Løn betyder mere på samfundsvidenskab end på andre studier

Alt efter hvilket studie man har valgt, kan man som djøf-studerende tjene endog rigtig mange penge, når man bliver færdiguddannet. Det viser den top 20 over lønninger, som Djøfbladet netop har lavet.

I en tilsvarende Cepos-undersøgelse, der inkluderer alle videregående uddannelser, er der fem djøf-uddannelser i top 10, og forsikringsmatematik er uddannelsen med højest lønninger af alle.

Samfundsvidenskabere er da også mere fokuserede på løn end studerende på andre fagområder, mener Jens-Peter Thomsen, der er seniorforsker hos VIVE og bl.a. beskæftiger sig med familier, unge og uddannelsesvalg. Men løn er stadig blot en af flere faktorer, understreger han.

”På den ene side er der er nogle individuelle faktorer, men der er også nogle fællesnævnere. Der vil være nogle unge, som fokuserer meget på økonomi og indtægt. Og så vil der være nogle unge, hvor arbejde i højere grad er forbundet med éns identitet. Og det er også tit noget, som statistisk set hænger sammen med, hvad det er for en baggrund de unge har. De, der kommer fra hjem med kortuddannede forældre, vil være mere fokuserede på anvendelsesorienterede uddannelser, og hvor uddannelserne har en pæn indkomst og lav arbejdsløshed. Børn med højtuddannede forældre går tit i familiens fodspor. De er vokset op i hjem, hvor uddannelse betyder meget, og identitet er tæt forbundet med uddannelsen,” siger Jens-Peter Thomsen.

Djøf-gruppen er desuden i sig selv kompleks og broget, når det handler om uddannelsesvalg, understreger Jens-Peter Thomsen.

”Sociologistuderende er ofte drevet af social uretfærdighed; at de føler, de gør en forskel i verden. Statskundskabere kan være drevet af at få adgang til nogle indflydelsesrige positioner i embedsværket eller i den politiske sfære. Det samme kan være gældende for økonomistuderende. Jurister er også en blandet gruppe. Man kan have folk, der er drevet af at tjene mange penge, nogle vil være familieadvokater, andre vil være anklagere,” siger han.

Fokus på løn er sund fornuft

Uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, Mads Eriksen, mener, at det er udtryk for sund fornuft, at de unge tager med i betragtning, hvad de kan få i løn, når de møder arbejdsmarkedet.  

”Det bør stå højt på listen over de ting, man overvejer, når man søger uddannelse. Motivationen og interessen er naturligvis det vigtigste. Men man bør overveje, når man eksempelvis kigger på noget, der er meget brødløst, at man også skal have et liv bagefter,” siger Mads Eriksen. 

Han henviser til at mange uddannelser har høj arbejdsløshed, og selvom lønstatistikker er ikke en vejviser til det lykkelige liv, som han siger, mener han, at det er et udtryk for sund fornuft, at man kigger på, hvad arbejdsgiveren vil betale for éns arbejdskraft.

Penge i statskassen

Forkvinde i Dansk Studerendes Fællesråd (DSF) Sana Mahin Doost er grundlæggende enig i, at løn er et vilkår, som de unge skal orientere sig efter. Hun slår dog fast, at spørgsmålet om løn let kan falde ind i en diskurs om, at høje lønninger pr. definition er godt for samfundet, fordi det giver gode indtægter i statskassen. 

”Motivation er klart den vigtige faktor, men løn er også vigtigt for de unge. Det er ikke som sådan et problem at oplyse de unge om, hvilken løn de forskellige uddannelser giver. Det, der kan være problemet, er, at man tror, at alle skal have høje lønninger. Det svarer til, at lavtlønsjob ikke har nogen værdi for samfundet,” siger Sana Mahin Doost.

Ifølge Jens-Peter Thomsen fra VIVE vil en stor gruppe unge dog være immune over for politisk pres på deres valg af studie.

”Jeg tror, at en stor gruppe vil være rimelig immune over for de forskellige nudging-forsøg. Det er typisk dem, hvor uddannelse er tæt knyttet til deres identitet. For dem er det en lang vifte af ting, som kan være betydningsfulde. Nogle vil gerne have et job, hvor de har meget indflydelse, nogle vil gerne have et job, hvor de kan gøre en forskel, og nogle vil gerne have et job, hvor de kan fordybe sig,” siger Jens-Peter Thomsen.