Embedsmænds arbejdstid er svulmet op. Og de tvivler på, at det bliver bedre

Under coronaen stod de til rådighed døgnet rundt. Mails fløj frem og tilbage fra tidlig morgen til sen aften, weekend, påske, pinse. Overarbejdet eksploderede. Ferier blev udskudt igen og igen.

Er vi så på vej mod normale tider, hvor der kan komme mere ro på? Det tvivler embedsværket stærkt på. Ifølge en undersøgelse blandt Djøf-medlemmer i centraladministrationen tror kun 16% på, at arbejdspresset bliver mindre, når coronaen er overstået. Mange mener, at corona-krisens arbejdsræs tværtimod har skærpet forventningerne til, at embedsværket står til rådighed altid.

Som en embedsmand skriver i en fritekst-kommentar i undersøgelsen: "Det opleves ikke, som om der er noget, der hedder 'normal arbejdstid' længere. En anden noterer: "Der er kommet en usund forventning om konstant tilgængelighed efter corona, fordi alt er blevet digitalt."

Når så mange ikke tror, at arbejdspresset falder, skyldes det især en kultur, hvor normen er, at der arbejdes mere end 37 timer om ugen, at der er et stort politisk pres, og at de corona-relaterede arbejdsopgaver ikke falder bort, fordi pandemien er slut.

Som en embedsmand skriver i fritekstfeltet: "Arbejdspresset var også højt før corona. Det er nærmest blevet normalen, at arbejdet ikke kan klares inden for 37 timer, og man kan i hvert fald ikke avancere eller forvente lønforbedringer, hvis ikke man konsekvent lægger ekstra timer."

Så meget arbejder de

I undersøgelsen har Djøf spurgt medlemmerne, hvorfor de har medarbejde. De to dominerende årsager er 'jeg kan ikke nå mine opgaver i arbejdstiden' og 'mange uplanlagte/uforudsigelige ekstraopgaver'.

Figuren her viser, hvor meget medarbejdere og chefer under ét selv angiver, de har arbejdet om ugen det sidste halve år.

Der er tale om en klar stigning i arbejdstiden. I en Djøf-undersøgelse i 2018 angav 18% af medarbejderne i centraladministrationen, at de arbejdede mere end 42 timer om ugen. Det samme gjaldt for 58% af cheferne. I 2021 er det 32% af medarbejderne og 74% af cheferne, der lægger så mange timer.

Caroline Howard Grøn er lektor på Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet. Hun siger, at der nok ingen tvivl er om, at corona-pandemien har trukket store veksler på centraladministrationen.

"Det har den også mange andre steder i det danske samfund. Men jeg kan godt forstå, hvis det giver grund til bekymring i embedsværket, hvis arbejdstempoet ikke falder, efterhånden som pandemien kommer under kontrol."

Man skal kunne holde til et højt arbejdstempo i centraladministrationen, særligt i departementerne, siger hun.

"Men der er en naturlig øvrige grænse, hvor et opskruet arbejdstempo i lang tid kan lede til mistrivsel, stress, høj medarbejderomsætning og arbejde af en ringere kvalitet. En god politisk leder eller administrativ topchef skal selvfølgelig vurdere, hvornår det niveau bliver nået, og sørge for overensstemmelse mellem de krav, man stiller til sit system, og de ressourcer, organisationen har."

Hver femte chef arbejder 50+ timer

Blandt cheferne er det især andelen, som arbejder mere end 50 timer om ugen, der er steget. I 2018 var det 8%, som i gennemsnit arbejdede mere end 50 timer om ugen. I dag er det 22%.

Stort set alle chefer i undersøgelsen arbejder uden for deres planlagte arbejdstid. For næsten 60% af dem er det hver eneste dag. Hovedparten af de øvrige gør det en eller flere gange om ugen.

Lidt over hver 10. chef siger, at det er mellem 4 og 10 uger siden, de sidst havde en hel weekend uden arbejde. Mere end hver fjerde har ikke holdt en hel friweekend i over 10 uger.

"De henvendelser, vi får fra chefer, tegner et klart billede af, at mange chefer har et betydeligt merarbejde – i alle dele af den offentlige sektor. Det viser undersøgelsen også," siger Lene Hallenberg, der er forhandlingschef i Djøf.

"Det er bekymrende, at så mange chefer ikke får holdt ordentligt fri, så de får mulighed for at restituere," understreger hun.

Går ud over arbejdsmiljø og kvalitet

Det høje arbejdspres slider på arbejdsmiljøet. 70% af chefer og ledere oplever i høj eller nogen grad, at mængden af opgaver påvirker medarbejdernes trivsel negativt. Og mere end tre ud af fem oplever, at opgavemængden har en negativ effekt på arbejdsmiljøet.

Mere end hver anden oplever i høj eller nogen grad, at mængden af opgaver er så stor, at det går ud over kvaliteten af deres eget arbejde.

"Corona eller ej – vi som embedsmænd skal ofte jage gennem lovgivningsprocesser, hvilket fører til fejl og uhensigtsmæssig lovgivning," som en af dem skriver i fritekstfeltet.

"Vi er blevet MEGET effektive ude fra en KPI-tænkning, men kvaliteten er dalet, og det bliver interessant, om man politisk og organisatorisk har forståelse for det," skriver en anden.

Caroline Howard Grøn understreger, at det ikke er den enkelte alene, der kan vurdere, hvornår kvaliteten af et stykke arbejde er 'godt nok'.

"At lave regulering, der faktisk virker i et komplekst samfund som det danske, kræver ofte tid til fx at inddrage eksperter og interessenter. Hvis processerne bliver for korte, stiger risikoen for, at den lovgivning og de tiltag, der kommer ud af det, ikke virker efter hensigten."

Medarbejderomsætning må ikke blive for høj

To ud af tre i undersøgelsen overvejer at skifte job, og cirka hver femte søger lidt eller aktivt efter et nyt job.

Den hyppigste årsag blandt dem, der overvejer et jobskifte, er ønsket om et mindre arbejdspres. Det er dog skarpt forfulgt af ønsket om højere løn, bedre karrieremuligheder og bedre mulighed for at tage hensyn til privatlivet.

Det er ikke usundt med en vis medarbejderomsætning, men den må ikke blive for høj, understreger Caroline Howard Grøn.

"Så ender organisationen med at bruge for mange ressourcer på at genopfinde løsninger – måske ovenikøbet nogle, der ikke virkede første gang, man prøvede dem af."

Man kommer også til at bruge uforholdsmæssigt mange ressourcer på at etablere samarbejdsrelationer og rutiner, siger hun.

"Det bliver interessant at se i den kommende tid, hvordan medarbejderomsætningen i centraladministrationen udvikler sig. I forvejen var den visse steder i den høje ende."

Djøf: I må prioritere eller opnormere

Fra Djøfs formand, Henning Thiesen, lyder det, at politikerne må tage signalet fra embedsværket alvorligt – ikke kun af hensyn til embedsværkets sundhed, men også til folkestyrets.

"Der skal være den fornødne tid til, at kvaliteten kan følge med, og ministerierne forbliver attraktive arbejdspladser," siger Henning Thiesen.

Derfor må politikerne lette foden fra speederen og skabe bedre politisk prioritering.

"Det politiske system løber efter nye og skiftende dagsordener fra dag til dag. Men hvis ikke politikerne begynder at prioritere, er de nødt til at opnormere embedsværket."