OK-forlig lover godt. Men du skal selv få chefen med på at give lønstigning

De kommende to år kan være afgørende for din lønudvikling.

Med den tårnhøje inflation som bagtæppe er der for nylig blevet forhandlet et industriforlig på plads, og overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked er dermed i gang. Resultaterne får betydning for langt de fleste privatansatte Djøf-medlemmer – også dem uden en overenskomst.

Den toårige aftale, som CO-industri og DI blev enige om i slutningen af februar, kommer nemlig til at lægge linjen for overenskomstforhandlingerne på hele det private arbejdsmarked.

Resultatet af forhandlingerne svarer omregnet til en 10,5% lønstigning over de kommende to år. 3,4% ligger fast i form af øget pension og mere på fritvalgskontoen – her kan man vælge, om man vil have ekstra løn, ekstra fridage, seniordage, mere i pension eller mere tid med børnene.

De 10,5% er en ramme, hvilket betyder, at den enkelte medarbejder ikke er sikret lønstigninger i kroner og øre. Det kaldes minimallønsoverenskomst.

Langt de fleste overenskomstdækkede Djøf-medlemmer i den private sektor er omfattet af en minimallønsoverenskomst. Det vil sige, at de selv skal forhandle endelige lønstigninger på plads med deres arbejdsgiver.

Et mindretal er dog dækket af såkaldte normallønsoverenskomster. Det vil sige, at man i princippet kan slå op i overenskomsten og se, hvad man skal have i løn. De overenskomster er i skrivende stund endnu ikke forhandlet på plads, men lander sandsynligvis meget snart.

Næsten alle skal forhandle selv

Omkring 3.000 af de privatansatte Djøf-medlemmer er ansat på industriens område, og de er dermed direkte omfattet af forliget. Men resultatet har også en afsmittende effekt på en del af de overenskomstforhandlinger, Djøf er i gang med lige nu, for her læner man sig typisk op ad den ramme, de store overenskomstforlig fastlægger.

Det kaldes virksomhedsoverenskomster – det vil sige, at forhandlingsresultatet udelukkende kommer til at gælde for de djøfere, der er ansat i netop den virksomhed. Og de fleste af dem er minimallønsoverenskomster.

Cirka to tredjedele af de privatansatte medlemmer af Djøf er slet ikke dækket af en overenskomst. Men overenskomstforhandlingerne får typisk også afgørende betydning for dem.

Virksomheder, der ikke har overenskomster, lader sig nemlig ofte inspirere af aftalen mellem CO-industri og DI. Og de lægger sig typisk i nogenlunde samme spor, fortæller René Óli Rasmussen, chefkonsulent i Djøf.

Men her er det altså helt op til den enkelte at forhandle hele ’rammen’ hjem selv.

Så i de kommende par år kræver det altså en stålsat vilje til forhandling med chefen. Både for dem uden overenskomst og dem, der er har en minimallønsoverenskomst, siger René Óli Rasmussen, chefkonsulent i Djøf.

”For vi står ganske vist med et historisk flot resultat, hvor der heller ikke rigtig er givet indrømmelser til arbejdsgiverne. Men økonomien er stadig en joker. For vi ved ikke, hvordan inflationen kommer til at udvikle sig,” siger René Óli Rasmussen.

Og en stor del af lønstigningen er sådan set allerede ædt. For i 2022 var inflationen på 10%, hvilket betyder, at de privatansatte djøfere oplevede en reallønsnedgang på næsten 7%.

Der skal forhandles benhårdt

Så selv om 10,5% over to år historisk set er højt, skal der hives ret meget hjem. For hvis Djøf-medlemmerne som et minimum skal have deres nedgang i realløn vendt til et nul og samtidig gardere sig mod den kommende inflation, skal de for alvor have arbejdsgiverne til lommerne, siger René Óli Rasmussen. Og hvis der endda skal egentlige lønstigninger til, skal der forhandles benhårdt.

”Vi kan jo gisne om, hvordan inflationen udvikler sig, men som alt ser ud, vil den formentlig stadig ligge på et højere niveau end længe. Det er altid vigtigt at tage din årlige lønforhandling med chefen – men nu er det nærmest vigtigere end nogensinde.”

Derfor råder han alle, der selv skal forhandle deres løn, til at spidse deres forhandlingsteknik godt til.

”Det handler om at være stærk i argumenterne for, hvorfor du skal have en lønstigning. Inflationen i sig selv er ikke nødvendigvis et argument. Du skal have styr på de resultater, du har leveret.”

Og i de situationer, hvor virksomheden er i et økonomisk lavvande, er det vigtigt at få en aftale med din arbejdsgiver om, at du så får en lønfremgang om et halvt eller et helt år, siger René Óli Rasmussen.

”Hvis du er usikker på, hvordan du skal gribe det an, kan du kontakte Djøf, så vi kan klæde dig godt på til en fornuftig og også fremadrettet lønforhandling.”