sukket efter at opnå Den Kongelige Belønningsmedalje efter 50 års uafbrudt ansættelse på samme arbejdsplads.
Men hvorfor skal dem, der faktisk stortrives i deres job, have dårlig samvittighed, spørger Thorleif Gotved.
”Hvis du bare sidder – og sidder fast, så er det problematisk. Men nogle søger nyt job bare for at please det åbenbart gængse cv-hegemoni, og det er bestemt heller ikke hensigtsmæssigt.”
Det er ikke som Lisbeth, som Thorleif Gotved mødte i en skobutik i Buddinge Centeret. Da han trådte ind i butikken for at hente et par sko, stod Lisbeth bag disken med sin 50-års-belønningsmedalje på brystet, og den havde hun båret hver dag, siden hun fik den overrakt et år tidligere. Hun var stolt over sit mangeårige virke.
Men det er heller ikke alle, der hopper fra job til job, siger Frans Bévort.
”Den fjerdedel af os, der skifter job i løbet af et år, er et gennemsnit. Men der er også mange ligesom dig og mig – der var en rendemaske i mange år, men nu har været på CBS siden 2008.”
Heldigvis for det, siger Niels Fisker Madsens chef, Benedicte Wiberg.
”Det er en fornøjelse at være chef for Niels, og jeg vil nødigt undvære ham. Han er meget effektiv og ikke bange for at gå løs på en ny opgave. Jeg har dog været lidt efter ham, fordi han arbejder for meget.”
Billedet af, at man står stille, hvis man har været på samme arbejdsplads i mange år, behøver på ingen måde at holde stik, mener Benedicte Wiberg.
”Det er en illusion. Vi skal væk fra den tænkning. Skatteområdet er et godt eksempel. Reglerne ændrer sig hele tiden, og så er der de organisatoriske ændringer og omstruktureringerne – verden står jo ikke stille, vel? Så det er en gave at have sådan én som Niels. Han kan huske en hel masse ting, og så er han ovenikøbet vildt dygtig.”
Store og små arbejdspladser er også en dimension i forhold til hyppige jobskifte, siger Frans Bévort.
”Hvis du er i en virksomhed med 10 ansatte, er der ikke så mange muligheder for udvikling, og du bliver nemt hængende i samme rolle. I en stor organisation vil der omvendt typisk være gode muligheder for udvikling og for at flytte på dig.”
Der er også forskel på specialister og generalister, påpeger han.
”Hvis du sidder og udvikler på noget og bliver ved med at gå i dybden, er der ikke grund til bekymring. Men hvis du har er relativt generelt job, og du har været i samme job i mange år, vil man nok tænke: 'Hvad er det lige, der gør, at du er ambitiøs og personligt interesseret i udvikling?'”
Men alt med måde, mener Frans Bévort.
”Jeg er meget optaget af kontinuitet og forandring – at der hele tiden er balance i det. Hvis ikke man kan holde fokus på kontinuiteten, kan man ikke lave positive forandringer. Derfor er det særligt problematisk med hyppige udskiftninger på direktionsniveau – det er hæsligt, når en CEO kommer og laver rav i den og så damper videre. Så sidder vi der og tænker: 'Nu skal vi så samle op igen.'”
Niels Fisker Madsen har en plan om en ’udstationering’ hos Kammeradvokaten i et halvt år for at få en anden vinkel på skatteområdet.
Han er eksemplet på, at få forskellige arbejdsgivere på cv’et ikke forhindrer, at man er med på forandring og på at lære nyt, siger hans chef, Benedicte Wiberg.
”Det har ikke noget med anciennitet at gøre – det handler om personlighed.”
Det behøver altså ikke være pinligt at have været på samme arbejdsplads i mange år. Thorleif Gotved sammenligner det med et ægteskab. Det er jo heller ikke pinligt at have sølvbryllup, som han siger. Tværtimod.
”Forskellen er faktisk ikke så stor. Vi har en stor del af vores identitet og vores relationer på vores job, og for mange er det en kæmpe sorg, når det er slut. Vi værner om ægteskabet; vi burde også værne om vores job.”
Jeg vil forsøge at tænke ligesom Thorleif, Niels og Benedicte. Ranke ryggen og svare ”snart 25 år,” næste gang jeg bliver spurgt, hvor længe jeg har været ansat. For jeg trives og står ikke stille, hvis jeg selv skal sige det. Og måske holder jeg alligevel den reception for mine kolleger, og hvem der ellers har lyst til marts næste år, som jeg ellers havde forsvoret at holde – fordi jeg syntes, det var pinligt.
*Rettelse: Artiklen er opdateret 25.9.2023, da der i den oprindelige udgave blev henvist til tal fra Danmarks Statistik fra 2004 i forhold til, hvor længe danskerne i gennemsnit har været i deres job. Vi har opdateret artiklen med tal fra OECD fra 2022.
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER
