Djøfere taber slagsmål om ekstra lønkroner

Der er decideret mangel på jurister og økonomer i hovedstadsområdet. Det viser den såkaldte 'arbejdsmarkedsbalance' på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

At der er gang i arbejdsmarkedet, bekræfter en ny undersøgelse fra Djøf om mobilitet og rekruttering blandt djøf-medarbejdere og -chefer i det offentlige. Her svarer hele 73% af cheferne, at de har problemer med at rekruttere akademikere med de rette kompetencer. Det er især djøfere, der er problemet.

50% af de chefer, som har problemer med at rekruttere, siger, at de mangler muligheder for at kunne give mere i løn for at kunne tiltrække de rette kompetencer. Når det handler om at holde på dem, man har, mener 59% af Djøf-cheferne, at de mangler lønredskaber.

Som en chef skriver i fritekstfeltet: 'Lønnen og muligheder for individuel fleksibilitet er helt centralt p.t., og der er ingen tvivl om, at økonomer og særligt jurister kan få langt bedre løn og ansættelsesforhold i den private sektor. Som en direktør fra en stor privat organisation forbløffet sagde til mig forleden efter at have lavet en benchmark med en stor offentlig organisation: 'I er relativt mange ansatte, til gengæld får I ingen løn!'

Tallene er stærkt bekymrende, mener Djøfs formand, Sara Vergo.

"Den offentlige sektor risikerer at blive en 2. prioritet for mange af vores medlemmer. Tidligere talte man om, at den offentlige sektor ganske vist ikke var lønførende, men at arbejdsvilkårene til gengæld var bedre. Nu er situationen den, at arbejdsvilkårene i den private sektor bredt set matcher den offentlige. Og som djøfer kan man hente 20% mere i løn i det private."

Løn betyder noget

Undersøgelsen viser, at offentligt ansatte djøfere er flittige læsere af jobannoncer.

22% af de menige djøfere og 19% af Djøf-cheferne har i et eller andet omfang aktivt gang i at afsøge nye græsgange. 46% af de menige og 41% af cheferne overvejer, men søger ikke aktivt.

Undersøgelsen viser, at løn betyder noget for de menige djøf-medarbejdere, der kigger efter nyt job. De er blevet bedt om at udpege, hvad der skal til, for at de bliver på deres nuværende arbejdsplads. 49% svarer 'højere løn'. Dog skarpt forfulgt af 'faglig udvikling' med 47%. 'Mere ansvar' og 'avancement' følger efter med hhv. 30% og 27%.

Er det overraskende, at løn tager føringen?

"Selvfølgelig betyder løn noget. Det er trods alt derfor, vi går på arbejde," siger Sara Vergo.

"Men ja, det er tankevækkende, at løn betyder så meget nu. Jeg tror, det skyldes, at medlemmerne er blevet klar over den relativt store forskel, der er på lønnen i det offentlige og det private. Og så spiller de her krisetider måske også ind? Vi vil gerne polstre os lidt mere."

Meningen bærer ikke lønnen i sig selv

Den offentlige sektor er til gengæld attraktiv for djøferne på andre parametre end lønnen.

Det gælder muligheden for at gøre en forskel, som henter tårnhøje procenter hjem fra både chefer og medarbejdere.

Og det gælder muligheden for at få en fornuftig arbejdstid, for at få en høj grad af fleksibilitet og for at kunne kombinere privatliv og karriere, som henter hhv. 77%, 75% og 73% hjem fra de menige djøfere – dog noget mindre for cheferne.

Kan de offentlige arbejdsgivere ikke læne sig tilbage og satse på det – frem for løn?

"Det er i hvert det, de gør. Det er, som om de ved overenskomstforhandlingerne har en opfattelse af, at arbejdet er lønnen i sig selv," siger Sara Vergo og understreger, at hun ikke taler om den enkelte kontorchef, som gerne vil kunne honorere bedre.

Men djøf-medarbejderne svarer i stort omfang, at de har mulighed for høj grad af fleksibilitet og balance mellem arbejdstid og privatliv – det er vel et plus?

"Ja. Men det er bare ikke den historie, jeg hører, når jeg taler med medlemmer eller kigger på de krav til overenskomster, medlemmerne har sendt ind de senere år. Fleksibilitet betyder utrolig meget for vores medlemmer, og derfor skal det offentlige følge med og også her kunne matche den private sektor."

En del offentligt ansatte djøfere oplever, at de private arbejdspladser har et bedre tilbud fx med hjemmearbejde. Som Djøfbladet tidligere har kunnet fortælle, skaber det bl.a. frustration hos mange embedsmænd i ministerierne.

Mere til de varme hænder

Statsminister Mette Frederiksen har de seneste uger i flere sammenhænge sagt, at der er behov for at diskutere, om nogle af de faggrupper, der er skrigende mangel på i velfærdsstaten, skal have mere i løn.

Præcis hvem og hvordan vil hun ikke fortælle, men pengene skal 'målrettes dem, der er brug for'. Sygeplejerskerne står helt sikkert højt på den liste, statsministeren måske har i skuffen. Djøferne står lige så sikkert ikke på listen.

"Vi er oppe imod en retorik og samfundsdebat om, at vi mangler alt for mange 'velfærdsmedarbejdere' og har alt for mange bureaukrater. Det gør det vanskeligt at tale om mere i løn til fx djøferne," siger Sara Vergo.

"Jeg er bange for, at vi ser ind i en fremtidens offentlig sektor, der ikke kan rekruttere de nødvendige kompetencer på djøf-fronten, som der er brug for til at udvikle og understøtte velfærdsstaten."

Kommer vi ikke til at se et kæmpeslagsmål, hvor sygeplejersker, sosu'er, pædagoger, fængselsbetjente osv. kæmper om at få deres del af kagen – med djøferne som sikre tabere?

"Der er absolut en risiko for slagsmål: Dels fordi der er rigtig mange faggrupper, der gerne vil have del i kagen, hvis der skal gives ekstra lønforhøjelser til nogle grupper. Dels fordi politikerne udfordrer den danske model her. Og nej, akademikerne får næppe så meget som en krumme af den lønforhøjelseskage, hvis der bliver én."

Forsker: Ja, djøferne står bagest

Arbejdsmarkedsforsker på FAOS på Københavns Universitet, Nana Wesley Hansen, har svært ved at tolke, præcis hvilke medarbejdere statsministeren vil give et lønloft. Men hun er enig med Sara Vergo.

"Fokus ligger på rekrutteringsproblemerne inden for sundheds- og ældreområdet. Det peger ikke mod Djøf-gruppen."

Kan det ende med såkaldt 'skævdeling', når der skal aftales nye overenskomster på det offentlige område – altså hvor fx sygeplejersker og sosu-assistenter får mere end djøferen?

"Det gjorde man både ved overenskomsten i 2018 og i 2021, hvor en lille del af rammen – 0,02% i 2018 og 0,075% i 2021 – blev afsat til ligeløns- og lavtlønsprojekter. Det kan man sagtens forestille sig igen," siger hun.

Men den høje inflation kan ændre spillereglerne helt, understreger Nana Wesley Hansen.

"Hvis inflationen fortsætter, og det bliver svært at sikre reallønnen, så har lønmodtagersiden historisk set prioriteret reallønnen i stedet for skævdeling."

Vent nu på Lønstrukturkommissionen

Både Nana Wesley Hansen og Sara Vergo pointerer, at regeringen har nedsat en lønstrukturkommission, som skal komme med nogle bud på alt det her.

"Den venter vi spændt på. Jeg synes, det vil klæde alle parter at vente med at udstikke gyldne løfter, til kommissionen kommer med deres rapport, og vi kan tage debatten på et fælles og sagligt grundlag," siger Sara Vergo.

Men I har vel selv lavet den her Djøf-undersøgelse for at spille ind i debatten om løn til de offentligt ansatte?

"Vi har lavet undersøgelsen for at bidrage til at kvalificere debatten om lønspørgsmålet i den offentlige sektor. Og det er altså ikke nok at se på lønforholdene mellem de forskellige faggrupper i den offentlige sektor. Man må også se på konkurrenceforholdet til den private sektor for de enkelte faggrupper. Og her kan vi se, at den offentlige sektor sakker agterud i forhold til djøfernes arbejdsmarked," siger Sara Vergo.

Djøf-undersøgelsen bygger på svar fra 595 offentlige chefer (svarprocent på 19) og 807 offentlige medarbejdere (svarprocent på 18).