Jurister får millioner for massivt merarbejde

Det er ikke hverdagskost, at Folketingets Finansudvalg giver grønt lys til at sende en pose penge til ekstra tillæg til overbelastede jurister.

Men Anklagemyndigheden – som har et massivt overarbejde og et nyligt påbud fra Arbejdstilsynet til tre advokaturer i Københavns Politi stående i bogen – får nu tildelt fem mio. kr. til ekstraordinære engangsvederlag. Millionbeløbet skal kompensere for, at der fra 2018 står over 35.000 ikke-afspadserede overarbejdstimer og blinker i landets anklagemyndigheder.

Line Scharf, formand for de cirka 700 medlemmer af Foreningen af Offentlige Anklagere (FOAN), er glad for, at man på ministerniveau erkender, at anklagerne er pressede af merarbejde, men understreger, at fem mio. kr. ikke batter meget.

"Fem mio. rækker ingen vegne, hvis man virkelig mente, at anklagerne skulle have kompensation for det merarbejde, de har lagt."

Stor skuffelse blandt anklagerne

I mellemtiden fortsætter det med at tikke ind med registrerede overarbejdstimer. Helt nye 2019-tal fra Anklagemyndigheden i Københavns Politi til Folketingets Retsudvalg viser bl.a., at 24 af anklagerne havde registreret mere end 100 merarbejdstimer i løbet af årets første otte måneder. Otte af dem havde registreret mere end 200 timer.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har erkendt, at Anklagemyndigheden – som ellers har øget sin produktivitet – er underdimensioneret til at følge med det øgede antal sager, som et styrket politi i de senere år har sendt videre i strafferetskæden.

Dét problem skulle en ny politiaftale have set på i dette efterår. Men nu har regeringen udskudt forhandlingerne til næste år for at få mere tid til analysearbejdet.

"Det anerkender vi," siger Line Scharf.

"Men samtidig er der stor skuffelse blandt anklagerne over, at der skal gå et år mere. Vi er nået helt ud til grænsen, hvor der er behov for løsninger inden for en meget kort fremtid. Og så er et år rigtig lang tid," siger hun.

Hun bakkes op af formanden for Djøf Offentlig, Sara Vergo.

"Vi har i de forløbne måneder set noget så sjældent, som at offentlige anklagere er trådt frem i medierne – i en artikelserie i Berlingske – og har fortalt om, at de arbejder under uholdbare forhold, både for dem selv og for retssikkerheden. Det bør politikerne tage meget alvorligt."

Dokumentationskrav er også vokset

Line Scharf sender en del af bolden for det pressede arbejdsmiljø tilbage til Christiansborg. For der er ikke kun kommet flere sager til anklagemyndighederne fra politiet, uden at normeringerne er fulgt med. Der er også kommet flere dokumentationskrav fra Folketinget og Justitsministeriet.

"Antallet af afrapporteringsskemaer, vi skal udfylde, er vokset. Den tid, vi bruger på det, går fra vores tid til straffesagerne, og det er jo dem, vi allerhelst vil løse effektivt og med høj kvalitet."

Hun understreger, at hun og hende kolleger forstår, at man interesserer sig for tal og dokumentation fra strafferetsområdet.

"Vi siger ikke, at politikernes og Justitsministeriets krav er urimelige. Men man skal så også bare vide, at når man stiller de krav, skal der være folk til det. Ellers går det ud over kerneopgaven."

Nick Hækkerup: Det er på dagsordenen

Justitsministerier Nick Hækkerup (S) vedgår problemet med normeringerne i Anklagemyndigheden.

"Det er ingen hemmelighed, at anklagerne i landets politikredse er under stort arbejdspres. De løber stærkt og yder hver dag et fortrinligt stykke arbejde," udtaler han i en skriftlig kommentar til Djøfbladet.

Men han holder fast i, at det ikke bliver løst her og nu, men først til næste år.

"Vi må desværre erkende, at den aktuelle situation med anklagerne kun er ét blandt flere eksempler på, at vi har et politi og en anklagemyndighed under pres. Forholdene for anklagemyndigheden har vi derfor på dagsordenen, når vi i det nye år skal forhandle en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndighedens økonomi.”