Universiteter

Udflytning bekymrer fortsat studerende trods ny aftale

30-03-2022
3 min.
Et af resultaterne af udflytningsaftalen er, at CBS lukker hver 20. studieplads. Djøf Studerende frygter, at nedskæringerne på samfundsvidenskab og jura munder ud i, at erhvervslivet kommer til at mangle den arbejdskraft, der er brug for. PR-foto: Jakob Boserup/CBS

Det er positivt, at politikerne lyttede til universiteternes indvendinger, da de skulle forhandle aftalen om udflytning af studiepladser. Men Djøf Studerendes formand er stadig nervøs for konsekvenserne af planen.

CBS skal skære 5% af sine uddannelser. Aarhus Universitet lukker samfundsfag og statskundskab på engelsk. Syddansk Universitet arbejder med planer om at oprette et jurastudie i Esbjerg.

Det er blot nogle af konsekvenserne af den aftale om udflytning af studiepladser, som et flertal af partierne i Folketinget indgik i sidste uge.

Ifølge aftalen skal 6,4% af de videregående uddannelser i København, Aarhus, Aalborg og Odense flyttes ud af byerne eller skæres væk. I rene tal betyder det, at 2.400 studiepladser skal flyttes, og 1.950 bliver nedlagt.

Den forudgående politiske aftale fra sidste år lagde ellers op til, at 10% af studiepladserne skulle skæres væk, men efter input fra bl.a. universiteterne er kravet endt med at blive mindre.

Hos Djøf Studerende glæder man sig over, at aftalen ikke blev helt så indgribende, som der oprindeligt var lagt op til, og at politikerne har lyttet til universiteterne. Men der er tale om et enkelt lys i mørket, lyder det fra formand Rasmus Pilegaard Petersen. Han bemærker særligt én detalje i aftalen, han vil holde politikerne fast på.

”Det gode er, at der i denne aftale er lagt op til, at den skal evalueres hvert halve år, så man følger udflytningen meget tæt. Og der håber jeg, at man har det politiske mod til at ændre på det, hvis det ikke går efter planen, så det ikke bliver en spændetrøje for universiteterne frem til 2030,” siger han.

Aftalen indeholder bl.a. et punkt om, at universiteternes udbud af uddannelsespladser i de store byer ikke må øges frem til 2030.

”Opfordringen til politikerne er, at man holder sig selv oppe på at tage den evaluering seriøst, man selv har lagt ind,” påpeger Rasmus Pilegaard Petersen.

"Jeg synes ikke, politikerne gør nok for at sikre den økonomiske levedygtighed," siger Djøf Studerende-formand Rasmus Pilegaard Petersen om den nye udflytningsaftale. PR-foto: Djøf
Vil undgå pendleruddannelser

Rasmus Pilegaard Petersen håber, at universiteterne nu kan få arbejdsro til universiteterne, så de kan få ført aftalen ud i livet på den bedst mulige måde og få skabt de rette betingelser for at skabe uddannelser, som de studerende har lyst til at vælge.

”Nu begynder det store arbejde med at sikre, at de pladser, der nu skal oprettes decentralt, kan blive gode uddannelser, som folk rent faktisk har lyst til at søge. Og det kræver, at der opbygges nogle studiemiljøer omkring dem både fagligt og socialt – at der er studiejobs at få og boliger at få.”

Og her spiller både de berørte kommuner og lokale virksomheder en afgørende rolle. Rasmus Pilegaard Petersen vil nemlig gerne undgå at skabe flere såkaldte pendleruddannelser. Det er campusområder uden for de store byer, hvor de studerende kommer og tager deres undervisning, og så tager hjem med toget lige bagefter.

”Det er jo ikke idéen med udflytning.”

”Hvis man sidder ude i en kommune eller en virksomhed og gerne vil have en uddannelse til sit lokalområde, så skal man også lægge nogle kræfter i at sikre, at der er et attraktivt miljø omkring uddannelsen, som kan tiltrække studerende,” siger Djøf Studerende-formanden.

Opfordringen til politikerne er, at man holder sig selv oppe på at tage den evaluering seriøst, man selv har lagt ind

Rasmus Pilegaard Petersen, formand, Djøf Studerende
Erhvervslivet efterspørger os

Rasmus Pilegaard Petersen har hele vejen gennem processen været bange for, at aftalen ville medføre, at færre unge får de uddannelser, som erhvervslivet efterspørger. Og det drejer sig netop om de samfundsvidenskabelige og juridiske uddannelser.



”Vi kan aflæse det generelt i, at de uddannelser har nogle meget lave procenter for dimittendledighed, så der er stort aftræk. Og hvis de lukker pladser eller begrænser optaget i de større byer og eventuelt flytter nogle af dem ud, hvor de ikke bliver søgt, så vil vi jo komme til at mangle endnu flere inden for de brancher i fremtiden,” lyder bekymringen.

Samlet set afsætter aftalen 805 millioner kroner i etablerings- og udviklingsmidler fra 2021-2028, og der er sat flere penge af til at etablere nye studier end i den oprindelige aftale.

De ekstra penge mener Rasmus Pilegaard Petersen gør en vis forskel. Men det er ikke nok.

”Jeg synes ikke, politikerne gør nok for at sikre den økonomiske levedygtighed. Nu er der kommet lidt mere økonomi, men man hører også stadig fra universiteterne, at det her bliver meget dyrt. Og nogle af de penge skal jo findes fra nogle af de eksisterende uddannelser. Så jeg synes ikke, at aftalen i sig selv er sat ind i en holdbar ramme,” siger han.

Den politiske aftale om udflytning af uddannelse er indgået mellem regeringen, Venstre, SF, Konservative, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Kristendemokraterne.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.