Misvisende lønstatistik fra Djøf

Djøfbladet bringer i februar 2022 en artikel om lønhop i 2021, hvor pointen er, at privatansatte Djøf-medlemmer steg 6% i 2021. Den falder sammen med Djøfs udgivelse af 2021-lønstatistikken. Undersøgelsen er baseret på en undersøgelse sendt til 25.564 medlemmer, hvor 38% svarede. At kun godt en tredjedel svarer, gør validiteten usikker. Det understreges yderligere, når man ser på data pr. stillingskategori. Fx steg en administrationschef -4,4% sidste år, mens en afdelingschef steg 6,6% ifølge undersøgelsen.

Som medlem af Djøf siden studiestart har jeg stor sympati for Djøfs arbejde og kvaliteten af ydelser. Tilsvarende har jeg stor sympati for, at man klæder medlemmer godt på til lønforhandlinger og arbejder for, at lønnen bliver så høj som muligt. Men det skal ske på et kvalificeret grundlag. Det er min vurdering, at grundlaget og nuancerne ikke er på plads og ikke stemmer overens med virkeligheden.

Som personalechef i en større virksomhed med 13 overenskomster med 3.000 ansatte og godt 400 funktionærer ser jeg ind i en ganske anden virkelighed. Ser man på lønstatistikker fra Dansk Arbejdsgiverforening, hvor alle medlemsvirksomheder er forpligtet til at indberette lønninger for alle ansatte, er validiteten ved 100% indberetning naturligvis større. I alt godt 500.000 indberetninger på tværs af alle stillingskategorier sammenlignet med Djøfs 9.729 indberetninger. For hele DA-området steg lønnen pr. 4. kvartal 2021 med 3,2% samlet, for funktionærer med 2,8% og for akademikere (højt kvalifikationsniveau) med 2,5%. Det flugter godt med Danmarks Statistik, hvor lønudviklingen opgjort pr. 3. kvartal 2021 i det private er 3,1%. IDA opgør lønudviklingen på det private arbejdsmarked til 4,3% for 2021.

I de private netværk, som jeg deltager i, drøfter vi også løn og lønbudgetter. Medianen for lønbudgetterne ligger her typisk omkring 2,0-2,5% i større virksomheder, men med en svagt stigende tendens – men altså stadig langt fra de 6%, som Djøf når frem til.

Med Djøfs professionalisme generelt har jeg ingen mistanke om talfifleri. Resultatet flugter med de tal, som er indberettet. Når det er sagt, kunne Djøf godt prøve at dykke ned i forskellene i resultaterne i forhold til DA og Danmarks Statistik. De to sidstnævnte tager udgangspunkt i stillingskategorien baseret på en DISCO-kode, så fx stillingsskift og forfremmelser ikke ’inficerer’ tallene. Tager Djøf højde for det, eller medregner man lønglidning, når man beregner lønnen? Er besvarelserne repræsentative eller ’skævt fordelt’? Fx har nyuddannede høje lønstigninger, mens kandidater med 20 års anciennitet på arbejdsmarkedet har betydeligt lavere stigninger, så hvis organiseringsgraden er stor blandt nyuddannede og lavere blandt ’ældre’, bliver resultatet skævt.

Det er positivt, at Djøf laver en lønstatistik, og jeg bruger data herfra sammen med data fra DI/DA, Danmarks Statistik, Mercer, IDA, Dansk Metal, 3F og Uddannelsesforbundet. Henset til manglen på arbejdskraft og stigende inflation er der ingen tvivl om, at lønstigningstakten for 2021 og frem er opadgående.

Når det er sagt, bør Djøf overveje, hvor bastant man går ud med sine tal, og måske også publicere afvigelsesanalyser, som kan forklare den store forskel mellem Djøfs tal og andre statistikker. Ellers stiller man medlemmerne i en dårlig situation ved en løndrøftelse, hvor man har bibragt medlemmet opfattelsen af, at 6% er normalen, mens andre statistikker baseret på et væsentligt større datagrundlag viser det halve. Så er risikoen for at blive skuffet markant større.

Med venlig hilsen
Christian Carlsen, personalechef

Djøf svarer:

Kære Christian Carlsen

Tak for dit indlæg.

Det er naturligvis også i Djøfs interesse, at den årlige lønstatistik og den lønudvikling, vi opgør, flugter med virkeligheden. Det er vi ikke i tvivl om, at den gør. Vi har ganske rigtigt ikke besvarelser fra alle medlemmer. Men vi har trods alt så stort et antal besvarelser, at vi er på sikker grund, når vi opgør lønudviklingen og lønniveauet for medlemmerne.

Det skal bemærkes, at lønstigningen på 6,0% i 2021 alene vedrører medlemmer uden chefansvar, og at anciennitetsmæssige stigninger er indeholdt i stigningen. Hvis vi ser på alle privatansatte djøfere, altså direktører, chefer og medarbejdere, er stigningen på 5,0%. Det er normalt, at medarbejdere uden chefansvar har de største stigninger, da det særligt er her, at stigninger som følge af anciennitet spiller ind.

Den samlede lønudvikling for hele djøf-gruppen er en vægtet sammenregning af lønstigningen for hhv. direktører, chefer og ikke-chefer. Stigninger som følge af, at medlemmerne udnævnes til chefer eller direktører, indgår således ikke i stigningen.

Når vi beregner lønstigningen for medlemmerne, vil vi gerne så tæt som muligt på de lønstigninger, de enkelte medlemmer inden for de enkelte stillingsniveauer oplever. Derfor indeholder lønstigningerne både anciennitetsbestemte lønstigninger, almindelige lønreguleringer og lønstigninger som følge af stillingsskift (ekskl. avancementer).

I forhold til opgørelsen af lønudviklingen fra Danmarks Statistik og Dansk Arbejdsgiverforening er det særligt den anciennitetsmæssige lønstigning, der gør, at vi måler en højere lønudvikling. Danmarks Statistik og DA’s opgørelsesmetode er mere summarisk forstået på den måde, at de sammenligner lønsummen det ene år med lønsummen det næste år. DA beregner således udviklingen for sammenlignelige medarbejdergrupper på identiske arbejdssteder, hvor sammenlignelige medarbejdergrupper er defineret ud fra ansættelsesvilkår, branche og hovedarbejdsfunktion. Det betyder, at den opgjorte lønudvikling i højere grad er påvirket af ændringer i population, og at særligt de anciennitetsmæssige lønstigninger ikke indregnes fuldt ud. Fx sker der jo, som følge af pensionering, løbende en udskiftning af ældre medarbejdere, der typisk har høj løn, med yngre medarbejdere til en lavere løn. Det dæmper lønudviklingen i opgørelserne fra DA og Danmarks Statistik.

Hvis vi opgør lønudviklingen for ikke-chefer uden den anciennitetsmæssige del af stigningen, har lønudviklingen været på 2,9% i 2021.

Det forklarer således, hvorfor lønstigningerne afviger fra hinanden.

Det skal bemærkes, at når vi rådgiver medlemmerne, sker det ud fra det enkelte medlems situation og den markedsmæssige løn for tilsvarende stillinger og ikke ud fra en gennemsnitlig lønstigning på 6,0%. Nogle medlemsgrupper, særligt de yngre, har gennemsnitligt haft noget højere stigninger, mens andre medlemsgrupper har haft lavere lønstigninger.

Jeg er enig i, at vi med fordel kan være tydeligere på, hvorfor vores opgjorte lønudvikling afviger fra andre statistikker, så medlemmerne kan argumentere for, at Djøfs lønstatistik er valid og i vores optik viser det rigtige billede af djøfernes lønudvikling.

Med venlig hilsen
Kaspar Kinnberg, afdelingschef for Data og Analyse i Djøf