Hver 8. studerende bliver krænket på jobbet

Bag en lukket kontordør oplevede Anna, at hendes praktikvejleder lagde sin hånd på hendes skulder og sagde: ”I kan ikke noget, når I kommer ud fra jeres uddannelse, og sådan nogle som dig kommer vi aldrig til at få brug for her i organisationen. Men du er jo lækker og hot, så det er lige meget.” Det fortæller Anna i en artikel i Djøfbladet, om hvordan hendes praktikforløb gik helt galt.

Oplevelser som denne er ikke et enkeltstående tilfælde. Det viser en ny undersøgelse om studietrivsel foretaget blandt Djøfs studerende medlemmer. Her svarer 12% af de studerende, der har studiejob eller har været i praktik, ja til, at de er blevet udsat for grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen.

Et tal, som formanden for Djøf Studerende, Rasmus Pilegaard Petersen, ikke er tilfreds med.

”Det er 12% for meget, og det skal tages virkelig seriøst fra arbejdsgivernes side. Det skal være trygt og sikkert at gå på arbejde,” siger han og tilføjer:

”De studerende er nye på arbejdsmarkedet, og jeg synes, at vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at give dem en god start på arbejdslivet.”

”Nu tager jeg aldrig stramtsiddende trøjer på”

Tallene fra undersøgelsen viser en tendens til, at det især er kvinder, der får overskredet deres grænser på studiejobbet og i praktikken.

De studerende oplever i høj grad, at det er fokusset på deres udseende, som gør dem ilde til mode. Det drejer sig bl.a. om kommentarer og vittigheder med seksuelle undertoner, nærgående bemærkninger om deres udseende, invitationer til dates og upassende blikke.

Deltagerne i Djøf-undersøgelsen kunne skrive fritekstkommentarer. Her er der bl.a. en kvindelig studerende, der fortæller om en sexistisk kultur på hendes arbejdsplads.

”Vi tre kvinder i afdelingen får ekstremt meget uønsket opmærksomhed fra mændene. En af de andre kvinder har oplevet at blive taget på brysterne, fordi de var så store, at man jo ikke kunne lade være? Og jeg har fået printet en samtykkeerklæring til sex, som jeg absolut ikke var interesseret i,” skriver hun.

En anden forklarer, hvordan chefens øjne har fået hende til at skifte til løsere tøj.

”Jeg oplevede ubehagelige blikke fra min chef, der ellers er vældig sød. Nu tager jeg aldrig stramtsiddende trøjer på længere, så føler jeg mig mere tilpas på arbejdspladsen,” skriver en anden studerende.

Det sker mere end én gang

I undersøgelsen giver flere studerende også udtryk, at de har haft dårlige oplevelser, fordi deres kollegaer rører ved dem fysisk.

Det drejer sig om kollegaer, der er nærgående. Især når de er alene. De studerende beretter om at blive hvisket i øret, taget i nakken, berørt på skulderen eller kysset på kinden og i håret.

De ubehagelige oplevelser står sjældent alene. Blandt de studerende, der har oplevet krænkende adfærd på studiejobbet eller under praktikken, har hovedparten oplevet det ved mere end én lejlighed.

Ung og udsat

Beretningerne om seksuel chikane på arbejdspladsen er piblet frem, siden tv-værten Sofie Linde i august 2020 satte skub i anden bølge af #MeToo-bevægelsen i Danmark. Vidnesbyrdene er især kommet fra unge mennesker.

Men hvorfor er det, at så mange unge kan berette om grænseoverskridende adfærd på jobbet?

”Det er et fuldstændig systematisk billede, der er fra internationale og danske analyser, at praktikanter og elever oftere er udsat for seksuel chikane end andre,” fortæller professor Anette Borchorst fra Aalborg Universitet, som bl.a. har forsket i seksuel chikane på arbejdspladsen.

”De er unge, og de står usikkert. Det gør det sværere for dem at sige fra, og så er de ofte afhængige af den her uddannelsesaftale for at kunne komme videre med deres uddannelse,” tilføjer hun.

Det kan stille de unge i en prekær situation, hvor frygten for repressalier fra kollegaer eller muligheden for at miste jobbet afholder dem fra at sige fra. Ofte er der også forbundet en del skyld og skam med seksuel chikane, hvilket har gjort emnet meget tabubelagt. Men ifølge Anette Borchorst er det ved at ændre sig.

Sexisme og grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen er ikke et nyt fænomen, men det er først i nyere tid, at vi har haft så meget fokus på emnet. Ifølge Anette Borchorst vil der gå lang tid, før vi er færdige med at snakke om sexisme og chikane på arbejdspladsen.

”Det er hverken nemt eller hurtigt at ændre en kultur. Men rigtig mange virksomheder er gået i gang med at lave en politik, som skal hjælpe dem til at håndtere henvendelser om sager.”

Ifølge Rasmus Pilegaard Petersen har Djøf også stort fokus på at skabe bedre vilkår i studiejobs og i praktik.

”Der er nogle særlige udfordringer forbundet med at være ansat i ofte midlertidige stillinger, hvor man kan være mere udsat og føle sig presset til at acceptere en upassende adfærd, hvis man vil beholde jobbet." siger han.

Sådan kan du få hjælp

#MeToo-bevægelsen og de mange beretninger, som knytter sig til den, har været heftigt omdiskuteret. Kan det være grænseoverskridende, at en kollega lægger hånden på din skulder? Eller skal hånden være placeret på balden, før man kan tillade sig at sige fra? Svaret afhænger af, hvem du spørger. Vores grænser og opfattelser af grænseoverskridende adfærd er nemlig vidt forskellige.

Det kan gøre det svært for den krænkede at vurdere, hvornår problemet er stort nok til, at man skal have hjælp. Det resulterer i, at nogle prøver at løse problemerne selv fx ved at tage løsere tøj på eller undgå den nærgående kollega.

Men ifølge Anette Borchorst er det ikke den rette løsning.

”De subjektive grænser er vigtige at få frem, så potentielle krænkere lærer at aflæse andres grænser, og at den enkelte kvinde eller mand lærer at signalere, at man ikke har lyst eller bryder sig om den uønsket opmærksomhed.”

Hun påpeger dog, at den studerende aldrig bør være alene om problemet.

”Man skal snakke med nogle andre om det og synliggøre problemet. Det kan være, at man kan finde nogle andre, som oplever det samme, som gør det lettere at gå til ledelsen, men det kan også være en kollega eller én fra HR-afdelingen, som man kan betro sig til.”

Rasmus Pilegaard Petersen anbefaler, at hvis man er i tvivl, om man bliver krænket, eller har brug for hjælp til, hvad man kan gøre, så skal man kontakte sin fagforening.

”Djøfs rådgivning har meget viden og et godt indblik i denne type sager. Der er mange henvendelser, hvilket måske også indikerer, at flere er blevet opmærksomme på, at adfærden er uacceptabel.”