Storrummets største svøbe

De sad også i storrum på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens gamle adresse i Nyropsgade og kendte problemet. Der var hverken telefonbokse eller møderum nok, så man kunne gå afsides og tale i telefon.

"Det er enormt generende at høre på andres telefonsamtaler, og det er heller ikke rart for den, der taler. For mange gange taler man jo om noget fortroligt," siger Vagn Rasmussen.

"Eller som da jeg engang måtte tage en lønforhandling for en kollega med chefen ude på trappen."

Så flytningen til Valby blev brugt som anledning til at få sig indrettet med telefonbokse, og nu fungerer storrummet noget bedre. Telefonboksene er meget brugt, fortæller Vagn Rasmussen.

Det trigger vores hjerne til at lytte med

Ny, svensk forskning viser, at Vagn Rasmussen har helt ret.

Telefonsamtaler i det offentlige rum er en plage for arbejdsmiljøet, ikke mindst fordi man jo kun hører halvdelen af samtalen. Det fanger vores opmærksomhed, så vi ikke kan lade være med at lytte, viser forskning fra Högskolan i Gävle ifølge det svenske arbejdsmiljøtidsskrift prevent.se.

"Hvis man kun hører den ene part i en telefonsamtale, trigger det vores nysgerrighed. Man spekulerer ubevidst over, hvad der blev sagt i den anden ende og prøver at fylde hullerne ud," siger John E. Marsh, der forsker på Akademiet for Sundhed og Arbejdsliv på Högskolan i Gävle, til prevent.se.

Det trigger os også, når personer, man kan høre, stopper eller begynder med at tale.

"Vi ved, at pludselige ændringer i lydbilledet trækker vores opmærksomhed til sig," siger John E. Marsh.

Forskning fra krimiverdenen 

John E. Marsh har været med til et forsøg – publiceret i Canadian Journal of Experimental Psychology – som handlede om at kunne beskrive en gerningsmands signalement.

Hukommelsen hos de testpersoner, som samtidig blev udsat for en telefonsamtale, som de kunne forstå, men kun kunne høre halvdelen af, blev væsentligt forringet.

"Hvis de blev udsat for en telefonsamtale, hvor de slet ikke kunne forstå noget, blev deres hukommelse ikke påvirket negativt. Det er, når man hører halvdelen, man virkelig forstyrres," forklarer han til prevent.se.

Telefonbokse bedst

Gävle-forskernes konklusion er, at arbejdspladser skal holdes stille. De skal udstyres med aktivitetsbaserede kontorer vekslende med stillezoner. Hvis ikke det kan lade sig gøre, må man 'overdøve' generne fra de halvhørte telefonsamtaler med noget mindre forstyrrende lyd. Eller man må bruge høretelefoner med musik.

Eller også skal man, ironisk nok, bede folk slå højtalerne til, så de andre kan høre hele telefonsamtalen, lyder et forslag fra John E. Marsh.

Det sidste er Vagn Rasmussen fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen dog skeptisk overfor. Han vil langt foretrække løsningen med telefonbokse.

"Det handler jo som sagt også om, at dét, vi taler i telefon om på jobbet, ofte er fortroligt stof. Personen i den anden ende af røret ville nok blive noget utilpas, hvis hele samtalen skulle blæses ud i et storrumskontor."

Storrum er ikke kongevejen til noget

Du kan få et par tips om det nyeste inden for hørebøffer til kontoret i denne artikel på djøfbladet.dk.

Og i dette forskerinterview, bragt i Djøfbladet for nylig, gør forskningsleder Tobias Otterbring, Aarhus Universitet, op med storrummet som kongevejen til samarbejde og videndeling.

Forskningen viser, siger han, at fordelene ved storrumskontorer er overvurderede her – folk lukker sig tværtimod inde.

Og storrumskontorer er under alle omstændigheder ikke velegnede til arbejde, der kræver koncentration.

Men hvad med Vagn Rasmussen?

Hånden på hjertet – hvis du kunne vælge, ville du så helst have dit eget cellekontor eller sidde i storrum, som du gør?

"Jeg er støjresistent og kunne sagtens arbejde uforstyrret i ankomsthallen på Hovedbanegården. Så jeg foretrækker faktisk storrum. Men jeg er næppe repræsentativ for medlemmerne i dét spørgsmål!"