Løn

Disse 20 djøf-uddannelser giver højest løn

18-09-2018
9 min.
Vil du helt til tops i lønhierarkiet, er dette stedet at være: Til forelæsningerne på forsikringsmatematik på Københavns Universitet. Foto: Claus Bech

Studier, der kræver forstand på tal, giver mest i løn. Det er konklusionen på årets undersøgelse af, hvilke djøf-uddannelser der får lønningsposerne til at bugne mest.

Hvis man går rundt med Gordon Gekko-drømme om at tjene store penge i en rasende fart, er denne liste over de 20 djøf-uddannelser, der giver højest løn, næppe den bedste at følge. De fleste af dem er nemlig matematik-tunge fag, der kræver stor indsigt i tal, regnskaber og statistik.

Listen bygger på lønoplysninger, vi har hentet via Uddannelses- og Forskningsministeriets Uddannelseszoom. Ud for hver uddannelse står den gennemsnitlige månedsløn, som kandidater får 10 år efter endt uddannelse. Tallet dækker alle, der har gennemført den pågældende uddannelse – uanset hvilket job de måtte være i 10 år efter deres kandidateksamen.

Læs mere om listen, og hvordan den er udformet, i boksen under artiklen - og læs her, hvordan det kan være, at løn er en større motivationsfaktor for samfundsvidenskabeligt studerende end for andre.

1. Forsikringsmatematik, KU: 68.900 kr.

Den engelsksprogede uddannelse, der kræver benhård sans for matematik og statistik, er igen i år i toppen af lønlisten. Startlønnen for en aktuar, som en forsikringsmatematiker også kaldes, er 42.600 kr. 76 procent arbejder med forsikring og finansiering, og de arbejder i gennemsnit 40 timer om ugen.

Men det er heller ikke helt nemt at blive optaget. I 2018 var snittet til kvote 1-optagelsen på bacheloruddannelsen 11,3. Til gengæld er der gode chancer for, at man ikke behøver gå rundt uden arbejde. 1 procent af de nyuddannede er arbejdsløse, og 10 år efter endt uddannelse er ledighedsprocenten 0. 

2. Revisorkandidat, CBS: 58.900 kr.

Som cand.merc.aud eller revisorkandidat fra CBS får man en startløn på 41.400 kr. – den eneste, ud over den netop førnævnte uddannelse, over 40.000 kr. Man får på studiet den teoretiske del, før man kan blive statsautoriseret revisor, som også kræver tre års praktisk erfaring.

De fleste får job i revisionsbranchen, og arbejdstiderne er lidt længere end aktuarernes, da revisorer i gennemsnit arbejder 43 timer om ugen.

3. Business Administration and Information Systems, CBS: 55.800 kr.

Denne uddannelse, der giver en startløn på 34.700 kr., er ny på listen. Studiet giver titlen cand.merc.it. og handler om, hvordan man benytter sig af informations- og it-løsninger i en virksomhed, og man kan vælge mellem to linjer: Data Science og Digitalization.

Arbejdsløsheden blandt nyuddannede er lav, men lidt højere end hos de to foregående, da den er på 7 procent. Når man har fået arbejde, bruger de fleste uddannelsen inden for information og kommunikation.

4. Økonomi, AAU: 54.100 kr.

Nyuddannede økonomer fra Aalborg kan se frem til en startløn på 29.750 kr. Det er den eneste uddannelse på denne liste, som er under 30.000 kr. i startløn. Men der er altså gode fremtidsmuligheder i en kandidatuddannelse, hvor de studerende kun i gennemsnit bruger en måned længere end den normerede tid på to år. På bacheloruddannelsen blev alle ansøgere optaget i 2018.

De tilsvarende uddannelser på KU og AU indbragte sidste år en højere løn, men det er altså i år blevet vendt på hovedet.

5. Erhvervsøkonomi og matematik, CBS: 53.700 kr.

Hvis man har valgt dette studie, der giver en startløn på 36.300 kr., har man intet imod matematik og store mængder data. For det er nemlig dét, man lærer: At analysere store mængder data. For den evne får man titlen cand.merc.mat.

45 procent arbejder med forsikring og finansiering, og karakterkravet på bacheloren i 2018 var 8,4. Uddannelsen var nummer to på listen sidste år, men er altså faldet lidt ned.

6. Revisorkandidat, SDU (Kolding): 52.600 kr.

SDU har to revisorkandidatuddannelser, men det er altså den i Kolding og ikke den i Odense, der giver den højeste løn. Faktisk er der lidt over 6.000 kroners forskel på lønnen 10 år efter endt studie på de to uddannelser, og der er knap 10.000 kroner i forskel på startlønnen.

Uddannelsen kræver dog også lidt ekstra, og den gennemsnitlige studietid er 11 måneder over de to år, som studiet varer.

7. Økonomi, KU: 52.100 kr.

De to næste pladser besættes også af økonomiuddannelser. Som økonom fra Københavns Universitet får man 34.500 kr. i startløn, og man kan komme til at arbejde på mange typer arbejdspladser både i det offentlige og i det private. Lønniveauet er lidt højere end for fagfællerne fra Aarhus, der indtager næste plads på listen.

Det er da også sværere at blive optaget på bacheloruddannelsen i København. Snittet var i 2018 8,4 i København og 4,8 i Aarhus.

8. Økonomi, AU: 51.100 kr.

Hvis man er uddannet fra Aarhus, kan man forvente 33.200 kr. i startløn.

7 procent af kandidaterne arbejder i udlandet, og de aarhusianske cand.oecon.er arbejder i gennemsnit 44 timer om ugen – en time mere end københavnerne. I forhold til frafald, gennemførselstid, undervisningsform er de rene økonomiuddannelser meget lig hinanden.

9. Erhvervsøkonomi og erhvervsjura, CBS: 50.450 kr.

Som cand.merc.jur. fra CBS kan man forvente en startløn i omegnen af 33.300 kr. Denne uddannelse er blandt de nye på listen i forhold til sidste år. Uddannelsen giver de studerende indblik i de problemstillinger, der ligger i spændingsfeltet mellem erhvervsøkonomi og jura. Man kan eksempelvis komme til at udfærdige virksomheders kontrakter med myndigheder eller andre. Uddannelsen udbydes også på tre andre universiteter, men det er altså CBS-studiet, der giver den højeste løn.

10. Erhvervsøkonomi, CBS: 50.100 kr.

De to næste på listen tilhører erhvervsøkonomi, hvor tendensen til, at København placerer sig lige foran de jyske søsteruddannelser, fortsætter. Som cand.merc. fra CBS får man 34.700 kr. i startløn.

Man specialiserer sig typisk inden for et særligt område som eksempelvis finansiering eller marketing.

11. Erhvervsøkonomi, AU (Aarhus): 48.300  kr.

CBS- og AU-uddannelserne i erhvervsøkonomi er meget ens, når det kommer til arbejdsløshed, jobs i udlandet, arbejdstimer etc. Men der er altså en lille lønforskel at hente. En cand.merc.-uddannet fra Aarhus får i startløn 32.600 kr.

I Aarhus kan man på bacheloren både følge studiet på engelsk og dansk. Snittet på det engelske studie var dog en anelse højere med 8,5 i gennemsnit, mens man på den danske retning skulle  fremvise et snit på mindst 7,7 for at blive optaget på kvote 1.            

12. Erhvervsøkonomi, cand.soc., AU: 47.700 kr.

I Aarhus kan man ud over det ’almindelige’ erhvervsøkonomi-studie også blive erhvervsøkonom med titlen cand.soc. På dette studie får man sammen med den erhvervsøkonomiske lekture også en større viden om de menneskelige kvaliteter, der kræves for at arbejde med virksomhedsledelse. Startlønnen for en cand.soc. er 32.500 kr., og 8 procent arbejder i udlandet.

13. Revisorkandidat, AU: 47.500 kr.

Revisorkandidat-uddannelsen på Aarhus Universitet er igen i år nummer 13 på listen. Startlønnen er 33.500 kr. – et par tusinde kroner lavere end sidste år (se mere om årsagen til faldet i info-boksen under artiklen). Til gengæld er der ingen arbejdsløshed efter 10 år, og så vurderer 61 procent, at de har en fleksibel arbejdstid.

Samtidig har det været nyttigt at have haft et godt studiejob, da 20 procent svarer, at de fik deres første ’rigtige’ job som en forlængelse af deres studiejob.

Hvis man vil vide, hvad en revisorkandidat laver, kan man kigge på listens nummer 3.

14. Samfundsfag, KU: 46.900 kr.

Samfundsfag er ikke kun noget, man kan have på handelsskolen eller på gymnasiet. Fire universiteter udbyder uddannelsen, men det er i København, at man formentlig ender med den højeste løn. Startlønnen for en dimittend fra KU er 31.500 kr. Uddannelsen giver titlen cand.soc., og 41 procent arbejder desuden inden for offentlig administration, forsvar og politi.

15. Statskundskab, KU: 46.900 kr.      

Cand.scient.pol.erne fra KU kommer lige efter deres venner fra samfundsfag. De får i gennemsnit samme løn efter 10 år, men startlønnen er en lille smule lavere, da de får 31.300 kr.



På uddannelsen lærer man om det danske politiske system, men også om den større globale sammenhæng, Danmark indgår i. Studiet er et af de mere prestigiøse, og det kræver da også hele 11,2 i gennemsnit at blive optaget på bachelorens kvote 1. Og så blev hele 60 procent desuden ansat ved at søge via et traditionelt stillingsopslag.

16. Erhvervsøkonomi, SDU (Kolding): 46.850 kr.

Som erhvervsøkonom fra Kolding kan man regne med omkring 31.100 kr. i startløn. Uddannelsen er den sjette på listen, hvor erhvervsøkonomi indgår i titlen. Folk, der har læst erhvervsøkonomi i Kolding, arbejder typisk i det private: Blot 24 procent arbejder i den offentlige sektor.

Bacheloren i Kolding krævede i 2018 4,5 i snit for at blive optaget på kvote 1. Til trods for en ledighed på 11 procent for nyuddannede er det kun 1 procent, der ikke er i arbejde 10 år efter endt uddannelse. 

17. Jura, AU: 46.800 kr.

Her i slutningen af listen finder man to af de klassiske djøf-uddannelser. I år har Aarhus overhalet København på listen. Dimittender fra Aarhus’ gennemsnitlige startløn er 30.700 kr. Jura handler, som de fleste ved, om samfundets love. På kandidaten specialiserer de studerende sig i alskens retslige områder. 

18. Jura, KU: 46.500 kr.

Hvis man er uddannet fra København, får man lidt mere i startløn end aarhusianerne. Startlønnen er 32.400 kr., men på næsten samtlige parametre ligger de to uddannelser tæt op ad hinanden. Arbejdsløsheden er lige lav, stort set lige mange starter egen virksomhed, de arbejder lige mange timer, og det kræver stort set samme snit at blive optaget på bacheloren.

19. Erhvervsøkonomi og filosofi, CBS: 46.400 kr.

Uddannelsen, der sikrer sine dimittender 31.700 kr. i startløn, er en klassisk erhvervsøkonomisk uddannelse med en filosofisk komponent. De studerende lærer at tænke i et bredere og mere teoretisk og historisk perspektiv.

Arbejdsmarkedet har ikke i samme grad forståelse for filosofiens anvendelighed som de andre studier på listen, tyder det på. 24 procent af dimittenderne er nemlig arbejdsløse i andet år efter endt uddannelse. Frafaldet ligger da også i den højere ende, eftersom 12 procent falder fra i løbet af kandidatuddannelsen. Men hos dem, der bliver færdige, er lysten og viljen til at starte egen virksomhed i høj grad til stede, da 33 procent har startet egen virksomhed.

20. Revisorkandidat, AAU: 46.200 kr.

Vi slutter, hvor vi startede. Næsten. Revisorkandidat-studiet på CBS var det næsthøjest placerede studie, når man kigger på løn 10 år efter endt uddannelse. Som revisorkandidat fra Aalborg får man 32.900 kr. i startløn. Studiet er det fjerde revisionsstudie på listen, og også de aalborgensiske revisorer kan se frem til en god løn efter deres uddannelse. Samtidig er ledigheden 0 procent efter 10 år.

Studiet stiller dog også store krav til den studerende, lader det til, da gennemførselstiden i gennemsnit er 8 måneder længere end den normerede tid, hvilket er usædvanligt højt for AAU. 

Om listen:

Lønnen er udregnet 10 år efter endt uddannelse og er en medianløn. Også startlønnen er opgjort som medianløn.

Der er tale om lønnen før skat eksklusiv pension. Læs mere om opgørelsesmetoden her

At listen kræver, at en uddannelse har eksisteret i over 10 år, betyder samtidig, at en række nye uddannelser ikke er med i opgørelsen. Eksempelvis er uddannelsen samfundsvidenskabelig jura på KU ikke en del af opgørelsen, selvom den scorer en startløn på 34.800 kr. – og derfor formentlig havde ligget i den høje ende af listen.

I forhold til sidste års liste har Uddannelses- og Forskningsministeriet ændret regnemetode. Selvom de fleste studier er gengangere på listen, er lønnen i år lavere. Det skyldes bl.a., at ministeriet i år har hentet lønoplysningerne fra et andet register i Danmarks Statistik, hvilket giver dem mulighed for at kigge på løn på månedsbasis og ikke i et helt kalenderår. Det betyder, at de også kan justere for perioder med ledighed, hvilket ikke var muligt sidste år.

Kilder: UddannelsesZoom, UddannelsesGuiden.dk, oplysninger fra diverse uddannelsers hjemmeside.


8 kommentarer
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Kasper Eriksen

02.10.2018 kl. 16.52

Er der en specifik grund til I ikke medregner Matematik-økonomi uddannelsen, som ellers skulle ligge på 3. pladsen på jeres liste for KU?

1 Kommentar
0

Mads Bang, Djøfbladet

03.10.2018 kl. 08.55

Kære Kasper
Eftersom hvilke uddannelser, der tæller som en Djøf-uddannelse, kan være lidt svære at definere, tog vi udgangspunkt i de uddannelser, der hører under det samfundsvidenskabelig område i Uddannelsesguiden. Her hører Matematik-økonomi under det naturvidenskabelige område.
Med venlig hilsen
Mads Bang, Djøfbladet

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anne Petersen

21.09.2018 kl. 09.08

Er det inklusiv pension og eventuelle bonusudbetalinger?

5 Kommentarer
0

Mads Bang

21.09.2018 kl. 09.27

Hej Anne
Der er tale om bruttoløn eksklusiv pension. Det fremgår ikke direkte af Uddannelseszoom om bonusudbetalinger indgår.

Du kan læse mere om parametrene i Uddannelseszoom her: https://ufm.dk/uddannelse/statistik-og-analyser/uddannelseszoom/om_uddannelseszoom_juni_2018.pdf

Venlig hilsen
Mads Bang, Djøfbladet

4 Kommentarer
0

Anne Petersen

24.09.2018 kl. 12.52

Når man ved, at pensionsindbetalinger kan variere fra 0% op til 15-20%, mener jeg at lønoplysningerne er mangelfulde. Det samme hvis bonus også mangler.
Hvorfor er pensioner ikke medtaget? Hvad er begrundelsen for det?

3 Kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

John

01.10.2018 kl. 17.27

Synes det er en meget fornuftig statistik, der viser hvad du kan forvente at tjene brutto. Dog er jeg enig i, at man godt kunne have medtaget pension.

De har endda korrekt anvendt medianen og ikke gennemsnittet, hvilket andre fejler at gøre. *host* *host* CEPOS.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Mads Bang,

03.10.2018 kl. 09.24

Kære Anne
Jeg er enig i at, det ville give et mere nuanceret billede at indregne pensionsindbetalinger og bonus, men de indgår ikke i Uddannelses- og Forskningsministeriets tal, som vi bygger listen på. Vi har vurderet, at bruttoløn giver en reelt sammenligningsgrundlag.
VH
Mads Bang, Djøfbladet

1 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anne Petersen

03.10.2018 kl. 11.45

Det er jeg ikke enig i. Pensionsindbetalingerne i %for offentligt ansatte vil næsten altid ligge højere end for privatansatte, hvorfor uddannelser med overvægt af ansatte ansat i det offentlige vil blive undervurderet.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.