Dyk

Stort fald i reallønnen for Djøf-medlemmer

1.12.2022

af

Privatansattes lønninger er blevet godt og grundigt udhulet det seneste år.

Ved første øjekast er det blevet til et okay lønhop det seneste år. Privatansatte djøfere har fået en samlet lønstigning på 3,2 %, viser Djøf Privats lønstatistik for 2022.

De seneste otte år har de årlige lønstigninger ligget på ca. 3-5 %. Dermed kan det se ud, som 2022-stigningen er inden for skiven. Alligevel synes Martin Laurberg, cheføkonom hos Akademikerne, at det er lavt.

”Der har virkelig været pres på beskæftigelsen de seneste år – der har været knaphed på medarbejdere i nærmest alle brancher. Går vi tilbage til før finanskrisen og til perioden før årtusindskiftet, hvor der også var pres på arbejdsmarkedet, var lønstigningerne højere,” siger han.

Derfor er 3,2 % ikke en høj lønstigning, mener han.

Og så er der jo også inflationen. Med en inflation på hele 10 % betyder det faktisk, at de privatansatte djøfere har haft en reallønsnedgang på næsten 7 %.

”Både beskæftigelsessituationen og inflationen kan forventes at trække i retning af større lønstigninger,” siger Martin Laurberg.

Han har dog et gæt på, hvorfor lønstigningerne alligevel ikke har været højere.

”Vi har måske vænnet os til en bestemt modus. Vi har været vant til nogenlunde det samme leje længe, så der bliver givet stort set det samme i lønstigning som tidligere. Det tager nok lidt tid, før den høje inflation slår igennem.”

Højere lønstigninger næste år?

Det er da heller ikke kun Djøf-medlemmerne, der har oplevet reallønsnedgang. I den seneste opgørelse fra november 2021 til november 2022 har Dansk Arbejdsgiverforening opgjort lønstigningerne til 3,5%.

Sara Vergo, formand for Djøf, er da heller ikke så overrasket over, at lønningerne ikke er steget mere.

”Det er ikke prangende lønstigninger. Men vi er i usikre tider med krig og høje energipriser. Vi ved ikke, hvad der sker med verdensøkonomien og dansk økonomi, så på den baggrund var det forventeligt, at mange virksomheder har været lidt påpasselige.”

Hvad siger du så til de privatansatte djøfere nu? Tror du ikke, der er en forventning om, at ’nu har vi holdt igen, derfor skal vi have mere næste gang’?

”Det er jeg sikker på, der vil være. Og vores klare opfordring er – som altid – at man skal vise den værdi, man skaber for virksomheden. Ikke kun til den årlige lønforhandling, men løbende i det daglige arbejde. Man er bare også nødt til at være realistisk i forhold til den økonomiske situation, virksomhederne står i,” siger Sara Vergo.

Og så skidt er det altså heller ikke gået, siger Sara Vergo.

Hun peger på, at nyuddannede djøfere typisk har fået en lønpakke på 41.525 kr. om måneden, hvilket er knap 1.500 kr. mere end sidste år. Privatansatte djøfere med et par års erfaring har da også oplevet lønstigninger på 10,3 %. Det er også her, der hyppigst bliver skiftet job – og klassikeren er, at de store lønstigninger sker, i forbindelse med at man skifter fra et job til en andet, siger Sara Vergo.

Oplagt at kræve mere i løn

Martin Laurberg vurderer, at der vil blive krævet mere i løn til næste lønforhandling.

”Det vil være mit budskab. Der er snart overenskomstforhandlinger på det private arbejdsmarked. Og der tror jeg da, at der vil blive stillet krav om højere lønstigninger, end vi har set i år.”

Men han forventer dog ikke eksorbitante stigninger.

”Jeg tror, det vil ske i en afbalanceret form. Jeg tror, det meste af fagbevægelsen, inklusive os selv, har en forståelse for, at man ikke skal gøre noget, der er til skade for samfundsøkonomien. Man vil jo helst ikke havne i en løn-pris-spiral.”

Men det er der heller ikke tegn på, som det ser ud nu, siger han

”Heller ikke hvis lønningerne stiger mere, end vi har set i år. Så jeg tror, der kommer højere lønstigninger, end vi har været vant til de seneste år. Andet ville overraske mig,” siger Martin Laurberg. 

Sammenlign din løn med andres

Djøfs hjemmeside kan du læse mere om lønstatistikken og bl.a. se, hvor din løn ligger sammenlignet med andre, der laver det samme som dig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

HC
sidste år
Det er bekymrende med Tove Vergos holdning. Hun lyder jo som en arbejdsgiver, og ikke som en fagboss, der skal varetage medlemmernes interesser. 1) Hun overlader lønforhandlingen til den enkelte. Vis dit værd, siger hun. Jeg mener, at DJØF skal vise sit værd for medlemmerne. 2) "Man er bare også nødt til at være realistisk i forhold til den økonomiske situation, virksomhederne står i," siger Tove Vergo, og videre "Og så skidt er det altså heller ikke gået." Med den indstilling er det klart, at DJØF ikke kollektivt opnår gode lønstigninger. 3) Så peger Tove Vergo på de unges lønniveau. Men hvad med seniorerne? DJØF har lige haft en kampagne om de 60+ og indrømmer, at det er særdeles svært for ledige 60+ at få et nyt job. Det ved såvel virksomhederne og DJØFs seniorer i beskæftigelse også. De er selvfølgelig heldige, at de har et job, - men lønstigning kan de godt nok kigge langt efter. Når lønstigningen går i stampe, og det går godt for de unge, så er den anden side af medaljen, at det går skidt for seniorerne. Og særligt for seniorerne hjælper det ikke med individuelle lønforhandlinger, for virksomhederne ved udmærket, at den 50+ har svært ved at finde et andet job.
Tomas
sidste år
Hør her - vi bliver nødt til at lave en løn pris spiral på et tidspunkt for lige nu går det altså baglæns i den enkeltes økonomi i et pænt hurtigt tempo. Lige må den enkelte enten sælge sine aktiver, låne til forbrug eller bruge af evt. opsparing for at få råd til sine regninger. Lønudgifter for virksomheder er en udgift som alle andre udgifter. Hvem er det der har fået den genialt dårlige idé, at løn er den eneste udgift der ikke må stige i dette højinflationære samfund. Lad os sige at inflationen fortsætter på 10 % i det næste års tid og at der ikke sker nævneværdige lænstigninger. I dette tilfælde kan jeg godt forudsige at samfundet brækker sammen eller rettere der er så mange enkeltindividers økonomier der brækker sammen at det vil påvirke samfundet mere end hvis der laves en løn pris spiral. Kære økonomer drop jeres rygmarvsrefleks om for alt i verden at undgå en løn pris spiral.