Eksperter: Hullet jura er skyld i, at næsten alle arbejdsskader afvises

Ligestillingen betyder, at arbejdsgivere er forpligtiget til at sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø både inden for det fysiske og det psykiske område.

Men på trods af lovændringen i 2013 er fysisk og psykisk arbejdsmiljø reelt set stadig ikke ligestillet i dag. Det vurderer Marlene Louise Buch Andersen, der er postdoc ved Center for Virksomhedsansvar ved Københavns Universitet og forfatter til afhandlingen ’Psykiske arbejdsskader’.

”Selvom man har skrevet psykisk arbejdsmiljø ind i loven, har man ikke taget højde for, at reglernes anvendelsesmåde er anderledes på det psykiske område end det fysiske,” siger Marlene Louise Buch Andersen.

Problemet er, at det er uklart, hvad der kræves af arbejdsgiverne. I loven står der, at ”arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.” Men det uddybes ikke, hvordan dette skal gøres i praksis.

Liden hjælp er der at hente hos Arbejdstilsynet, som er den myndighed, der fører tilsyn med arbejdsmiljø i Danmark. På det fysiske område findes der en lang række At-vejledninger, men på det psykiske område har vi i dag ikke særlig mange. Således er det stadig uklart, hvad arbejdsgiverne skal gøre for at sikre et sundt psykisk arbejdsmiljø.

Marlene Louise Buch Andersen giver et eksempel. I en bekendtgørelse om arbejdets udførelse er der opstillet nogle forebyggelsesprincipper. Et af dem anfører, at man skal skifte det, der er farligt, ud med noget mindre farligt. Det giver god mening på det fysiske område, hvor man fx ved støvgener kan tage en maske på. Men der findes ingen masker, når det kommer til psykisk arbejdsmiljø. 

Problemer smitter

Marlene Louise Buch Andersen har i sin forskning set på tre forskellige lovgivninger, der har en betydning for det psykiske arbejdsmiljø. De regulerer noget forskelligt, men påvirker hinanden. 

Først og fremmest har vi arbejdsmiljøloven. Det er den lovgivning, der sætter de overordnede rammer og normer for arbejdsmiljøet. Og det er den lov, som i lovteksten fik tilføjet det psykiske arbejdsmiljø i 2013. Forud for 2013 var psykisk arbejdsmiljø stadig omfattet af arbejdsmiljøloven, det stod bare kun i forarbejderne til loven og ikke i lovteksten.

Vi har også det, Marlene Louise Buch Andersen kalder for kompensationssystemet og som består af arbejdsskadesikringsretten og erstatningsretten. Arbejdsskadesikringsretten sikrer, at en medarbejder kan få kompensation for sit tab, hvis man kommer til skade som følge af arbejdet. 

Og så vil medarbejderen også kunne opnå kompensation gennem erstatningsretten, hvis der er en ansvarlig skadevolder. 

Og nu kommer vi til Marlene Louise Buch Andersens pointe: Når arbejdsmiljøloven er uklar smitter det også af på den erstatningsretlige vurdering. Det kan således være svært at bevise, at virksomheden har handlet uagtsomt, når vi ikke ved mere klart, hvad det vil sige at handle uagtsomt. 

"Når man skal vurdere ansvar i erstatningsretten skeler man til, om arbejdsgiveren har optrådt ansvarligt og overholdt de normer, der gælder for et sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt arbejdsmiljø. Og hvis arbejdsmiljøloven er uklar, bliver det sværere at få fastlagt et erstatningsansvar. Hvis der er problemer i det ene system, smitter det også af på det andet,” siger hun.

Djøfbladet har tidligere beskrevet, hvor svært det er at få en anerkendt en psykisk arbejdsskade. 

Virksomheder mangler hjælp

Yun Ladegaard er postdoc i arbejds- og organisationspsykologi ved Københavns Universitet, og hun mener også, at loven er alt for uklar.

”Arbejdsgiverne har ikke andet at forholde sig til, end at de skal føre effektivt tilsyn med det psykiske arbejdsmiljø. Men hvordan gør man det i praksis?” spørger hun.

Hun mener også, at det bliver svært at vinde en arbejdsskadesag, når kravene i loven ikke er tydelige.

Yun Ladegaard fortæller, at man i Sverige har langt mere klare vejledninger til, hvordan arbejdspladserne skal arbejde med psykiske arbejdsmiljø. De har også lavet en bekendtgørelse, der kun dækker det psykiske område – eller det organisatoriske og sociale arbejdsmiljø, som svenskerne kalder det.

En sådan bekendtgørelse lader også til at være på vej i Danmark. I en ny politisk aftale har regeringen og flere partier bl.a. lovet flere penge til Arbejdstilsynet og altså en ny bekendtgørelse, der skal gøre tydeligere for virksomhederne, hvilke regler de skal leve op til på det psykiske område.

Hvis man som arbejdsgiver efterspørger regler om arbejdsmiljø, viser en simpel søgning på Arbejdstilsynets hjemmeside, at der er 172 bekendtgørelser, 202 vejledninger fra Arbejdstilsynet og 32 love og EU-forordninger. I alt 406 forskellige vejledninger og regler på området.

Ordfører: Ny bekendtgørelse skal være mere vidtgående

Beskæftigelsesordfører fra Enhedslisten Christian Juhl mener, at Marlene Louise Buch Andersen og Yun Ladegaards pointe er en ”fuldstændig korrekt konstatering.” Og han mener, det er på tide, at loven bliver strammet op.

”Arbejdsmiljø er systematisk blevet bygget op omkring tunge løft, støj, kemikalier og alt det andet fysiske, fordi det er så let at håndtere. I 2013 ligestillede man det i loven, men i virkeligheden holder det ikke stik,” siger Christian Juhl.

Enhedslisten er det eneste parti i Folketinget, som ikke er en del af den nye aftale. Partiets krav var ifølge beskæftigelsesministeren for vidtgående, fortæller Christian Juhl. Han mener, at en ny bekendtgørelse skal gå længere, end politikerne lægger op til i aftalen. I aftaleteksten står der, at ”reglerne for det psykiske arbejdsmiljø skal skrives ind i en bekendtgørelse, så det bliver tydeligere, hvad der er gældende regler.” Og det er ikke nok, mener Christian Juhl. 

”Det vil være en fordel at samle lovgivningen, men det ville ikke slå til. Man håber, at det giver nogle bedre resultater at skabe klarhed, men vi skal have strammet lovgivningen op, så Arbejdstilsynet får flere redskaber til at regulere det psykiske arbejdsmiljø,” siger han. 

Yun Ladegaard mener dog, at det er et skridt i den rigtige retning at samle de nuværende regler.

”Vi har faktisk ikke overblik over, hvilke regler vi har, og hvorvidt de bliver anvendt. Så det kan give god mening at samle reglerne, så det bliver tydeligt for arbejdsgiverne, hvad der forventes af dem,” siger hun og fortæller, at det er en af de ting, man har gjort i Sverige.

”I Sverige har det umiddelbart haft god effekt, at man har samlet reglerne og præsenteret dem enklere og mere handlingsorienteret,” siger Yun Ladegaard.