7 råd: Sådan får du hul på at læse andet end studiebøger

Pludselig er klokken blevet 21:00, og du vil bare gerne puste ud. Tyer du til Netflix eller Henrik Pontoppidans 'Lykke-Per'?

Hvis det er mulighed nummer ét, du vælger, er der en ganske god forklaring på den manglende lyst og motivation til at gribe fat i det litterære mesterværk.

Kristiane Hauer er forsker i læsning og fordybelse ved KU og DPU, og hun peger på, at det kan være en krævende proces, når hjernen bliver sat på en kognitiv rejse gennem bogstaverne.

”At læse en bog er en udfordrende aktivitet, da der ligger et stort kognitivt arbejde bag. Man skal fx selv lave billeddannelsen, når der er tale om en roman. Derudover skal man afkode ordene og sætningerne, så man får bestemt ikke noget forærende – kontra de mere audiovisuelle afkoblingsformer som fx tv-serier,” lyder det fra Kristiane Hauer.

Givet godt ud

Men hvis du har givet dig i kast med at dechifrere bøgernes ord og sætninger, venter en stor gevinst for enden af tunellen. Den amerikanske læseekspert Maryanne Wolf har skrevet adskillige videnskabelige artikler og bøger om, hvad der sker i hjernen, når vi læser. Hun kalder det for dybdelæsning.

”Hun har fundet frem til, at der sker en række udviklende og kreative processer i hjernen, når vi læser i dybden – dvs. genererer indre billeder, indlever os og reflekterer over det, vi læser,” forklarer Kristiane Hauer, der tilføjer, at hun er meget inspireret af Wolfs tilgang.

Den danske læseforsker lægger vægt på, at det ikke kun er skønlitterære bøger, som er med til at udvikle hjernen, men at det trods alt er i disse bøger, at billeddannelsen er mest fremtrædende, og hvor indlevelse i bogen er central for læseoplevelsen. 

Fordybelse, fordybelse, fordybelse

Kristiane Hauers forskningsfelt er fordybelse. Hun forklarer, at der findes mange forskellige former. Når du tager bogen ned fra bogreolen og begynder at læse, er der tale om lystbetonet fordybelse.

Lystbetonet fordybelse kan også komme til udtryk ved at eksperimentere med madlavning, lægge puslespil, hækle, spille backgammon eller noget helt sjette. Det vigtigste kendetegn er, at man som individ bruger tid, mentale ressourcer og kognitive evner til at sætte sig ind i noget – udelukkende ud fra sin egen lyst. Man kommer i den såkaldte flowtilstand, hvor man glemmer tid og sted.

”Ved den lystbetonede fordybelse og flowtilstanden oplever man en form for glæde og meningsfuldhed, samtidig med at man bliver udfordret rent kognitivt i tilstrækkelig grad. Man oplever altså både, at det er rart og hyggeligt, men også at der er noget substans og relevans i fordybelsen. Disse erfaringer tager man med sig videre i livet,” siger Kristiane Hauer.

Hvis vi vender tilbage til fordybelsen specifikt i litteraturens verden, ser Kristiane Hauer flere fordele.