Læserbrev

Ældre diskrimineres, fordi unge får for lidt i løn

19-10-2020
4 min.
Som ikke-chef i et departement tjener man 75% mere, når man har 20 års anciennitet, end når man er nyuddannet. Er nyansattes produktivitet virkelig så meget lavere, at de er så lidt værd? Læserbrevsskribenten er skeptisk. Illustration: Sira Anamwong/Shutterstock

Så længe en 60-årig skal have næsten det dobbelte af en 30-årigs løn, vil der være diskrimination mod seniorer, skriver en tillidsrepræsentant.

Djøf har i den seneste periode haft fokus på at afsløre, hvordan seniorer er udsat for diskrimination. Det er en prisværdig kampagne, som har afdækket nogle absurde skævheder på vores arbejdsmarked.

Men kritikken har manglet en sagligt stærk forklaring på, hvorfor den diskrimination foregår. Det virker underforstået, at forklaringen er, at arbejdsgivere er irrationelle og diskriminerer mod seniorer, fordi de har fordomme mod dem.

Min påstand er, at det ikke er tilfældet. Diskriminationen er kynisk, kalkulerende og dybt rationel: Det handler om, at seniorer er dyrest på lønbudgettet.

Vores overenskomster er bygget op om senioritet: Jo længere erfaring du får, desto højere løn får du automatisk de første 10 år. I den periode, hvor man er ”på stigen”, får man sjældent forhandlet yderligere hjem – det kommer først med fuld anciennitet.

For at illustrere det kan man køre en offentlig ikke-chef i departementerne igennem Djøfs lønberegner. Som nyuddannet får man 29.000 kr. om måneden, efter 10 år er det næsten 46.000 kr., og efter 20 år er man på godt 51.000 kr. Når man efter 20 år tjener 75 % mere end en nyuddannet, må man spørge: Er man virkelig også 75% mere produktiv? Skaber man virkelig næsten dobbelt så meget værdi som en nyuddannet? Mit svar vil være nej.

Selvfølgelig bliver man dygtigere med erfaringen, og jeg er selv glad for at kunne lære af erfarne kollegaer, men forskellen er ikke i nærheden af dette niveau. Det betyder ikke, at seniorerne tjener for meget; der er ingen arbejdsplads, der vil betale dig mere i løn, end du skaber af værdi for arbejdspladsen. Det betyder, at de unge tjener for lidt.

Så længe dimittenden kun får lidt over halvdelen af det, seniorerne gør, vil det altid være attraktivt at fyre seniorerne og ansætte yngre medarbejdere i stedet. Vil man beskytte seniorerne mod diskrimination i ansættelser og fyringer, må man fjerne diskriminationen mod unge i lønsystemerne.

Når man er nyuddannet og får udbetalt lidt under 10.000 kr. om måneden i dimittenddagpenge, har man en elendig forhandlingsposition. Man tager, hvad man bliver budt. Jeg var selv lykkelig for at kunne få 31.000 kr. om måneden, og jeg havde også sagt ja til 25.000 kr., hvis det var det jeg fik tilbudt. Min erfaring som TR og fra studiekammerater er, at det er sådan, langt de fleste har det. Deres løn er helt afhængig af, hvad vi som fagforening forhandler hjem til overenskomsten.

Derfor bør vi prioritere bunden fremover til overenskomsterne. I stedet for at kræve et ekstra løntrin med en automatisk stigning, så lad os gøre stigen kortere. Lad dimittender starte med en indplacering et trin højere oppe. Ikke blot for de unges skyld, men også for seniorerne. Kampen mod aldersdiskrimination er en fælles kamp for alle aldersgrupper. Man kan ikke fjerne den diskrimination, seniorerne oplever, uden at fjerne den, som de unge oplever.

Med venlig hilsen

Søren Nørgaard Graven, tillidsrepræsentant i Halsnæs Kommune

 

 

Kære Søren

Tak for dit indlæg og dine refleksioner. Djøf har – som du også nævner – stor opmærksomhed på seniorerne på arbejdsmarkedet. Det er påfaldende, at offentligt ansatte seniorer oftere bliver fyret og har sværere ved at komme tilbage i job end yngre. Og det bliver endnu mere paradoksalt, når politikerne ønsker højere pensionsalder, og arbejdslivet derfor forlænges.

Du er ikke den første, der har nævnt lønspændet mellem nyuddannet og erfaren som en forklaring på, at seniorer oftere står forrest, når der skal ske fyringer i det offentlige. Og det er da også et godt bud. Men sammenhængen er nok ikke helt så entydig – for hvis årsagen var så åbenlys, ville vi vel se et tilsvarende mønster i det private? 

Djøf Privats lønstatistik 2019 viser, at den typiske begyndelsesløn til en nyuddannet ikke-chef er på 38.000 kr. inkl. pension, med 10 års anciennitet ligger lønnen på 58.000 kr., og efter 20 år er den på 68.000 kr. På 20 år altså en stigning på 79 %.



Så det er næppe en helt enkel sammenhæng mellem løn til unge og afskedigelser af ældre medarbejdere, der er tale om.

I Djøf har vi derfor besluttet at iværksætte en undersøgelse blandt de offentligt ansatte chefer om deres opfattelse af seniorer. Vi vil simpelthen gerne høre deres forklaring på, hvorfor seniorer (og vi taler altså om folk +50!) er overrepræsenterede i fyringsstatistikkerne. Så vi bliver forhåbentlig snart klogere på, om det er lønningerne, der er afgørende, eller om det handler om kompetencer, kultur eller noget fjerde. Formentlig er der mere end én forklaring.

Det kan tilføjes, at vi er i helt opmærksomme på at have fokus på startlønningerne ved overenskomstforhandlingerne. Løntrin 1 og 2 for bachelorer blev hævet markant ved OK18. Fjernelsen af trin 3 på basislønskalaen for en del år siden er udtryk for det samme.

Djøfs krav til OK21 blev godkendt på repræsentantskabsmødet i foråret og er nu sendt videre til Akademikerne, så der er ikke længere mulighed for at komme med nye forslag. Kravene fra Djøf er denne gang prioriteret inden for løn, fleksibilitet, arbejdsmiljø, kompetenceudvikling og seniorvilkår. For at understøtte et godt arbejdsliv – hele livet.

Med venlig hilsen

Sara Vergo

Kommentarer

Hans

23.10.2020 kl. 14.11

Prisværdigt læserbrev. Men overskriften er (igen!) ikke dækkende. DJØF, jeg er ikke stolt af jer.
Der er utvivlsomt lige så mange forklaringer og opfattelser, som der er mennesker og situationer. Man skal passe på med statistik - og specielt hvis Anne Petersen er repræsentativ og de lavtlønnede undlader bevidst at bidrage!
Jeg er ikke selv i tvivl om, at skribenten har ret: ældre diskrimineres, og det hænger sammen med at de er langt mere krævende og langt mindre produktive end unge. Altså lige bortset fra, når det modsatte er tilfældet... Og løsningen er ikke at hæve startlønnen! Den er snarere for høj, end for lav. For de fleste universitetsstuderende kommer altså fra 60-timers arbejdsuger som i høj grad er selvtilrettelagt og selvledet for 5.000 kr om måneden, til en 37-timers arbejdsuge, hvor de bare skal gøre, hvad der bliver sagt, kan fede den resten af tiden, og får 6 gange så meget for det.

Hvis fagforeningerne vil modvirke ældre-diskriminationen, så skal de i stedet afskaffe anciennitetsprincippet og løntrapperne fuldstændigt! Det er den automatiske stigning, og det er den sikrede ret til tilkæmpet løn, som er problemet. Lønsystemerne i dag tager ikke højde for, hvornår i livet, man har brug for indkomst, ej heller hvilken værdi man kan producere på sin arbejdsplads. Og så længe det er sådan, vil de dyre og de langsomme trække nitterne, mens de hurtige og de billige vil blive udnyttet.
Hvis vi vil diskrimination til livs, skal vi skabe plads til den ærlige dialog. Og det er ikke fagbevægelsens stærkeste side.

1 kommentar
0

Hans

23.10.2020 kl. 14.36

Undskyld. Så kan jeg lære at læse artiklen færdig, inden jeg kommenterer... Skribenten ender faktisk med samme påstand som fremhævet i overskriften (til en afveksling). Men det er så ikke den påstand, som der lægges op til hele indlægget igennem. Der er nemlig ikke knyttet nogen som helst evidens til at de ældre vil bevare deres jobs, bare vi indsnævrer løntrappen og giver nyuddannede en endnu højere løn.

Men kan vi bede om en redigeringsfunktion her på siden, så vi kan rette egne fejl?

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

ida

23.10.2020 kl. 12.09

Løsningen er nok ikke, at øge startlønnen - i forvejen kæmper mange nyuddannede med at få job og en øgning af startlønnen vil sandsynligvis have den negative slagside, at folk vil få svært ved overhovedet at få gang i deres karriere, fordi arbejdsgivere vil finde det for dyr en løn, når de også skal oplære.

0 kommentarer
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anette Overby Poulsen

23.10.2020 kl. 08.33

Jeg synes, at det er en rigtig dårlig undskyldning! At affærdige diskrimination af 50+ med, at det er fordi de vil have for meget i løn. MIn "indgangsbøn" til en ansøgning/samtale er ALTID, at det vigtigste for mig ikke er lønnen, men jobbet... Og så skriver I, at Djøf gør meget for seniorer. Måske, men hvilke seniorer? Ifm. Seniortænketanken går jeres forslag på at skabe et rummeligt arbejdsmarked for "seniorer". "Seniorerne" skal så til gengæld være villige til at "opkvalificere" sig (for de er jo selvsagt helt lost ift. arbejdsmarkedet). Der er en begrebsforvirring OG stigmatisering ifm. "senior"-begrebet. At jeg er 50+ betyder ikke, at der skal tages særligt hensyn til mig, Jeg vil gerne bruges! For ældre mennesker eller folk med fysiske eller psykiske skavanker, skal der måske tages hensyn. Men så bør vi/I/man dele den nuværende "senior"-tilgang op i to: 1) De der er lige så god og kompetent arbejdskraft som yngre arbejdstagere og udelukkende betegnes som "seniorer", fordi de har rundet de 50 og 2) De, der har behov for, at der tages et særligt hensyn til dem på arbejdspladsen. Lad være med at blande os alle over 50 sammen i en stor pærevælling!

Med venlig hilsen

Anette Overby Poulsen

0 kommentarer
9
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anne Petersen

21.10.2020 kl. 06.22

At ældre får høj løn kan jeg ikke genkende. Som universitetsøkonom med mere end 30 års erfaring og selv om jeg kan alt muligt indenfor økonomi og regnskab er man som ultimo 50 ikke i særlig høj kurs på arbejdsmarkedet.
Jeg har haft en tidsbegrænset ansættelse i en halvoffentlig institution under DJØF-overenskomst og der fik jeg omkring 40t om måneden - dertil en høj pension (sammenlignet med private virksomheder)
Lige nu arbejder jeg som konsulent i en privat virksomhed og der får jeg 37t uden pension.
Men det er udbud og efterspørgsel. Og sådan er det. Jeg kan jo være glad for, at jeg trods alt har nogle kompetencer der gør, at jeg kan få ca. det dobbelte af dagpengene. Jeg tror heller ikke på at lønstatistikkerne er dækkende. Os med de lavere lønninger indgår ikke, da vi ikke vil ødelægge statistikkerne.

1 kommentar
4

Frederik Bundgaard

28.10.2020 kl. 16.33

Det er da ærgerligt, at du ikke vil bidrage til Lønstatistikkerne. Dit bidrag vil jo netop hjælpe til med at gøre lønstatistikkerne mere retvisende - altså det modsatte af at ødelægge dem.

Men det vil da være interessant at høre, hvorfor du mener, at Djøf-medlemmer med lavere lønninger ikke indgår i lønstatistikkerne.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.