Konstant konkurrence stresser studerende

Hver tredje studerende, der kontakter Studenterrådgivningen, fortæller, at stress er årsagen til deres henvendelse. I 2010 var det 21 procent, viser tal fra Studenterrådgivningen. Den udvikling flugter med den øvrige forskning på området, forklarer Freja Filine Petersen, der er ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet og forsker i psykisk sundhed blandt børn og unge på Danmarks Pædagogiske Universitet. 

”Der er et stigende antal unge på de videregående uddannelser, som oplever symptomer på stress. Det har vi ikke fået rettet op på. Mange unge oplever kropslige symptomer som koncentrationsbesvær og søvnforstyrrelse, der på et socialt plan kan resultere i ensomhed,” siger Freja Filine Petersen, som også er medforfatter til bogen ’Kort & godt om unge og stress’. 

Dette billede bliver understøttet af en studielivsundersøgelse foretaget af Djøf i 2017. Her svarede op mod 80 procent af de studerende Djøf-medlemmer, at de har oplevet symptomer som træthed eller søvnbesvær som følge af stress. Desuden har knap en ud af fire studerende henvendt sig til en læge pga. stress. 

Præstationssamfundet

Hvad vil det sige at være stress? Freja Filine Petersens lavpraktiske forklaring er, at den stressramte oplever, at der er flere krav, end han eller hun kan imødekomme.

Det kan der være flere forskellige individuelle løsninger på: At bruge naturen. At meditere. At få naturlige pauser ind i sin hverdag. At søge hjælp.

Men hvis vi virkelig skal komme problemet til livs, nytter det ikke noget at lægge ansvaret over på den studerende selv. 

”Vi har skabt et konkurrencepræget præstationssamfund, hvor det handler om at være den bedste. Man taler eksempelvis meget om karakterer, og karakterer er jo ikke blot adgangsgivende på et karrieremæssigt plan. Det er også blevet afgørende for, hvilke sociale grupper man færdes i,” siger Freja Filine Petersen. 

Men sådan har det ikke altid været, mener hun. 

”Jeg tror, at det tidligere var mere legalt at fejle og eksperimentere. Dengang var uddannelse også en dannelsesrejse, og man havde en forståelse for, at de studerende var i gang med at lære. De skulle ikke kunne det hele fra starten. I dag er det ikke givet, at fordi du er et menneske, er du en naturlig del af fællesskabet. I stedet får du adgang til fællesskabet gennem dine præstationer,” siger hun. 

Mand dig op

Den fortælling kan Trine Wulf-Andersen tilslutte sig. Hun er lektor ved Institut for Mennesker og Teknologi på RUC og desuden medlem af det stresspanel, som regeringen nedsatte i juni, og samtidig er hun i gang med et forskningsprojekt om studieliv og stress, som er støttet af Velux-fonden. 

”På gymnasiet har mange ting været lagt til rette for eleven. På universitetet skal den studerende selv være piloten. Det kan være noget, de skal lære. Men skal de lære det selv? I grove træk taler man i offentligheden meget om, at individer er nødt til at mande sig op. Men problemet med den diskurs er, at individer vanskeligt kan arbejde med betingelserne alene.” 

Kritikken af præstationssamfundet betyder dog ikke, at de studerende ikke skal have lov til at være dygtige eller at ville præstere godt, mener Trine Wulf-Andersen. 

”Man skal selvfølgelig fremme, at folk bliver dygtigere. Og at problematisere præstationssamfundet er ikke det samme som at sige, at man ikke må være dygtig. Nogle studerende kan agere i det her system, andre har vanskeligere ved det,” siger hun. 

Fra sin undervisning oplever Trine Wulf-Andersen, at de studerende har svært ved at prioritere deres tid.

”Det er ikke længere bare nok at passe sit studie. Der er en række karrieremæssige forventninger om, at de studerende både skal have relevante studiejobs, skal specialisere sig og være dygtige, samtidig med at de skal være hurtigt færdige med deres uddannelse.”

Modfortælling er nødvendig

Nye vinde kan måske også være på vej. Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) udtalte i juni, som reaktion på undersøgelser om de studerendes mistrivsel, at man bl.a. burde afskaffe den karakterbonus, studerende får, hvis de begynder hurtigt på en videregående uddannelse. Ligeledes foreslog ministeren, at de studerende skal have bedre muligheder for at holde en pause efter bacheloren. Tiltag, der går direkte imod formålet med Fremdriftsreformen fra 2013. 

Men Freja Filine Petersen understreger, at der stadig er lang vej igen, og at det er vigtigt, at man forholder sig kritisk til samfundets forventninger til de unge.  

”For selvom vi har snakket om det i et halvt år eller mere, kommer der ikke en løsning i morgen. Der skal være en modbevægelse til hele fortællingen om, at alle studerende er i konkurrence med hinanden. Det er vigtigt, at vi tør eksperimentere med andre former for vurderinger af de studerende,” siger Freja Filine Petersen og nævner som et godt eksempel CBS’ beslutning om på nogle linjer at udskifte karakterer med andre former for vurderinger det første år.