Billig orlov

Hyr dem bare: Kvinder på barsel er ikke dårlige for forretningen

27-02-2020
6 min.
Selv om man som arbejdsgiver skal undvære en kvindelig medarbejder i et halvt til et helt år, mens hun tager sig af sin nyfødte, hæmmer det ikke virksomhedens økonomi. Foto: Oleksandr Hrytsiv/Shutterstock

Ny forskning viser, at kvinders barselsorlov ikke går ud over virksomheders økonomi. Arbejdsgivere kan derfor roligt ansætte kvinder i den fødedygtige alder, siger forskerne bag studiet. ”Superfed undersøgelse,” siger Dansk Industri.

Der er godt nyt til alle virksomheder – og til kvinder, der er på vej til at blive mødre. Ny forskning viser nemlig, at det ikke har nogen negative konsekvenser for virksomhederne at sende kvindelige medarbejdere på barsel.

”Vi finder overraskende små negative effekter for virksomhederne – så små, at man ikke statistisk kan finde dem – ved at kvinder går på barselsorlov,” siger Nikolaj Arpe Harmon. Han er lektor i økonomi på Københavns Universitet og har lavet undersøgelsen sammen med Anne Ardila Brenøe, der er adjunkt ved University of Zurich, samt to amerikanske forskere.

”De samlede lønudbetalinger stiger, når en medarbejder går på barsel, fordi de fleste ansatte har ret til løn under deres barsel. Men virksomheder i Danmark har gode muligheder for at få tilbagebetalt næsten samtlige af deres udgifter til løn under barsel via refusion eller barselsfonde. Og hvis man tager den løn ud under barsel ud af regnestykket, finder vi ingen effekt på lønomkostninger,” siger Nikolaj Arpe Harmon.

Resultaterne vækker begejstring hos arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri.

”Hvis jeg spurgte folk, om barselsorlov er dyrt for virksomhederne eller ej, ville de fleste sige, at det er dyrt. Det er en myte, som der heldigvis nu bliver slået et stort søm igennem,” siger Mette Fjord Sørensen, chef for forskning, videregående uddannelser og mangfoldighed i Dansk Industri.

Børn hæmmer kvinders lønstigninger

Spørgsmålet om barselsorlov er ikke blot et vigtigt økonomisk spørgsmål, det har også store konsekvenser for ligestillingen. Dansk forskning har vist, at kvinders arbejdsindkomst 10 år efter endt barsel er 20% lavere, end den ville have været, hvis de ikke havde fået et barn. For mænd har det ingen økonomisk betydning, om de har børn eller ej.

Problematikken er særligt stor for djøfere. For jo længere uddannelse man har, desto større er løngabet også mellem mænd og kvinder.

Økonom og forsker i velfærd og arbejdsmarked ved VIVE, Rune Wammen Lesner, har tidligere lavet undersøgelser om løngabet mellem kønnene. Han mener, at den nye undersøgelse bidrager med et interessant perspektiv.

”Der er en større diskussion om virksomhedernes rolle i forhold til lønforskel mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Og den her undersøgelse spiller helt klart ind i det,” siger Rune Vammen Lesner.

Arbejdsgivere justerer selv

Tilbage til Nikolaj Arpe Harmon og Anne Ardila Brenøes forskningsprojekt. Som tidligere nævnt finder de ingen økonomiske omkostninger for virksomheder ved at sende kvinder afsted på barselsorlov.

Samtidig har barselsorlov heller ingen betydning for, hvor mange timer der samlet set bliver lagt i virksomheden.

”Overordnet set er virksomhederne gode til at justere, når en kvinde går på barsel. De er dels mere tilbøjelige til at ansætte vikarer, men de er også mere tilbøjelige til at øge arbejdstimerne for de eksisterende medarbejdere. Efter de justeringer er der ikke en ændring i, hvor mange timer der bliver lagt i virksomheden,” siger Anne Ardila Brenøe.
Spørgsmålet er så, om de tilbageværende medarbejdere ikke også er i risikofare for at blive mere syge og stressede.

”Det kan være lidt svært at svare på, om kollegerne bliver ekstra pressede og måske får helbredsproblemer. Men det, vi gør i studiet, er at se på sygefravær, og der finder vi ingen effekter. Samtidig ser vi, at de har lavere risiko for at blive arbejdsløse, deres timer stiger, og de bliver kompenseret for de ekstra timer,” siger Nikolaj Arpe Harmon.

Mere barsel til mænd?

Barselsorlov har fyldt meget i den offentlige debat, efter et EU-direktiv sidste år pålagde medlemslandene at øremærke to måneders barsel til hver forælder.

Mette Fjord Sørensen fra DI mener, at undersøgelsen kan give et vigtigt signal til mænd om, at de roligt kan tage barselsorlov. For det koster ikke deres arbejdsgiver noget på bundlinjen.
”Mænd tager kun 10 procent af al barselsorlov. Det har stor betydning for kvinders arbejdsliv, men også for arbejdsgivernes adgang til talent. Hvis man som kommende far tænker, at en eventuel barsel vil ramme éns arbejdsgiver hårdt, så viser den her undersøgelse, at man godt kan gå på barsel, uden at det har omkostninger for bundlinjen,” siger Mette Fjord Sørensen.

Nikolaj Arpe Harmon understreger, at han og kollegerne kun har undersøgt kvinders barselsorlov. Selvom man derfor ikke med sikkerhed kan sige, at mænds barselsorlov ikke påvirker virksomhederne negativt, peger forskernes resultater dog på, at barsel generelt ikke er ret dyrt, siger han.

Rationelle virksomheder bør ikke diskriminere

Forskerne var mildest talt overraskede over undersøgelsens resultater.

”I debatten bliver der særligt fra virksomhedernes side bragt et argument frem om, at der kan være store omkostninger ved barselsorlov. Derfor må vi også gå ud fra, at det er noget, virksomhederne oplever. Men det finder vi ikke i vores undersøgelse,” siger Anne Ardila Brenøe.



Ifølge Rune Vammen Lesner fra VIVE kunne det dog også være interessant at undersøge, om bestemte virksomheder bliver ramt hårdere end andre. 

”I forskningen taler man om, at virksomheden kan have nogle tilpasningsomkostninger på kort sigt, når en medarbejder går på barsel. Og de er formentlig større, når der er tale om mere specialiserede arbejdspladser,” siger Rune Wammen Lesner.

Forskerne bag studiet udelukker heller ikke, at bestemte virksomheder kan blive hårdere ramt af barselsorlov end andre.

”Vi har set på det samlede billede for virksomhederne. Det kan godt tænkes, at der er nogle højt specialiserede virksomheder, hvor man ikke så nemt kan erstatte medarbejdere, og at de derfor vil være mere påvirket økonomisk end andre virksomheder,” understreger Anne Ardila Brenøe.

Alligevel mener de to forskere bag undersøgelsen, at virksomhederne godt kan tage forskningsresultaterne med ind i forhandlingslokalerne.

”Selvom virksomheder selvfølgelig skal justere, når kvinder går på barsel, viser vores undersøgelse, at rationelle virksomheder ikke bør diskrimere mod kvinder, når de ansætter, for selvom kvinder vil være væk fra virksomheden i højere grad, så har barselsorlov alt i alt ikke nogen negative konsekvenser,” siger Anne Ardila Brenøe.  

”Det er værd at tage med, når man som virksomhed skal til at ansætte,” tilføjer Nikolaj Arpe Harmon.

Mette Fjord Sørensen fra DI, der netop repræsenterer virksomhederne, mener, at virksomhederne i ansættelsessituationen først og fremmest ser på medarbejdernes kompetencer. Men hun tilføjer, at vi alle bærer rundt på nogle indgroede forestillinger – også arbejdsgiverne.

”Og så er den her undersøgelse superfed, for den viser, at virksomheden fint kan løbe rundt, selvom en medarbejder er på barsel.”

Kommentarer

Thomas Laden Nørgaard

28.02.2020 kl. 09.02

Jeg synes ikke der er noget overraskende i disse resultater, men konklusionerne ser ud til at være draget lidt hurtigt.

At antage store virksomheder er samme tendens som de mindre er i mine øjne en fejl da jeg vurderer at man I disse virksomheder oftere giver Barsel med fuld løn for at sikre de bedste medarbejdere. Derudover er der ofte et større governance program der gør at man ikke bare ligger flere opgaver over på andre kolleger.

Der tages heller ikke stilling til den barriere der handler om tiden til oplæring af en vikar, mistet kundetilfredshed i den pågældende periode og andre medførte konsekvenser af ikke at have den normale medarbejder ombord.

Til sidst er der den barriere omkring længerevarende barsel for mænd, som altså ikke er i stand til at give bryst. Fleksibiliteten i planlægningen af barsel er derfor meget svær og en markant faktor bag årsagen til at kvinderne primært sidder på barslen. En anden årsag er, at mens mange kvinder får barsel med fuld løn, så har mænd sjældent de samme rettigheder.

Ud fra den læsning jeg har gjort synes jeg der er mange ubesvarede spørgsmål der har relevans for undersøgelsens konklusioner.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Hans

28.02.2020 kl. 07.53

DJØF er en organisation for akademikere. Alligevel skaber man aktivt myter ved at referere fra forskningsartikler, som stadig er i peer-review. Og hvad værre er: man trækker straks konklusionerne ind i overenskomstforhandlingerne uden at vente på, at de er bekræftet. Det er nok fordi konklusionerne passer til ens drømmeverden og dagsorden. Gad vide om DJØF overhovedet ved, hvad et peer-review er og hvorfor det eksisterer?

Og ja, jeg er også overrasket over konklusionerne, for de strider mod sund fornuft. Men nu er statistik heldigvis et taknemmeligt metodevalg: man kan altid få det svar, man ønsker, hvis man stiller spørgsmålet snedigt nok. Så skepsis er på sin plads.

1 kommentar
0

Kim

28.02.2020 kl. 08.31

Fint at være skeptisk, men du giver ikke nogen substantiv kritik, du råber bare op over at statistik kan vinkles.

Hvad er det præcis ved denne artikels metode, du finder kritisabel?

0 kommentarer
5
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.