Tema: Fremtidens krav

Arbejdsgivere vil have folk med stærke sociale kompetencer

12-09-2018
6 min.

Fra 2007 til 2017 er personlige kompetencer kommet til at fylde langt mere i jobopslag, viser en ny Djøf-analyse.

Illustration: Michael Werge

Arbejdsgivernes efterspørgsel på sociale kompetencer stiger markant, viser ny Djøf-undersøgelse. Det er der fordele og ulemper ved, mener lektor og talentudvikler. En anden forsker ser derimod kun sort på den udvikling.

Tema: Fremtidens krav

Hvilke kerneopgaver står djøferne tilbage med, når robotterne har klaret alt rutinearbejdet? Bliver det generalist- eller specialistdjøferen, som arbejdsgiverne vil gå efter – eller bliver det måske en kombination?

Det undersøger Djøf i projektet A Working Future. Her har analysefirmaet Højbjerre Brauer Schultz bl.a. kortlagt for Djøf, hvad arbejdsgiverne lægger vægt på i jobopslag. Analysen bygger på 270.000 jobannoncer fra 2007-2017 og på konklusionerne fra syv workshops.

Resultaterne kan du læse om i artiklen herunder, og så har vi talt med tre djøfere om deres syn på fremtidens krav:

Er du en ’holdspiller’, kan du ’opbygge relationer’, og kan du arbejde på tværs i organisationen? Så har du tilsyneladende et ekstra stærkt kort på hånden på fremtidens arbejdsmarked.

På fem år er der nemlig kommet 18 procent flere såkaldte sociale kompetenceord i Djøf-jobopslag – ovennævnte er et lille pluk af dem. Det viser en ny undersøgelse, som Djøf har gennemført i forbindelse med projektet ’A Working Future’. Her har en ’robot’ gennemtrawlet 270.000 jobannoncer, og der er holdt workshops for at få et indblik i, hvilke kompetencer arbejdsgiverne især efterspørger, og for at få en indikation af, hvilke de vil skatte højt i fremtiden.

Og pilen peger altså i udpræget grad i retning af sociale kompetencer, når man kigger bredt hen over de forskellige Djøf-profiler.

Per Bergfors ser nøjagtig den samme tendens. Han er ejer af TalentInsights, ekstern lektor på CBS og lektor på CPH Business, hvor han står bag et lignende projekt. Her forsøger de også via jobannoncer at afdække, hvilke kompetencer erhvervslivet kigger efter, når de rekrutterer marketings- og kommunikationsfolk.

Og for ham giver det god mening, at de sociale kompetencer er i stadig højere kurs hos arbejdsgiverne.

”Verden er fuld af eksperter, for det er dem, vores uddannelsessystem er gearet til at lave. Der er ikke nogen, der har som opdrag at tænke holistisk. Men jo mere transparent alting bliver, og jo mere globale vi bliver, jo tydeligere vil det være, at der altid vil sidde nogle fagspecialister et eller andet sted på jorden, der er dygtigere, end vi er. Så dét, vi kan konkurrere på, er vores evne til at være sammen om et projekt og på vores evne til at finde de rigtige mennesker på det rigtige tidspunkt.”

Plusser og minusser

I Djøfs analyse er tværfagligt samarbejde fremhævet som én af de væsentlige sociale kompetencer, der er behov for nu og i fremtiden.

Og det kan Per Bergfors sagtens se pointen i.

”Det er helt sikkert vigtigt, at du kan se ud over din egen faglighed og se værdien af det, du laver i forhold til andre. Du skal kunne se værdien i at kunne kommunikere i stedet for at holde din viden for dig selv som en anden nørd.”

Per Bergfors ser i det hele taget en række plusser ved den stigende efterspørgsel efter sociale kompetencer – men han kan også godt finde minusser.

På plussiden:

  • At det er de menneskelige værdier og en holistisk tilgang, der kommer til at være afgørende for det, vi producerer. På den måde får vi en mere sammenhængende analyse af det, vi producerer og foretager os.
  • Det vil være en fordel for Danmark som nation, at de sociale kompetencer vinder frem til fordel for hardcore tekniske kompetencer, fordi vi ikke er så produktionsdrevne – vores velfærd er i højere grad baseret på indsigt og viden og på fortolkningen af den viden.
  • Der vil formentlig også ske noget på kønssiden. For kvinder har alt andet lige nemmere ved at navigere i de sociale kompetencer.

På minussiden:

  • At nogle eksperter ikke vil få lige så meget taletid som tidligere.
  • At der ikke er nogen steder, hvor du kan lære sociale kompetencer. Det er noget, vi tager for givet.
  • At det vil være hårdt for nogle, at det bliver sværere at gemme sig bag sin fag-faglighed. Og det kan være skræmmende, at du ikke kan måle og veje sociale kompetencer, for det betyder, at du ikke kan sætte facit under, hvad du laver.

De sociale kompetencer i Djøf-jobopslagene er beskrevet således i rapporten:

Sociale færdigheder er relateret til mellemmenneskelige aspekter af jobs. De indbefatter evnen til at koordinere andres arbejde, instruere andre, forhandle, overtale andre, have empati og kunne yde service.

Er det nu ikke nok at være fagligt dygtig?

Nikolaj Kure, lektor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, har svært ved at få øje på de store plusser ved, at arbejdsgiverne i stadig højere grad hylder de sociale kompetencer – i hvert fald, hvis det sker på bekostning af fagligheden.

”Alle de ord, der forekommer at være gode, bløde og lækre for os alle sammen, de er måske i virkeligheden noget andet: De kræver noget af os. Det taler ind i en større debat om, at medarbejderen nu skal vise alle mulige sider af sig selv, der før hørte privatsfæren til. Det er ikke længere ok at være en teknisk dygtig djøfer.”

Og Nikolaj Kure er mildest talt ikke begejstret for den udvikling.

”Det er noget bullshit, men det er også organisationslogik. Man kan jo godt forstå, at organisationerne gerne vil have medarbejdere, der er foranderlige og ikke insisterer på deres faglighed. For hvis man insisterer på sin faglighed, så insisterer man også på, at man ikke er omstillingsparat, og det går jo ikke, når vi har den forestilling, at verden er og skal være i bevægelse hele tiden.”

Så Nikolaj Kure erkender, at et stigende fokus er kommet for at blive.

”Ja, det er noget, vi bliver nødt til at forholde os til. Men der er nogle klare bagsider ved, at vi giver køb på vores faglighed. Det virker mærkeligt, at vi har nogle højtuddannede mennesker med nogle faglige kompetencer, som så bare skal sige: ’Mine juridiske kompetencer er ikke det vigtigste – det vigtigste er, at jeg hele tiden er parat til at gå et nyt sted hen’.”

Men hvad gør skeptikeren så?

”Så er du jo nødt til at danse efter den pibe, der bliver spillet på. Svaret kunne være, at du hykler dig igennem. Du lader som om, at det er det fedeste, og så går du op til en kollega, og bag en lukket dør får du luft. For vejen til fortabelse er at gå ind i det her og acceptere, at du hele tiden skal være bedre og bedre, for det fører kun til fortvivlelse og stress. Jeg kunne godt tænke mig at se en udviklingskurve over de her kompetenceord stillet over for en kurve over stressudviklingen.”

Kan vi tillære os sociale kompetencer?

Som tidligere nævnt peger Per Bergfors på, at det falder mere naturligt for nogle at sætte de sociale kompetencer i spil, end det gør for andre. Men har alle ikke sociale kompetencer?



”Nej, ikke i udpræget grad i en erhvervsmæssig sammenhæng. Men de har masser af sociale kompetencer i privat sammenhæng. Så de kan måske tage flere og flere af dé kompetencer med på arbejdet, også selvom det kan ende i noget værre rod.”

Hvilket rod?

”En sammenblanding af arbejdsliv og privatliv, der betyder, at balancen forsvinder.”

Men er det ikke muligt at tillære sig de sociale kompetencer, du skal bruge på jobbet, så det ikke tærer så meget?

”Du kan ikke lære det, så du bliver ekspert i det, men du kan godt lære at navigere i det.”

Men dem, det ikke falder naturligt, vil stadig have udfordringer – men så er det heller ikke værre.

”De kan jo spekulere over, hvilke job der bliver tilbage til dem? De ser jo forandringen væk fra det, de kender. Og hvis du skal skabe konkurrencekraft eller differentiere dig i markedet, er du nødt til at have nogle af de sociale kompetencer, for de bliver efterspurgt af de virksomheder, der vil være på forkant. Men jeg tror nu også, at der stadig vil være en del af de traditionelle job tilbage.” 


2 kommentarer
3
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Hans

14.09.2018 kl. 09.24

Det er ikke så mærkeligt. Vi har jo igennem mange år vidst, at (de fleste) ledere rekrutterer folk, der ligner dem selv. Og faglighed har ikke stået på dagsordenen i skolen igennem mange årtier nu, men det har "sociale kompetencer" i høj grad! Det er dét, forældrene vil have, at deres børn lærer, for de er så triste ved tanken om det ensomme barn uden legekammerater.
Hvad mon der så sker, når de infantile lege rykker op på arbejdsmarkedet? Surprise! Skidt med hvad du kan, men du skal kunne indgå i den leg, der er. Ellers er du ude, og må gå alene hjem fra "skole".

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Malene Wiinblad

14.09.2018 kl. 09.22

Angående temaartiklen om arbejdsgivernes forventninger om social kompetencer har jeg et par kommentarer. Jeg opfatter mine sociale kompetencer dvs. holistisk tilgang, søgning efter et fagligt-teknisk acceptabelt kompromis, opmærksomhed på sociale og kultureller forskelle m.m. som en del af min faglige profil. Min erfaring er ikke at den sociale faglighed har noget med mit privatliv, så jeg er ikke enig i den kritik som de to forskere rejser.
Derudover mener jeg, at det er et emne, som ville blive bedre belyst ved at have et kønsbalanceret input, i dette tilfælde en mandlig og en kvindelig forsker.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.