Her er det værste og det bedste i ny rapport om udflytning

Selvom der ikke falder alvorligt tungt brænde ned fra statsrevisorerne til ministerierne, har de meget at lære til næste udflytningsbølge – den såkaldte Bedre Balance II – som Lars Løkke Rasmussen meldte ud 17. januar i år.

Det fastslog statsrevisorernes formand, Peder Larsen, overfor djøfbladet.dk, da Rigsrevisionen i sidste uge kom med sin beretning om ministeriernes håndtering af den første bølge udflytninger kaldet Bedre Balance I. Den indebærer flytninger af næsten 3.900 årsværk hos 42 store og små myndigheder, og små tre år efter at flytteplanen blev præsenteret, er den langtfra færdig endnu.

Værst og bedst

Statsrevisorernes dom er, at udflytningerne undervejs har kostet længere sagsbehandlingstid og lavere produktivitet og effektivitet. Ligeledes er sygefraværet steget, og det har været vanskeligt at rekruttere især ledere, specialister, akademikere og medarbejdere med erfaring.

Samlet set vurderer statsrevisorerne dog, at ministerierne har varetaget opgaven hensigtsmæssigt (læs statsrevisorernes bemærkninger her).

Men hvad var det værste og bedste, som Rigsrevisionen fandt, da den satte luppen på udflytningerne? Vi har spurgt innovationsminister Sophie Løhde (V), formanden for Djøf Offentlig, Sara Vergo, professor emeritus Jørgen Grønnegaard Christensen og statsrevisor Klaus Frandsen (RV).

Statsrevisor: Produktionstab ikke med i omkostningerne

Klaus Frandsen (RV) er udpeget som statsrevisor af Radikale Venstre.

Ifølge ham har både lavpunktet og højdepunktet i Rigsrevisionens beretning at gøre med styrelser, der er udflyttet til Nordjylland: Geodatastyrelsen, der er rykket til Aalborg, og Statens Administration, der nu ligger i Hjørring.

Det dårligste resultat i beretningen:

"At produktionstabet i Geodatastyrelsen både på søkort og matrikulering har haft så stor negativ effekt på borgere og samarbejdspartnere. Og at man ikke har brugt lejligheden til at opgøre totalomkostninger inkl. produktionstab, så man indsamler bedst mulige erfaringsdata i forhold til fremtidige flytninger af offentlige arbejdspladser."

Det bedste resultat i beretningen:

"At udflytningen af Statens Administration i sin helhed er gået så godt. Og at de ansvarlige ledere i fagministerier og Finansministeriet tydeligvis har taget udflytningsopgaven og de tilhørende risici alvorligt."

Minister: Ikke godt med længere sagsbehandlingstider

Innovationsminister Sophie Løhde (V) er minister for udflytning af statslige arbejdspladser. Hun overtog området fra daværende erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V), da Lars Løkke Rasmussen ved regeringsrokaden i november 2016 som en nyskabelse udnævnte en innovationsminister.

Det dårligste resultat i beretningen:

"Ifølge beretningen har flytningerne forlænget sagsbehandlingstiderne for visse typer sager. Jeg er dog sikker på, at de arbejdspladser, som i en periode har mistet lidt flyvehøjde efter deres flytninger, nok skal komme på vingerne igen. Og vi kan da også se, at der er flere arbejdspladser, hvor man har oplevet en forbedring i produktiviteten og kvaliteten i opgaveløsningen."

Det bedste resultat i beretningen:

"At Rigsrevisionen samlet set vurderer, at ministeriernes arbejde med at flytte de statslige arbejdspladser har været varetaget hensigtsmæssigt, og at flytningerne generelt har været planlagt grundigt. Det er jeg naturligvis tilfreds med, for der er blevet arbejdet meget seriøst og grundigt med flytningerne."

Professor: Loyale myndigheder

Jørgen Grønnegaard Christensen er professor emeritus på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han forsker i offentlig administration og organisering og har i årevis løbende fulgt Rigsrevisionens arbejde.

Til efteråret udgiver han sammen med professor Peter Bjerre Mortensen en bog om Skat og alle de effektiviseringer, myndigheden har været igennem de seneste 10 år.

Det dårligste resultat i beretningen:

"Jeg har hele tiden set på udflytningen som andre reorganiseringer. Udflytningen har blot et geografisk aspekt. Derfor forventede jeg også nogle af de samme konsekvenser, som man ellers oplever, når organisationen bliver mere grundlæggende ændret. Rigsrevisionens beretning bekræfter det. Vi ser en række forlængede sagsbehandlingstider, en vis stigning i fraværet og så videre."

Det bedste resultat i beretningen:

"De berørte myndigheder og institutioner har sammen med deres moderministerier grebet opgaven seriøst og loyalt an. De har i perioden op til og efter udflytningen måttet forholde sig til en række problemer, og de har efter min vurdering med udgangspunkt i beretningen gjort det ansvarsbevidst. Det ser man ikke mindst i de omprioriteringer, som man rundt omkring har set sig nødsaget til at foretage.

Rigsrevisionen har på det sidste været genstand for en del kritik. Men dette er altså en solid og velafbalanceret beretning, som viser stor bevidsthed om Rigsrevisionens rolle i vores parlamentariske system."

Djøf-formand: Vi fik ikke den reelle pris

Sara Vergo, formand for de 26.000 medlemmer i Djøf, som er ansat uden ledelsesansvar i stat, kommuner og regioner. Djøf skønner, at omkring 1.500 djøfere er direkte berørt af den første flytteplan. Tre ud af fire af dem kunne ikke flytte med og måtte søge nyt arbejde. De djøfere, der er blevet, er typisk dem, hvor det er muligt at pendle til arbejdspladsens nye placering.

Den næste bølge – Bedre Balance II – forventes af berøre cirka 500 Djøf-medlemmer.

Det dårligste resultat i beretningen:

"Heller ikke denne gang får vi den fulde fortælling om, hvad den første flytterunde har kostet. Ærligt sagt: Jeg havde forventet mere. Jeg forstår godt, at det er svært at måle på afledte effekter som kvalitets- og produktivitetstab, men man kan forsøge. I det offentlige er vi under konstant pres for at effektivisere. Derfor virker det provokerende, at man sætter en så stor – og produktivitetsforringende – øvelse i søen uden at interessere sig for den reelle pris. Jeg er helt enig med statsrevisorernes formand i, at ministerierne har meget at lære til næste gang. I det lys er det ekstra paradoksalt, at flytterunde to nu ruller."

Det bedste resultat i beretningen:

"Ved OK18 rejste vi krav om bedre vilkår for flytteramte. Vi indgik bl.a. en aftale om en ny, fælles vejledning om mulige personaletiltag, når man flytter arbejdspladser. Nu har vi en uvildig undersøgelse som udgangspunkt for det arbejde. Det er jeg tilfreds med. Vi har igen og igen peget på, at staten skal tænke langt mere kreativt, hvis man vil fastholde erfarne og dygtige medarbejdere. Nu har vi Rigsrevisionens ord for, at produktionen har lidt betydeligt under flytningerne. Vi har også Rigsrevisionens ord for, at færre medarbejdere fulgte med end forventet. Så der er ikke flere undskyldninger: Der skal tænkes målrettet i fastholdelse."