"Ja. Tag et udtryk som 'jeg hører, hvad du siger'. Det er et udtryk hentet fra terapeutens konsultationsrum, hvor det udtrykker, at der lyttes uden at vurdere eller blande sig. Det er det helt rigtige for en terapeut, men ikke på en arbejdsplads. For her betyder det: Jeg er ikke en del af samtalen, for jeg ønsker ikke at fortælle, hvor jeg selv står – men jeg holder øje med dig! Det er jo opskriften på subtil magtudøvelse. Det skaber utryghed, fordi vi ikke aner, hvor vi har hinanden."