Djøfere over 50 frygter fyring. Det er der også god grund til

Hver tredje djøfer over 50 år i stat, kommuner og regioner er i høj eller nogen grad bekymret for at miste jobbet på grund af alder.

Det viser nye tal i en spørgeskemaundersøgelse fra Djøf om arbejdsvilkår blandt medlemmerne af Djøf Offentlig.

"Det er ikke noget, vi går og taler om til hverdag. Men det er klart, at når der meldes fx besparelser ud, kan man ikke lade være med at tænke på, om det mon især kommer til at ramme seniorerne," siger en af Djøf-tillidsrepræsentanterne i staten, Anne Hedegaard, der selv er 62.

Og det er med god grund, at de +50-årige bekymrer sig. Djøfs afskedigelsesoversigter viser år efter år, at seniorerne er overrepræsenterede, når der fyres djøfere i den offentlige sektor.

I 2019 handlede 39 % af de godt 400 afskedigelsessager blandt medlemmerne i Djøf Offentlig om +50-årige, selvom denne aldersgruppe kun udgør 22 % af medlemmerne i Djøf Offentlig.

Søgte 250 job

Cand.polit. Christian Jespersen er en af de seniorer, som har prøvet turen. Som 62-årig specialkonsulent blev han i 2015 afskediget fra Undervisningsmisteriet.

"Djøf forhandlede en fremragende fratrædelsesordning hjem til mig, og jeg blev i øvrigt ordentligt behandlet af ministeriet. Der kom 100 til min afskedsreception, inklusive de to unge chefer, der have fyret mig, departementschefen og styrelsesdirektøren. Men jeg var helt klar over, at jeg med min alder godt kunne glemme alt om et nyt, fast job i et ministerium."

I stedet søgte han vikariater i massevis. Måske 250 i alt, inklusive faste stillinger. Det når man let op på, når man har pligt til at søge to jobs om ugen.

Den gode historie er, at det lykkedes to gange. Først med et vikariat i Rigshospitalets administration. Så en tid på dagpenge. Og så fik han sidste år – som næsten 65-årig – et ni-måneders vikariat i økonomiafdelingen på Københavns Professionshøjskole.

"Jeg fik en fin vurdering af chefen – en dynamo på 33 år – da jeg sluttede på professionshøjskolen her i sommer, selvom jeg altså bare skulle på pension. Det viser, at jeg var ikke blevet rusten."

Gå efter vikariater

Gå efter vikariater, siger han til andre afskedigede Djøf-seniorer.

"I vikariater kan arbejdsgiverne godt se fordelen i en erfaren, som de kan sætte til at bestille noget med det samme."

Og så en god historie mere. Til de mange samtaler, han var til, blev der hverken spurgt negativt ind til hans alder eller boret i, hvorfor han blev fyret fra Undervisningsministeriet.

"Det er jo, fordi fyringerne af seniorer sidder løst i vore dage. Det er noget, der sker. Havde det været for 25 år siden, havde det været uhørt. Folk havde troet, jeg havde taget af ministeriets kasse."

Og så en positiv krølle mere. Som 64-årig var han til samtale til et fast job i Udenrigsministeriet.

"Alene det, at man tog mig ind til samtale, er jo positivt."

Nej, det er ikke på grund af lønnen

Men nu er det trods alt nok de færreste, der har Christian Jespersens uforfærdede gåpåmod til at bide skeer med et ungdomsfikseret Djøf-arbejdsmarked, og historien med Udenrigsministeriet er nok også en enlig svale.

For tørre tal viser, at der stort set ingen over 50 er blandt ministeriernes nyansatte.

Men politikerne kan ikke bare sætte pensionsalderen op og bede os alle om at forlænge arbejdslivet og så samtidig kassere seniorer, siger Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig.

Handler det imidlertid ikke også om løn? At en ung djøfer er så meget billigere end en senior-djøfer, som en læser skrev fornylig på djøfbladet.dk?

Nej, siger Sara Vergo. For lønforskellen mellem ung og erfaren er større blandt de privatansatte djøfere, men i den private sektor er seniorerne ikke overrepræsenteret i bunken af afskedigelsessager.

"Der er andre grunde end løn til, at det er skævt i den offentlige sektor. Og det er specielt skævt i staten. Derfor bad jeg allerede i foråret om et møde med Morten Bødskov om statens seniorpolitik."

Skatteminister Morten Bødskov (S) er minister for Medarbejder og Kompetence Styrelsen, som populært sagt er statens personalekontor.