Ny rapport: Så meget mere tjener djøferne i det private

Det er velkendt, at djøfere og andre akademikere kan hæve deres løn betydeligt, hvis de går fra et offentligt til et privat job. Men nu bliver lønforskellen slået fast sort på hvidt i rapporten fra Lønstrukturkomitéen, som har analyseret lønstrukturerne i den offentlige sektor: Djøferne og andre med lange videregående uddannelser kan tjene 20-30% mere, hvis de skifter til det private.

Rapporten viser også, at chefer, forskere og jurister & økonomer sammen med officererne ligger i top, når det gælder uregistreret over- og merarbejde. Hvor mange gratis timer der er tale om, har komiteen opgivet at få sat præcise tal på.

Men det korte af det lange er, at djøfernes timeløn bliver overvurderet i rapporten, fordi den opgør timeløn ud fra en 37-timers-arbejdsuge, men reelt lægger djøferne betydeligt flere timer på jobbet. Hvilket komitéen også selv vedgår.

Eller som AC/Akademikernes formand, Lisbeth Lintz, der sad med i komitéen for akademikergrupperne, sagde ved præsentationen af rapporten i sidste uge: ”En konsulent i Finansministeriet får ikke ekstra løn for at sidde dag og nat under finanslovsforhandlingerne.”

Lønstrukturkomitéen blev nedsat af regeringen som et plaster på såret til sygeplejerskerne, efter at politikerne havde stoppet deres 10 uger lange strejke i sommeren 2021 med et lovindgreb.

Rapporten skal bruges som et datagrundlag ved trepartsforhandlinger på det offentlige område til efteråret – altså forhandlinger mellem regeringen, lønmodtagerne og arbejdsgiverne i stat, kommuner og regioner.

Djøf-formand: Vi har også rekrutteringsproblemer

Men hvad kan djøferne i det offentlige bruge rapporten til? Ifølge formanden for Djøf Offentlig, Johanne Nordmann, er det især værd at bemærke, at rekruttering er endt med at fylde både i selve rapporten og i debatten om den. Den dagsorden stempler Djøf meget gerne ind på.

”Der mangler 8.000 sygeplejersker her og nu; der mangler sosu-assistenter og pædagoger. Det er et stort problem. Men der er også rekrutteringsproblemer på djøf-området. Den konkurrence, vi ser i dag mellem det offentlige og det private om de samfundsvidenskabelige kandidater, vil kun blive større i fremtiden, og det offentlige risikerer at tabe,” siger Johanne Nordmann.

Men det er jo ikke jeres grupper, der bliver peget på i rapporten som dem, der har de store udfordringer med rekruttering?

”Nej, men rapporten påviser, at akademikerne i det offentlige er den eneste store gruppe, som har et stort løngab – 20-30% – i forhold til den private sektor. Og vi ved, der bliver mangel på højtuddannede generelt i samfundet og på djøf-området," siger Johanne Nordmann og henviser til en rapport fra Ingeniørforeningen, der viser, at der kommer til at mangle 16.000 med en samfundsvidenskabelig uddannelse i 2030.

”Når der samtidig både er et kæmpe løngab til det private og pressede arbejdsvilkår for djøferne i dele af den offentlige sektor, siger al sund fornuft, at der er tale om en højrisiko, i forhold til om det offentlige kan rekruttere og fastholde de djøfere, man har brug for.”

Puster til ilden

Ved sidste overenskomstforhandling krævede bl.a. FOA, at der skulle 'skævdeles', så de fik lidt mere i procentuel lønstigning end djøferne.

Ifølge Johanne Nordmann støtter rapporten Djøf i, at det vil være en dårlig idé.

”Hvis man for at slukke én brand begynder at udhule djøfernes løn yderligere i forhold til kollegerne i det private, puster man til en anden ild,” siger Johanne Nordmann.

”Vores løngab til det private viser, at der er nogle markedskræfter, som er sat ud af spil på vores område, og som på den lange bane kan koste den offentlige sektor dyrt. Rapporten kredser om, at det offentliges lønsystem er utidssvarende, fordi der i praksis er få muligheder for at bruge løn som et værktøj til fastholdelse og rekruttering. Det er vi fra Djøfs side enig i.”

Gratis arbejde

Rapporten gik ikke sygeplejerskernes vej i forhold til at dokumentere, at de får for lidt i løn i forhold til de andre offentligt ansatte. Men medierne gik til gengæld meget op i de tabeller i rapporten, der viser, hvem der får ’for meget’ i forhold til gennemsnittet af de offentlige lønninger.

Akademikerne, herunder jurister og økonomer, ligger pænt i svinget her. Kan det blive brugt mod jer ved OK24?

”Altså, rapporten understreger, at nogle tjener mere end andre, og også, at det er helt forventeligt i forhold til det ledelsesansvar, den erfaring og den uddannelse, som akademikerne bidrager med. Det modsatte ville være at vende alt på hovedet, som komitéens formand, professor Torben M. Andersen, også sagde på pressemødet. Det er forskellen på, hvor meget grupperne tjener, som rapporten viser. Ikke om det er for lidt eller for meget.”

Og så medgiver komitéen, at rapporten overdriver bl.a. Djøf-medlemmernes timeløn, fordi den ikke tager højde for de ekstra, gratis arbejdstimer, som de lægger hver uge, understreger Johanne Nordmann.

”Jeg er meget glad for, at komitéen lægger det åbent frem i rapporten og også viste en slide om det på pressemødet. Hvis jeg som fx forsker, konsulent eller offentlig chef skulle læse, at jeg er blandt de mest vellønnede offentligt ansatte, ville jeg jo nok gerne have den nuance med, at min reelle timeløn er en helt anden.”

I har en hel stribe krav om bedre honorering af merarbejde med til OK24. Styrker den her rapport de krav?

”Ja. Det må jeg sige ja til.”