Udflytning sender visionært studie i graven

Når man taler om kunstig intelligens, vil de fleste nok tænke på teknologi og robotter. Men for at en robot kan fungere, skal den fodres med de rigtige data, der tager hensyn til de mennesker, der skal bruge den og til den sammenhæng, som robotten skal bruges i.

Det er denne tværfaglige kombination af algoritmer og datasæt på den ene side og mennesker, hverdagsliv, samfund og etik på den anden side, som uddannelsen i Teknoantropologi ved Aalborg Universitet (AAU) beskæftiger sig med.

Men Teknoantropologi i København er en af de uddannelser, som AAU har valgt at lukke i forbindelse med den politiske aftale om udflytning af studiepladser, der faldt på plads i marts. En beslutning, der selvsagt skaber bekymring på studiet og i forskningsmiljøerne, fortæller professor og leder af Forskningsgruppen i Teknoantropologi Torben Elgaard Jensen.

”Vi er gået fra at have et job, som var at udvikle en visionær uddannelse, der skulle noget i fremtiden, til at få et job som bedemænd, hvor vi kan få lov til at lægge den her uddannelse i graven over de næste otte år.”

Tabet af mening

AAU har fortalt medarbejderne, at universitetets planer for udflytning og nedskæringer i virkeligheden er en overimplementering af de politiske krav. Desuden har AAU fået lidt ”rabat” i den sidste runde af de politiske forhandlinger.

Siden AAU har meldt planerne om lukningen ud, har de studerende og ansatte ved Teknoantropologi både holdt protestarrangementer og startet en kampagne på de sociale medier under hashtagget #appreciateTAN.

Men chancen for, at uddannelsen overlever i København, er minimal, vurderer Torben Elgaard Jensen. Rektoratet har ifølge ham meldt ud, at man vil bruge albuerummet til at lave nye specialiserede, tekniske uddannelser. Fremover skal integrationen mellem STEM og SSH (Social Science and Humanities) skabes ved at ”drysse en lille smule samfundsfag hen over de specialiserede tekniske uddannelser”, som Torben Elgaard Jensen formulerer det.

”Det kaldes micro credentials, men det burde hedde micro ambitions. Det er den absolut mest uambitiøse form for interdisciplinaritet,” siger han.

”Vi mister ikke vores job på den korte bane, men der er sket et tab af mening i forhold til at være her på lang sigt og se, hvad retningen er med det. Jeg blev hyret på et heldigt tidspunkt, hvor jeg havde mulighed for at ansætte nogle vildt gode og vildt ambitiøse folk. De har været her, fordi det er superspændende at bygge et nyt fagfelt og en ny uddannelse op, og vi har haft masser af succes med det,” siger Torben Elgaard Jensen.

Men nu kan han altså så småt begynde at pakke de stærke interdisciplinære ambitioner sammen igen. Selvom der er otte år, til uddannelsen skal være helt udfaset, savner han og hans kolleger svar på, hvad der skal ske med forskningsdelen af Teknoantropologi, når uddannelsen er væk. Derfor har man indledt en dialog med fakultetsledelsen.

”Det er arbejdsglæde, det handler om. Folk er jo villige til at arbejde som sindssyge, hvis de kan se meningen, det langsigtede perspektiv og idealismen, og det har folk gjort de seneste 10 år, hvor der virkelig er blevet lagt meget hjerteblod i foretagendet. Men det kræver dybest set, at der er en fair byttehandel med universiteterne. Der skal være nogle visioner, nogle muligheder og nogle baner at spille på for os,” lyder det. 

Mindet om det visionære universitet

Da Teknoantropologi blev oprettet som studie i 2011, var det ifølge Torben Elgaard Jensen, fordi AAU dengang var offensive og visionære i erkendelsen af, at tværfaglighed var en del af løsningen på fremtidens udfordringer. Universitetet tog en chance ved at oprette studiet og stod på mål for den kritik, der eksempelvis kom fra erhvervslivet.

”DI kunne godt lide at gøre sig morsomme over, at universiteterne havde fundet på alle mulige kombinationsuddannelser. De kunne godt lide at nævne Teknoantropologi som sådan en underlig ting, som ingen havde hørt om, og ingen kunne bruge til noget,” husker Torben Elgaard Jensen.

Da de første kandidater blev uddannet, og titlen teknoantropolog begyndte at figurere i jobannoncer rundt omkring, forstummede kritikken langsomt. Det hårde arbejde med at brande uddannelsen og ”få pointeret vigtigheden af at have en uddannelse og noget forskning, som på alle mulige måder kombinerer social science med tekniske discipliner”, begyndte at give resultater.

En af de succeser, han selv fremhæver, er kønsfordelingen. Uddannelsen er administrativt placeret på Det Tekniske Fakultet og har som det eneste studie her en lille overvægt af kvindelige studerende.

Mod udviklingen

I dag har AAU forladt den visionære strategi, der adresserede fremtidige udfordringer, mener professoren.

”Der er jo ikke nogen, der længere tror på, at man kan løse den bæredygtige omstilling kun ved at have teknikken til at bygge en vindmølle eller håndtere en coronaepidemi kun ved at opfinde en vaccine. Derfor synes jeg, det er helt afgørende at have nogle discipliner, som går foran ved at lave dybe og tætte integrationer af noget teknisk og noget samfundsfagligt,” siger han.

Og han tøver ikke med at kalde beslutningen om at lukke Teknoantropologi for reaktionær.

”Der er nogle reaktionære kræfter, som har fået lejlighed til at realisere noget af deres agenda i forbindelse med den her nedlukning. Der er stærke kræfter på Det Tekniske Fakultet, som ønsker sig gode gammeldags specialiserede, mono-faglige uddannelser.”

”Det er fair nok, for det vil der blive brug for i fremtiden. Men der vil også blive brug for interdisciplinære uddannelser, og her mener jeg, rektor har været for hurtig til at imødekomme Det Tekniske Fakultets ønsker på bekostning af AAU’s ambitioner om at bidrage til at løse fremtidens grænseoverskridende og komplekse problemer,” siger Torben Elgaard Jensen.

En anden løsning på samme problem

Man går simpelthen en anden vej end samfundsudviklingen, lyder kritikken. Bl.a. har Europa-Kommissionen prioriteret, at der er samfundsvidenskabelige og humanistiske elementer integreret i alle åbne støtteindkaldelser under det store forskningsprogram Horizon Europe.

Men det, Torben Elgaard Jensen kalder at ”drysse en lille smule samfundsfag hen over de specialiserede tekniske uddannelser”, kalder dekanen for Det Tekniske Fakultet, Henrik Pedersen, for ”en anden løsning på samme problem”. Han anerkender fuldt ud, at Teknoantropologi er en visionær uddannelse, og at tværvidenskabeligt samarbejde er nødvendigt for at løse fremtidens udfordringer.

”Større udfordringer kræver, at forskellige fagligheder arbejder sammen, men de forskellige fagligheder behøver ikke ligge i samme person,” siger han og bekræfter, at Teknoantropologi i København kommer til at lukke.

”Det, vi hører fra større virksomheder, er, at det kan være svært at få rene ingeniører til at arbejde sammen med rene samfundsvidenskabelige eller rene humanister. Men dem har man også brug for i en stor virksomhed. Derfor er det vigtigt, at man har en forståelse for hinandens fagligheder.”

I stedet for at uddanne folk 50% i ét fag og 50% i et andet fag, så mener han, at en såkaldt T-shaping-model, hvor man uddanner folk inden for ét felt og undervejs skaber forståelse hos dem for deres fremtidige kollegers fagområder, skaber bedre forudsætninger for, at arbejdsmarkedet kan bruge dem bagefter.

Han bruger fakultetets egne uddannelser af digitale specialister som eksempel. Her mener han, at det ”ville være en gave”, hvis man har undervisere ansat med samfundsvidenskabelig baggrund til at undervise specialisterne i den samfundsmæssige kontekst, de kommer ud i. Hvis specialister indenfor kunstig intelligens eksempelvis bibringes fornemmelse for forretningsmuligheder i virksomheders egne data.

”Det er noget med at få nogle samfundsvidenskabelige skuldre på din dybe STEM-faglighed eller STEM-skuldre på din dybe samfundsvidenskabelige faglighed. Så man kan samarbejde med andre fagligheder og ikke bare har siddet i en kælder og skrevet kode.”

Kan ikke afsætte dem på arbejdsmarkedet

Ifølge aftalen om udflytning skal 6,4% af studiepladserne på de videregående uddannelser i de store byer, København, Aarhus, Aalborg og Odense flyttes ud af byerne eller skæres væk. I rene tal betyder det, at 2.400 studiepladser skal flyttes, og 1.950 nedlægges.

Den forudgående politiske aftale fra sidste år lagde ellers op til, at 10% skulle skæres væk, og aftalepartierne bad forud for den endelige aftale universiteterne udarbejde planer for, hvordan de ville imødekomme kravene.

”Vi får at vide fra ministeriet, at vi skal have fokus på uddannelser, som er udfordret, med hensyn til at kandidater kommer i beskæftigelse. Der kommer Teknoantropologi ind, fordi den gennem en række år har haft udfordringer med, at kandidaterne ikke kommer hurtigt nok i arbejde,” forklarer dekanen.

Ifølge UddannelsesZOOM var ledigheden for nyuddannede teknoantropologer i København i 2021 på 24%. Det har simpelthen været for svært at overbevise erhvervslivet om, hvad teknoantropologer kan, siger Henrik Pedersen.

”Man kunne vende spørgsmålet om: Hvad skulle jeg ellers have lukket? Softwareuddannelsen, som alle skriger på? Eller cybersikkerhedsuddannelsen, som er blevet fundamental for både SMV'er og store virksomheder?”

Man kunne ifølge Henrik Pedersen også have skåret 10% med grønthøsteren og lave en svækket udgave af hele Aalborg Universitet. Men her kom hensynet til universitetets ophav først, og derfor røg Teknoantropologi sammen med samtlige SSH-uddannelser i København.

”Vi skal huske, at det her kom som en del af et ønske om at flytte uddannelser ud af de fire store byer. Og selvom vi ikke nødvendigvis er enige i metoden, kan vi godt se det sympatiske i idéen. Men hvis vi fjernede 10% af Aalborg Universitet i Aalborg, ville det blive en stor udfordring for hele Nordjylland,” siger han.

Henrik Pedersen understreger, at Teknoantropologi fortsætter i Aalborg efter udfasningen i København. Samtidig betoner han, at hvis uddannelsen i Aalborg skal overleve på længere sigt, skal der også her gøres noget alvorligt ved arbejdsløsheden for nyuddannede.