Anklagere har forhøjet risiko for at brænde ud

Det var noget af det, som de offentlige anklagere fortalte Arbejdstilsynet i efteråret 2019. Her var tilsynet på besøg hos de 75 jurister i Københavns Politis tre advokaturer på den gamle Bellahøj politistation, og resultatet blev et klokkeklart påbud til advokaturerne: De skulle straks rette op på, at anklagerne løb så stærkt og havde så mange og tunge sager, at der var risiko for, at de blev syge af det.

Nu har et forskningsprojekt påvist, at offentlige anklagere har en forhøjet risiko for at blive udbrændte. 233 anklagere fra hele landet har deltaget, og næsten halvdelen havde bekymrende høj risiko for udbrændthed. Samlet set scorede anklagerne væsentligt over landsgennemsnittet.

Undersøgelsen er gennemført af Videnscenter for Psykotraumatologi på Syddansk Universitet, og forskerne bag peger på tre årsager til anklagernes mistrivsel: Høje kvantitative arbejdskrav, overfusninger i retssalen fra professionelle modparter samt sager, som påvirker følelserne stærkt.

Dommer: Dum blondine

Når forskerne taler om høje kvantitative krav til anklagerne, dækker det over, at der er flere sager, end de kan nå. I efteråret 2019, hvor spørgeskemaet blev sendt ud, fik de pressede offentlige anklagere fx fem mio. kr. til ekstraordinære engangsvederlag til nogle af dem, som havde lagt alt for mange timer – uden at overarbejdet dog stoppede af den grund.

At anklagerne er udsat for følelsesmæssig belastning, hænger bl.a. sammen med, at mange af dem arbejder med personfarlig kriminalitet. Tre ud af fire anklagere i undersøgelsen svarer, at de har arbejdet med personfarlig kriminalitet inden for det seneste år.

Men overfusninger i retten – hvad går det ud på?

Casper Sørensen er Djøf-tillidsrepræsentant for samtlige offentlige anklagere i Anklagemyndigheden i Københavns Politi. Han har indsamlet en liste på over 50 eksempler fra Københavns Byret og Retten på Frederiksberg fra sine medlemmer.

Et grelt eksempel var en dommer i Retten på Frederiksberg. Efter at en tiltalt blev frifundet, sagde dommeren foran hele retssalen til anklageren: 'Sådan går det, når Anklagemyndigheden sender en dum blondine,' fortæller Casper Sørensen.

Et ofte hørt eksempel på rigtig dårlig tone er, når forsvarere eller dommere kalder anklageren for fx amatør eller spørger, om 'anklageren overhovedet har en juridisk uddannelse'.

"Det er ikke kun vores unge anklagere, der får den. Det bliver vores senior- og specialanklagere også udsat for."

Der er også eksempler på, at anklagere har it-problemer i retssalen, og advokater fx siger, at 'ingen teknik er ikke bedre end den, som betjener den'.

"Det er jo en perfid bemærkning at komme med i rettens påhør," siger Casper Sørensen.

Han understreger, at det dog ikke er den hverdag, som hans medlemmer oplever.

"Helt generelt er der et godt samarbejde mellem de professionelle aktører i retten. Det tilkendegiver alle mine medlemmer. Det oplever de i hovedparten af sagerne. Derfor kommer det også bag på dem, når der kommer sådan en overfusning. Det opleves chokerende og faktisk voldsomt. Husk på, at der jo både kan være tilhørere, vidner, domsmænd og bevogtningspersonale til stede i retssalen."

Op og op ad et højt bjerg – aldrig ned

I spørgeskemaundersøgelsen fra Videnscenter for Psykotraumatologi blev anklagerne også spurgt om posttraumatisk stress og sekundær traumatisering – altså dét, at man kan blive så påvirket af at beskæftige sig med fx ofres traumatiske oplevelser, at man selv bliver traumatiseret.

Det positive resultat var, at anklagerne ikke viste øgede symptomer på dette. Her lå de 233 jurister væsentligt lavere i forhold til sammenlignelige erhverv og udenlandske anklagemyndigheder. Men risikoen er absolut til stede, påpeger forskerne – særligt ved overfusninger, følelsesmæssige indtryk og billedmateriale.

"I dag findes der én international undersøgelse om sammenhængen mellem udbrændthed og sekundær traumatisering over tid, og den viser, at risikoen for at blive sekundært traumatiseret stiger, jo mere udbrændt du er," forklarer Maria Louison Vang.

Derfor er den øgede forekomst af udbrændthed en udfordring, som bør forebygges, fastslår forskerrapporten.

Formanden for Foreningen af Offentlige Anklagere, FOAN, Line Scharf, er meget glad for, at forskere interesserer sig for anklagernes arbejdsforhold.

"Her får vi får nogle data, som er indsamlet på videnskabeligt grundlag af forskere, som ikke har noget tilknytning til vores eget system."

Anklagemyndighederne har i en række år været hårdt spændt for af et voksende antal sager, pointerer hun. Anklagerne er konstant kravlet op og op ad et højt bjerg, uden at de har fået den fornødne luft til at gå ned igen, siger hun.

"Derfor er det bl.a. vigtigt, at man sørger for, at den enkelte ikke sidder med de særligt belastende straffesager konstant, men får pauser fra det. Hvad forskerne også netop påpeger. Det betyder ikke, at vi så skal køre i lavt gear, men det betyder, at den enkelte i perioder veksler med nogle sager, som er knap så belastende."

Forskere undersøger videre

Forskerne vil nu gå videre med et nyt og mere dybtgående projekt blandt samtlige landets cirka 700 offentlige anklagere.

"Når vi ser et så højt niveau af udbrændthed som her, peger det på, at der er brug for mere robuste data, dels om problemets omfang blandt samtlige anklagere, dels om hvad der belaster i det psykiske arbejdsmiljø," siger cand.psych., ph.d. Maria Louison Vang fra Videnscenter for Psykotraumatologi.

Den planlagte opfølgende undersøgelse kommer til at bestå af gentagne spørgeskemaundersøgelser over en periode på flere år.

"Hvis vi undersøger sygdomsudviklingen over tid, har vi bedre muligheder for at finde de mekanismer, man kan bruge til at forudsige, om der vil komme symptomer på udbrændthed og traumatisering. Den viden er vigtig for at målrette forebyggende tiltag til anklagerne, og den er også relevant for andre faggrupper med lignende belastninger," forklarer Maria Louison Vang.

"Det opfølgende projekt er planlagt i samarbejde med og med stor opbakning fra Rigsadvokaturen," understreger hun.

Forskerne på Videnscenter for Psykotraumatologi har allerede sendt en forundersøgelse til studiet ud. Anklagerne skal svare senest i slutningen af uge 40.

Line Scharf opfordrer alle sine medlemmer til at besvare skemaet.

"Lad os få svarprocenten helt op, så forskerne får de bedste data at arbejde med."