Det er næsten umuligt at få anerkendt en psykisk arbejdsskade

Man skulle tro, at hvis ens læge, psykiater og psykolog alle mener, at man har fået en psykisk arbejdsskade, ville man også kunne få den anerkendt af myndighederne.

Men virkeligheden er, at kun et absolut fåtal lykkedes med at få anerkendt en psykiske arbejdsskade.

Her i i Djøfbladet beskriver Linda Clod Præstholm, hvordan hun på grund af et enormt arbejdspres, gik ned med stress. I dag kan hun på en god dag kun arbejde to gange tre kvarter. Både læge, psykiater og en arbejdsmedicinsk klink havde oplyst, at det var arbejdet, der var skyld i Lindas sygdom. Alligevel fik hun ikke anerkendt sygdommen som en psykisk arbejdsskade.

Lindas historie er mere almindelig end usædvanlig. I 2015 anmeldte 5.323 mennesker en psykisk arbejdsskade til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Af disse fik 112, som lider af en psykisk erhvervssygdom anerkendt deres arbejdsskade, når man ser bort fra den gruppe, der lider af  PTSD eller depression som følge af udsendelse. Det giver en anerkendelsesprocent på 2 procent. Til sammenligning fik 56,6 procent af anmelderne anerkendt en hudsygdom som arbejdsskade.

Hvorfor vi er gået helt tilbage til 2015, skal du nok få svar på. Og vi vil også forklare, hvorfor så få lykkedes med at få anerkendt en psykisk arbejdsskade. Men først er det nødvendigt at forklare, hvordan arbejdsskadesystemet egentlig fungerer.

Har du den rigtige diagnose?

Hvis man er så uheldig at blive ramt af en psykisk arbejdsskade, er der to veje til at få sin sag anerkendt.  

Den ’nemmeste’ vej til en anerkendelse er, at man har en lidelse, som er på fortegnelsen over erhvervssygdomme. De to eneste psykiske sygdomme, som er på fortegnelsen er PTSD og depression efter krigsudsendelse. Det er lægefagligt anerkendt, at bestemte belastninger på arbejdet kan føre til lige netop PTSD eller depression. Derfor er de to sygdomme på fortegnelsen. 

Man kan også få anerkendt en psykisk arbejdsskade, selvom den ikke er på fortegnelsen. Det er dog langt sværere. Det fortæller postdoc ved Center for Virksomhedsansvar ved Københavns Universitet og forfatter til ph.d.-afhandlingen ’Psykiske arbejdsskader’, Marlene Louise Buch Andersen.

”Hvis ens sag skal anerkendes uden for fortegnelsen, skal du bevise at lige nøjagtig din arbejdsfunktion har haft noget særligt belastende i sig, som andre, der sidder i lignende funktioner, ikke ville være udsat for. Og det er bare sværere at komme igennem den vej. Det skal være med overvejende sandsynlighed, at din skade skyldes arbejdets særlige forhold,” siger Marlene Louise Buch Andersen og tilføjer:

”Hvis det skal anerkendes, skal det næsten være fordi, der har været nedskæringer og en ansat har overtaget fem kollegers arbejdsopgaver,” siger hun.

I tilfælde hvor man søger anerkendelse uden for fortegnelsen, er det erhvervssygdomsudvalget, som tager stilling til de enkelte sager. Mange sager kommer ikke frem til udvalget, men når de gør, skal udvalget vurdere, om det er tilstrækkeligt bevist, at det er arbejdet, der har været skyld i personens lidelse.

Og det er altså 2% af alle sager, der bliver anerkendt, uden diagnosen er på fortegnelsen, som vi beskrev tidligere. Inden for kategorien stress og depression får endnu færre anerkendt en arbejdsskade. Ud af 5.323 anmeldelser i 2015 fik kun syv anerkendt stress eller depression som en psykisk arbejdsskade.

Arbejdsskadessystemet er en forsikringsmodel

Det kan være svært at forstå, hvorfor så få får anerkendt en psykisk arbejdsskade. Heldigvis kan Joachim Faber-Rod hjælpe til med forståelsen. Han er advokat i JFR Law, og han har igennem årene haft mange klienter, der har forsøgt at få anerkendt deres psykiske arbejdsskade. Han har også tidligere arbejdet i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, dengang myndigheden hed Arbejdsskadestyrelsen.

Det første, Joachim Faber-Rod forklarer, er, at man skal huske på, at arbejdsskadesystemet er en forsikringsmodel. Der gælder en anden logik end den rent lægefaglige.

”Når folk kommer til mig, har de fået at vide af deres læge, at de er blevet påført en psykisk sygdom som følge af nogle arbejdsbelastninger. Og det er så min opgave at forklare dem, at der gælder en anden logik i arbejdsskadesystemet,” siger Joachim Faber-Rod.

Han fortæller, at han som advokat er nødt til at sætte klienterne godt ind i, hvor forsvindende lille sandsynligheden er for, at man rent faktisk får anerkendt sin psykiske arbejdsskade. Ellers bliver de svært skuffede.

”Når jeg hjælper folk, der har en psykisk erhvervssygdom uden for fortegnelsen, begynder jeg med at forventningsafstemme, så de forstår, at der er en meget lille mulighed for, at de får anerkendt deres arbejdsskade,” siger han.

For svært at få anerkendt

Joachim Faber-Rod er ikke i tvivl om, at alt for få får anerkendt deres psykiske arbejdsskade. Han mener, at det største problem er, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke giver tilstrækkelig mulighed for, at sager uden for fortegnelsen kan blive anerkendt.  

”Jeg kunne godt tænke mig, at systemet af sig selv er bedre til at forholde sig til, om der skulle være en mulighed for konkret anerkendelse uden for fortegnelsen. De kunne sagtens være mindre automatiserede og ikke forholde sig så rigidt til, hvad der står på fortegnelsen,” siger han.

Et andet problem kan opstå, hvis man har fået en diagnose af sin læge, men ikke lever op til kravene hos sikringen – og derfor får afvist sin sag. Hvis man fx har fået diagnosen PTSD, skal man have været udsat for begivenheder ”af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig art.” Selvom man ikke lever op til dét krav, kan man dog sagtens leve op til andre krav, lyder det fra advokaten.

”Jeg kunne godt tænke mig, at de kigger hinanden i øjnene i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og siger ’lad os lige se igennem fingre med, at lægen har anmeldt PTSD, for en læge forstår ikke forsikringsspørgsmål, men skal vi ikke overveje, om den skadelidte kan leve op til en anden diagnose,’” siger han.  

Joachim Faber-Rod husker eksempelvis en sag med en kriminaltekniker, der overværede forfærdelige ting som overgreb på børn i sit arbejde. Filmen knækkede for ham nogle år efter. Sagen blev først afvist, da kriminalteknikeren ikke levede op til kravene til PTSD, men blev anerkendt, efter at Kriminalteknikernes fagforbund havde stævnet Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Joachim Faber-Rod fortæller desuden, at det er ekstra svært for djøfere og andre kontorfolk at få anerkendt en psykisk arbejdsskade, medmindre der er tale om sexchikane eller andre grove forhold. 

"Djøferes arbejdsbelastninger kan på overfladen opfattes som 'blødere' end eksempelvis tilfældet kriminalteknikeren. Derfor kan den psykiske lidelse, de har pådraget sig, ikke med samme entydige sammenhæng knyttes op på rent erhvervsmæssige belastninger," siger han. 

Den grundlæggende pointe er, at det er mere tydeligt, at arbejdet er skyld i, at en kriminaltekniker er knækket, fordi han har overværet overgreb på små børn i arbejdstiden, end at en djøfer er gået ned med stress, fordi vedkommende har haft så mange arbejdsopgaver, at man har været tvunget til at arbejde 70 timer i ugevis. Det kan med andre ord være sværere for djøfere at bevise, at arbejdet er skyld i sygdommen. 

”Vi kigger på den dokumentation, vi får ind”

Ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er det ikke underligt, at kun to procent får anerkendt deres sag. Det fortæller afdelingschef Lone Frosch.

”De absolut bedst dokumenterede og i øvrigt oftest forekommende sammenhænge er de sygdomme, som er på erhvervssygdomsfortegnelsen. I øjeblikket er der ikke tilstrækkelig dokumentation for, at der er flere psykiske diagnoser, som kan anerkendes som erhvervsbetinget,” siger Lone Frosch.

Når kun to procent af sagerne uden for fortegnelsen får anerkendt deres sag, skyldes det ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring altså, at der mangler tilstrækkelig dokumentation for, at der er en årsagssammenhæng mellem personens belastninger og personens sygdom. Det kan ikke konkluderes i disse sager, at det er særlige belastninger på arbejdet, der er skyld i sygdommen, siger Lone Frosch.

Hun fortæller desuden, at det ikke kan udelukkes, at andre forhold end arbejdet er skyld i en persons sygdom.

”Det er klart, at man i livet kan være udsat for en masse forskellige ting. Det bærer man jo også med sig,” siger hun.

Lone Frosch afviser desuden, at man i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er for rigide eller automatiserede. De kigger konkret og individuelt på hver eneste sag, de får ind, siger hun. 

Det tager lang, lang tid

Joachim Faber-Rod fortæller også, at sagerne i arbejdsskadessystemet typisk tager meget lang tid, hvilket er hårdt for de ramte.

I en konkret sag Joachim Faber-Rod er ved at føre, har sagen indtil videre taget fem år. Og det er bestemt ikke usædvanligt, fortæller han.

”Det er rigtig hårdt for de berørte at have den her sag hængende i baghovedet. Jeg plejer at koble dem lidt af og kun orientere dem, når der sker noget vigtigt i sagen,” siger han.

Tallene, vi har brugt til artiklen, går helt tilbage til 2015, da det er sandsynligt, at flere psykiske arbejdsskadessager, der blev anmeldt i 2016, 2017 eller 2018, endnu ikke er afsluttet.

Ifølge AES’s tal var en gennemsnitlig sagsbehandlingstid for arbejdsskader, der kom forbi erhvervssygdomsudvalget i 2015, to år og otte måneder. Det er kun førstegangsafgørelser og altså ikke sager, der er blevet genoptaget eller anket.

Men ifølge loven skal sager være afsluttede inden to år.

”Vi indhenter en masse oplysninger for hver sag, og det er med til at øge sagsbehandlingstiden. Samtidig er der grænser for, hvor mange sager udvalget kan nå at drøfte på et møde. Men specielt i 2018 har vi haft en særlig indsats for at få nedbragt sagsbehandlingstiden,” siger Lone Frosch fra AES og henviser til, at sagsbehandlingstiden i 2018 var 29 måneder.

Bliv ved med at anmelde

Selvom det er næsten umuligt at få anerkendt en psykisk erhvervssygdom, som ikke er på fortegnelsen, er det dog stadig vigtigt at få anmeldt skaden, siger Joachim Faber-Rod.

En af årsagerne, til at det er så svært at få anerkendt sin arbejdsskade, er nemlig, at der ifølge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring mangler lægefaglig viden på området. Men den eneste måde, man kan få viden på, er ved at anmelde sin arbejdsskade. Derfor er det utrolig vigtigt, siger han.

Det er Marlene Louise Buch Andersen fra Københavns Universitet enig i.

”Som den lægefaglige forskning og evidens udvikler sig, kan der komme flere ting på fortegnelsen. Den er ikke statisk, den udvikler sig sammen med den lægefaglige viden. Det er også derfor, man udvidede fortegnelsen med depression efter udsendelse i 2016, fordi man fandt ud af, at mange veteraner fik depression. Med tiden vil det udvikle sig. Men det kræver mere viden og forskning,” siger Marlene Louise Buch Andersen.

Lone Frosch fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring fortæller, at der er en ny udredning om stresspåvirkninger og psykiske sygdomme på vej. Den forventes at være færdig til efteråret eller vinter, og herefter vil det blive drøftet i erhvervssygdomsudvalget, om nye diagnoser eventuelt skal føjes til erhvervssygdomsfortegnelsen.