Borgere og virksomheder må døje med problemer i flere år endnu

De udflytninger af statslige arbejdspladser, som regeringen lancerede tilbage i oktober 2015 i den såkaldte 'Balance I'-plan, kommer fortsat til at koste produktivitet i flere år fremover.

Det erkender Rigsrevisionen nu. Det fremgår af en opfølgning på den beretning om udflytningerne i 'Balance I' -planen, som Rigsrevisionen kom med i juni, og som ministerierne nu har svaret på.

Rigsrevisionen vil derfor fortsat følge udviklingen i de udflyttede institutioners produktivitet.

'Balance I'-planen udflytter knap 3.900 statslige arbejdspladser i 42 store og små styrelser og institutioner.

Alle erfaringer tilsiger problemer længe endnu

I beretningen fra juni gik Rigsrevisionen i dybden med fire af de udflyttede institutioner: Nævnenes Hus i Viborg, den del af Landbrugsstyrelsen, der er udflyttet til Augustenborg på Als, Geodatastyrelsen i Aalborg og Statens Administration i Hjørring.

Kun Statens Administration havde fastholdt sine produktionsmål under udflytningen. De tre andre havde ikke, på trods af at målene i forvejen var blevet nedjusteret forud for udflytningen. Det har ifølge Rigsrevisionen haft negative konsekvenser for borgere og virksomheder i form af øgede sagsbehandlingstider og fald i produktionen.

De tre er ifølge Rigsrevisionen i god gænge med at indhente den fulde flyvehøjde fra før.

Men Rigsrevisionen forventer, at udflytningerne fortsat vil påvirke alle de udflyttede statsinstitutioner i flere år fremover.

Djøf: De nyansatte presses

Det er der ikke meget nyt i, lyder det fra formanden for Djøf Offentlig, Sara Vergo.

"I juni fik vi Rigsrevisionens ord for, at produktionen har lidt under udflytningerne. Nu får vi så bare at vide, at det vil fortsætte. Regeringen har kaldt det en uundgåelig krigsomkostning. Og det er jo sådan set fair nok – det er en politisk beslutning. Men jeg synes så også, man skal være åben og præcis om konsekvenserne for sagsbehandlingen."

Også om konsekvenserne for kvaliteten, understreger Sara Vergo.

"Jeg hører fra mine medlemmer, at den flere steder er blevet ringere," siger hun.

"Og det er jo klart, for det kan være nyuddannede djøfere eller nogen uden erfaring fra staten, som skal lære håndværket og den lovgivning, de sidder med. Det giver en risiko for, at de bliver presset på kvaliteten, fordi man oppefra så gerne vil vise, at man kan holde tempoet i de udflyttede styrelser."

I januar i år meldte regeringen en ny, mindre flytterunde ud, den såkaldte 'Balance II'-plan med udflytninger af ca. 1.800 årsværk (omflytningerne i det nye skattevæsen ikke medtaget), Planen skal gennemføres 2018-2021.

Finansministeriet har ikke alle udgifterne med

Men hvad har udflytningerne i 'Balance I'-planen kostet? Ifølge Finansministeriets seneste opgørelse fra april 2018 er prisen 808 mio. kr.

Rigsrevisionen påtaler i den nye opfølgning, at det tal ikke dækker alle udgifterne og giver Finansministeriet besked på at udvikle en mere præcis opgørelse af udgifterne.

Men Rigsrevisionen og Finansministeriet er samtidig blevet enige om, at det først skal være fra og med eventuelle nye udflytningsrunder – altså først, når der eventuelt kommer nye udflytningsrunder efter de igangværende to runder, 'Balance I' og 'Balance II'.

For hvis man laver regnemetoden om midt i de aktuelle udflytningsrunder, kan der ikke sammenlignes med ministeriernes oprindelige skøn af udgifterne.

Lad os få den fulde pris

"Men det betyder, at vi aldrig får det fulde billede af, hvad udflytningerne i 'Balance I' og 'Balance II' reelt har kostet," siger Sara Vergo.

Hun er skuffet over, at Rigsrevisionen tager til takke med Finansministeriets oplysninger og ikke får gravet noget nyt frem.

I opgørelsen over udgifterne påpeger Finansministeriet via fodnoter, at der er en række udgifter, der ikke er indregnet. Sara Vergo lister op:

"Vi får fx ikke at vide, hvad det koster at købe et slot i Augustenborg og sætte det i stand til Landbrugsstyrelsens udflyttede medarbejdere. Vi får ikke at vide, hvad det koster at bygge et fem-etagers kontorhus i Næstved til Udlændingestyrelsens medarbejdere. Vi får ikke at vide, hvad udflytningerne koster i dobbeltbemanding. Vi får ikke at vide, hvor meget 'varige merudgifter' dækker over. Hvad koster udflytningerne fx i befordringsfradrag til de mange pendlere?"

Finansministeriets opgørelser over udgifterne er åbenlyst behæftet med mangler, fastslår hun.

Rigsrevisionen har dog fået regeringen til at gøre noget mere for at få lejet de kontorer ud, som står tomme tilbage i hovedstaden efter udflytningerne og koster staten en masse penge.

"Troels Lund Poulsen (der var minister for 'Balance I'-planen, red.) gik rundt og sagde, at nu kom man til at spare en masse penge på dyr husleje i hovedstaden. Det er et godt eksempel på, at man altså skal holde godt øje med regningen for udflytningerne," siger Sara Vergo.

Undersøger ikke de positive effekter

Rigsrevisionen konkluderede i juni, at ministerierne – trods de kritiske punkter – samlet set have varetaget opgaven med at flytte arbejdspladserne ud hensigtsmæssigt.

Rigsrevisionen undersøger alene de driftsmæssige og økonomiske konsekvenserne af udflytningerne for statens opgavevaretagelse.

Den undersøger ikke eventuelle positive effekter i form af fx øget vækst eller stigende beskæftigelse i den private sektor i de geografiske områder, som de statslige arbejdspladser er blevet udflyttet til.