Derfor skal chefer passe på med tomme ord

Pas på med at stille medarbejderne noget i udsigt, som du som leder er usikker på, om du kan føre ud i livet. Det er en lære, man kan drage af et nyt studie om ledertroværdighed fra Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus Universitet.

Studiet viser, at hvis du oplever dét, din leder siger og gør, som troværdigt, stiger både din motivation og din villighed til at bruge tid på at løse opgaver for lederen.

"Den positive sammenhæng, vi ser mellem personlig ledertroværdighed og motivation, indikerer, at det er vigtigt at have blik for troværdighed, når man skal undersøge, hvordan man lykkes med ledelse," siger Mads Pieter van Luttervelt, der er cand.scient.pol. og ph.d.-stipendiat, og som står bag studiet.

"Det her er første spadestik, men det er et vigtigt tema, for vi kan forvente, at lederens troværdighed har en universel betydning i al ledelse, fordi ledelse altid foregår i en relation mellem mennesker," siger han.

Man skal være bevidst om alt, hvad man siger. Det er der stadig alt for mange ledere, der ikke er

Leif Pjetursson, underviser i ledelseskommunikation

Sig undskyld og husk pauseknappen

Det er Anette Elgaard Bøttger helt enig i. Hun er chefrådgiver hos Center for Ledelse og underviser i personligt lederskab på bl.a. Djøfs lederkurser.

"Det, der giver troværdighed hos ledere, er, at der er overensstemmelse mellem ord og handling – at man gør det, man siger."

Men samtidig er det umuligt at være leder uden at blive fanget i dilemmaer, understreger hun. Man synes, man har været tydelig med at kommunikere sin retning, sine beslutninger og sine værdier ud, men så sker der bare noget andet, end man troede.

"Dét, som troværdige ledere så lykkes med, er at være transparente: 'Hør her, der skete noget andet, og jeg er ked af, at jeg fik meldt sådan og sådan ud,' Det er her, at éns forarbejde med indsigt i sig selv i lederrollen kommer én til hjælp. Man har nogle værdier at læne sig op ad."

Også Leif Pjetursson, der underviser ledere i kommunikation og er forfatter til bogen ’Når ledelse er kommunikation', peger på, at man skal være åben om det, hvis skaden er sket.

"Har man har sagt noget, man ikke kan holde eller ikke selv leve op til, må man beklage eller undskylde."

Og husk altid pauseknappen, råder han.

"Tænk dine svar og udspil ordentligt igennem, før du taler, når du fx får en reaktion fra en medarbejder. Det er vigtigt at udtrykke sig på en måde, som skaber motivation i den enkelte."

Kommunikation er afgørende for lederens personlige troværdighed, understreger han.

"Man skal være bevidst om alt, hvad man siger. Det er der stadig alt for mange ledere, der ikke er."

Ikke én formel på troværdig ledelse

Djøf gennemførte i 2021 en spørgeskemaundersøgelse om tillid mellem medarbejdere og ledelse med svar fra 4.700 offentligt ansatte djøfere.

Her blev de bl.a. spurgt, om der var sammenhæng mellem, hvad deres nærmere leder sagde og gjorde. Blandt dem, der var enige eller meget enige i, at der var overensstemmelse, havde 95% tillid til deres leder. Blandt dem, der ikke mente, der var overensstemmelse, havde kun 20% tillid til deres leder.

Tydelighed og klar kommunikation om beslutninger og prioriteringer fra lederens side var samtidig et klart tema i djøfernes forståelse af, hvad der skaber tillid.

I alt blev djøferne bedt om at vurdere tilliden til deres leder ud fra seks parametre:

Min leder er lyttende og inddragende.
Min leder skaber et sikkert rum, hvor man kan tale fortroligt uden at være bange for konsekvenser.
Min leder er god til at se mine stærke sider.
Min leder har faglig indsigt i mine opgaver og mit arbejdsområde.
Der er sammenhæng mellem, hvad min leder siger, og hvad min leder gør.
Min leder evner at prioritere i mine opgaver.

"Alle seks punkter falder klart ind under det, vi kalder god ledelse," siger Annette Elgaard Bøttger.

"Men samtidig er der rigtig mange paradokser og dilemmaer i dét at være en god leder. Vi må ikke glemme, at når man siger ja til et lederjob, siger man også ja til at være loyal over for et bestemt ledelsessystem. Tag fx mange af jeres medlemmer i Djøf. De skal ledes af ledere, som skal navigere i et politisk styret system."

Derfor er noget af det, der giver ledere troværdighed også, hvis de er dygtige til at navigere i et sådant meget komplekst rum, og det er der ikke bare én færdig formel på, understreger hun.

Seks ud af ti deltagere i Djøfs undersøgelse var enige eller meget enige i, at der er sammenhæng mellem, hvad deres leder siger og gør.

Samlet set havde tre ud af fire respondenter rent faktisk tillid til deres nærmeste leder.

Om studiet

Studiet er udarbejdet af Mads Pieter van Luttervelt, Mikkel Skov Benthem, Johan Kruse Rasmussen, Christian Bøtcher Jacobsen og Lotte Bøgh Andersen.

Det indgår i Mads Pieter van Luttervelts forskningsprojekt Betydningen af ledertroværdighed i offentlige organisationer.

ANNONCE

Kommentarer

Hans

3 år siden

Nu troede jeg lige, at jeg var enig. Men så går der femi-ledelse i den igen. Nej gu skal man ikke beklage eller undskylde! Hvad er det for noget at sige!? Det er jo lige så falskt som den direkte løgn og benægtelse, vi kender så godt. Regler fra en svunden tid, men de holder nu stadigvæk: Sig undskyld, når du har gjort noget, som du ikke mente, og som en anden bliver ked af. Udtryk beklagelse, når du anerkender andres ubehag, men ikke selv har del i den, når det er udenfor dit ansvar. Ledere skal ikke krybe langs væggene. Men når de skal lyve, skal medarbejderne forstå grunden og være enige i at det er en værdig grund. Sker der ting, som de ikke har indflydelse på, skal de nøgternt fortælle det og sige, hvad vi så gør nu. Sker der ting, som de HAR indflydelse på, skal de sige op! For så har de fejlet i deres job. Tag ansvaret, når du tager lønnen! Det er alt, hvad vi beder om. Det giver så meget respekt, at det er lige før, vi ville gide at arbejde for dig igen en anden dag. Alle lærer jo af deres fejl, hvis de møder konsekvenser (selvom nogle er lidt for længe om at lære, og andre er så forhærdede, at man ærlig talt ikke gider vente).