Udflytning

Meget at lære til næste gang

20-06-2018
3 min.
Statsrevisorernes formand, Peder Larsen (SF), vil ikke blåstemple den første udflytningsrunde på baggrund af Rigsrevisionens undersøgelse. Foto: Niels Meilvang/ Ritzau Scanpix

Udflytning har kostet længere sagsbehandlingstid til gene for borgere og virksomheder. Og det er sværere at rekruttere akademikere. Det viser ny undersøgelse fra Rigsrevisionen. Ministerierne har meget at lære til næste gang, siger statsrevisorernes formand, Peder Larsen.

Udflytningerne har – som forventet – medført produktivitetsnedgang og længere sagsbehandlingstider, som borgere og virksomheder har kunnet mærke.

Det fastslår statsrevisorerne på baggrund af en ny rapport fra Rigsrevisionen om den første runde udflytninger af knap 4.000 årsværk, som regeringen besluttede i oktober 2015 med planen Bedre Balance I.

Rigsrevisionen er gået i dybden med fire udflyttede institutioner: Nævnenes Hus i Viborg, Landbrugsstyrelsen i Augustenborg på Als, Geodatastyrelsen i Aalborg og Statens Administration i Hjørring.

De tre første har ikke opfyldt alle mål for produktionen, og i forvejen var flere af deres mål nedjusteret på grund af udflytningen. Produktionen var i 2017 fortsat negativt påvirket.

Samlet set vurderer statsrevisorerne dog, at ministerierne har varetaget opgaven med at flytte de statslige arbejdspladser hensigtsmæssigt.

Peder Larsen: Ingen blåstempling

Statsrevisorernes formand, Peder Larsen, understreger dog overfor Djøfbladet, at det ikke skal tages som en blåstempling af udflytningerne.

"Vi er meget nuancerede i vores kritik. Vi går frem punkt for punkt og påpeger, hvad der er godt og skidt. Og vi mener, at der er et pænt stort læringspotentiale til Bedre Balance II (den runde nye udflytninger, som regeringen meldte ud i januar i år, red.)," siger Peder Larsen.

"Det er ikke en sønderlemmende kritik, vi kommer med. Men udflytningerne er ikke en succes på alle parametre, og der er absolut noget, der kan forbedres."

(Artiklen fortsætter efter boksen).

Statsrevisorernes konklusioner

  • Ca. hver tredje udflytning er forsinket. I april 2018 havde 32 institutioner afsluttet udflytningen, og omkring to tredjedele af de berørte årsværk var udflyttet.
  • Halvdelen af de udflyttede institutioner vurderer, at opgavevaretagelsen er påvirket negativt med hensyn til produktivitet, kvalitet og sagsbehandlingstider, mens den anden halvdel ikke har oplevet negative konsekvenser ved udflytningen. 
  • Finansministeriet skønnede primo 2016, at udflytningen ville koste 910 mio. kr. i direkte engangsudgifter. Forventningerne i den nyeste opgørelse fra april 2018 er, at udgifterne kommer til at udgøre 808 mio. kr. Opgørelsen er dog forbundet med en vis usikkerhed.
  • Den gennemsnitlige husleje for de udflyttede institutioner er gennemsnitligt faldet med 24 pct. pr. kvadratmeter og med 25 pct. pr. årsværk.
  • Bygningsstyrelsen har som følge af udflytningen overtaget 8.638 kvadratmeter lokaler i hovedstadsområdet, der i øjeblikket står tomme og udgør en udgift for staten.
  • Omkring hver fjerde medarbejder i de udflyttede institutioner er fulgt med arbejdspladsen.
  • Ca. en tredjedel af institutionerne oplever, at de efter udflytningen har vanskeligere ved at rekruttere medarbejdere med relevante kompetencer end før udflytningen.
  • Sygefraværet er steget hos knap halvdelen af institutionerne, siden beslutningen om udflytning blev truffet.
  • Statens Administration har fastholdt produktionsmålene under udflytningen og har opfyldt de fastsatte mål i 2017.

Djøf: Hold på de erfarne

Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, pointerer også, at der er meget at lære til næste gang. Ikke mindst med hensyn til at fastholde medarbejdere.

Rigsrevisionen har – ud over analysen af de fire institutioner – gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige de 42 institutioner, som er omfattet af den første flytterunde.

En tredjedel af dem har efter udflytningen haft vanskeligere ved at rekruttere medarbejdere med relevante kompetencer efter flytningen. Især ledere, specialister, akademikere og medarbejdere med erfaring.

Dermed bekræftes, hvad der også kom frem i en evaluering i januar fra Finansministeriet med erfaringer fra 21 udflyttede arbejdspladser. En række af de 21 pegede eksplicit på, at det bl.a. var svært at rekruttere akademikere med erfaring inden for forvaltning.

"Rigsrevisionens undersøgelse viser, at man i den nye flytterunde skal være enormt opmærksom på at forsøge at fastholde nogle af de erfarne djøfere," siger Sara Vergo.

"Vi er på vej ind i en højkonjunktur. Det er dygtige og erfarne djøfere, hvis jobs flyttes ud. De finder sig et andet job, hvis ikke arbejdsgiverne lægger sig rigtig meget i selen for bare at få nogle af dem til at flytte med. Eller bare blive et stykke tid og hjælpe, så den udflyttede arbejdsplads kan trække på deres erfaringer i opbygningsfasen."



Som Rigsrevisionens undersøgelse også påpeger, kan man her se på Geodatastyrelsens flytning til Aalborg, siger hun.

"Her arbejdede man meget fokuseret på at fastholde medarbejderne, og det viste sig, at det kan lade sig gøre at fastholde, i hvert fald i en overgangsperiode, hvis man tilbyder tilstrækkeligt attraktive vilkår i form af bonus, pendlervilkår, overnatning og så videre."

Nu skal ministrene svare på kritikken

Halvdelen af de 42 udflyttede institutioner i Rigsrevisionens spørgeskemaundersøgelse siger, at opgavevaretagelsen er blevet negativt påvirket på produktivitet, kvalitet og sagsbehandlingstider. Undersøgelsen viser også, at en tredjedel af flytningerne er forsinkede.

Og at udgifterne til husleje er faldet med 24 pct. pr. kvadratmeter og med 25 pct. pr. årsværk. Til gengæld står staten med 8.638 kvadratmeter lokaler i hovedstaden, som står tomme, og som koster staten penge.

Næste skridt er nu, at ministrene – og det er stort set alle, fordi der er udflytninger på stort set alle ressortområder, undtagen Kirkeministeriets – svarer statsrevisorerne på kritikken og beretningen.

Det skal ske i løbet af to til fire måneder.

550 djøferes job skal flytte næste gang

Den første flytterunde omfattede i alt 3.899 årsværk. Djøf skønner, at omkring 1.500 djøfere blev berørt.

Regeringen meldte i januar i år en ny runde med udflytning af 1.800 årsværk ud. Djøf skønner, at ca. 550 djøfere berøres denne gang.

Se i boksen under artiklen hvilke statslige arbejdspladser, der skal flytte ud næste gang. 

Blandt de nye udflytninger er disse arbejdspladser:

Tallet i parentesen er samtlige arbejdspladser, der flyttes, ikke kun djøf-stillinger.

  • Miljøstyrelsen til Odense (440)
  • Styrelsen for Patientsikkerhed til Aarhus (141)
  • Danmarks Innovationsfond til Aarhus (46)
  • Dele af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet til Holbæk (95)
  • Nota til Nakskov (80)
  • Energitilsynet til Frederiksværk (78)
  • Dele af Bane Danmark til Ringsted (60)
  • Dele af Erhvervsstyrelsen til Nykøbing F. (56)
  • Lønmodtagernes Garantifond og Feriefond til Frederikshavn (41)
  • Dele af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen til Ribe (40)
  • De Økonomiske Råds Sekretariat til Horsens (33)
  • Dele af Styrelsen for Forskning og Uddannelse til Svendborg (28)
  • Miljømærkesekretariatet til Løgstør (24)
  • Dele af Statens IT til Augustenborg (20)
  • Dele af Moderniseringsstyrelsen til Hjørring (20)
  • Dele af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte til Svendborg (18)
  • Diverse nævn til Viborg (17)
  • Dele af Styrelsen for Patientsikkerhed til Slagelse (15)
  • Dansk Sprognævn til Bogense (15)
  • Dansk Dele af Digitaliseringsstyrelsen til Nykøbing F. (13)
  • Sekretariatet for Frivilligrådet og Det Centrale Handicapråd til Brovst (11)
  • Varemærkestyrelsen til Ikast (10)
  • Dansk Varemærkestyrelsen til Ikast (10)
  • Dele af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til Rønne (7)
  • Dele af Sekretariatet for Etisk Råd til Kolding (4)
  • Sekretariatet for Studievalg til Odense (3)
Kommentér
1
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.