Næsten alle skal forhandle selv
Omkring 3.000 af de privatansatte Djøf-medlemmer er ansat på industriens område, og de er dermed direkte omfattet af forliget. Men resultatet har også en afsmittende effekt på en del af de overenskomstforhandlinger, Djøf er i gang med lige nu, for her læner man sig typisk op ad den ramme, de store overenskomstforlig fastlægger.
Det kaldes virksomhedsoverenskomster – det vil sige, at forhandlingsresultatet udelukkende kommer til at gælde for de djøfere, der er ansat i netop den virksomhed. Og de fleste af dem er minimallønsoverenskomster.
Cirka to tredjedele af de privatansatte medlemmer af Djøf er slet ikke dækket af en overenskomst. Men overenskomstforhandlingerne får typisk også afgørende betydning for dem.
Virksomheder, der ikke har overenskomster, lader sig nemlig ofte inspirere af aftalen mellem CO-industri og DI. Og de lægger sig typisk i nogenlunde samme spor, fortæller René Óli Rasmussen, chefkonsulent i Djøf.
Men her er det altså helt op til den enkelte at forhandle hele ’rammen’ hjem selv.
Så i de kommende par år kræver det altså en stålsat vilje til forhandling med chefen. Både for dem uden overenskomst og dem, der er har en minimallønsoverenskomst, siger René Óli Rasmussen, chefkonsulent i Djøf.
”For vi står ganske vist med et historisk flot resultat, hvor der heller ikke rigtig er givet indrømmelser til arbejdsgiverne. Men økonomien er stadig en joker. For vi ved ikke, hvordan inflationen kommer til at udvikle sig,” siger René Óli Rasmussen.
Og en stor del af lønstigningen er sådan set allerede ædt. For i 2022 var inflationen på 10%, hvilket betyder, at de privatansatte djøfere oplevede en reallønsnedgang på næsten 7%.
