Vincent Hendricks: Studiet er 10% talent – resten er hårdt arbejde

Vincent F. Hendricks er både dr.phil., ph.d. og professor i formel filosofi ved Københavns Universitet. Du kender ham måske også som leder af Center for Information og Boblestudier eller fra den offentlige debat.

Når han ser tilbage på sit studieliv, mindes han bl.a., hvordan mange af hans medstuderende havde travlt med at udpege korrekte og ukorrekte tilgange til filosofien – hvilket han så som en stor misforståelse, fordi der tværtimod er brug for at gå til sin uddannelse med åbenhed og nysgerrighed.

Han lærte også, at det ikke er en kunst at skrive kompliceret, men at det derimod handler om at blive forstået.

Når du husker tilbage på din studietid, hvad står så tydeligst?

”Jeg var meget glad for logikundervisning med min underviser Gunnar H. Nielsen. Filosofifaget er enormt læsetungt, hvor du skal kunne sætte pro over for contra hele tiden. Men det fantastiske ved logik er, at på ensidige præmisser følger ensidige konklusioner. Logikundervisningen har jeg forfulgt lige siden med mine efterfølgende uddannelser. Langt det meste af min ph.d. specialiserede jeg mig i logik på et universitet i Pittsburgh,” fortæller Vincent F. Hendricks.

På trods af spændende undervisning oplevede han også, at der blandt akademikere generelt kunne opstå en arrogance.

”Flere akademikere, specielt inden for filosofi, har det med at tro, at de skal have Nobelprisen og/eller Nordisk Råds Litteraturpris. Nogle gange kan deres intellektuelle selvforståelse ikke følge med. Der er eksempelvis nogle undervisere, som har en vis akademisk arrogance omkring sig. Det er latterligt,” siger Vincent F. Hendricks.

Er der noget fra din studietid, som vakte undren hos dig?

”Jeg kan huske, at der var mange af mine medstuderende, som meget tidligt lagde sig fast på, hvad de mente var de korrekte filosofier og den rigtige filosofi,” siger Vincent F. Hendricks.

Det fik ham til at tænke: ’Hvad laver personen så her?’

”Jeg mener ikke, at man på sin uddannelse skal tage nogen beslutning om, hvad der er korrekt og ukorrekt på et tidligt tidspunkt. Man skal skabe en forståelse af faget ud fra en fordomsfri nysgerrighed,” siger han.

Hvad er den største brøler fra din studietid?

”På et tidspunkt skulle jeg skrive en opgave om George Berkeley. Her besluttede jeg mig for, at jeg ville skrive lige så kompliceret som nogle af de filosoffer, jeg læste om. Det blev med omvendte ordstillinger og trekvartlange sider med sætninger og et verbum til sidst ligesom på tysk. Efter jeg havde afleveret opgaven, kom min gamle lærer i filosofihistorie hen til mig og sagde: Ja, den består. Men må jeg lige give dig det råd, at normalt skriver man for at blive forstået. Det er du så ønskeligt dispenseret for denne gang,” fortæller Vincent F. Hendricks.

Det var en vigtig lærestreg.

”Hvis du skal bruge rigtig lang tid på det og gøre det kompliceret, så er det formentlig, fordi du ikke har forstået det. Kort, klart og koncist – det har forfulgt mig lige siden,” siger Vincent F. Hendricks.

Hvis du skulle studere i dag, hvad ville du så være opmærksom på nu, som du ikke var dengang?

”Jeg ville ønske, at nogen var kommet og havde givet mig et skuffedarium, som jeg kunne lægge nogle af de forskellige problemstillinger og temaer ned i, som mit studie havde præsenteret mig for,” siger han og uddyber:

”Man skal ikke gå efter at læse sit fag, som om det var en telefonbog. Du bliver nødt til at have en inddeling. For mit vedkommende startede jeg bare fra den ene ende til den anden. Jeg havde ikke nødvendigvis en forståelse af, hvordan tingene hang strukturelt sammen. Det kom først noget senere.”

Hvis du skal komme med et godt råd til de studerende i dag, hvad ville du sige?

”Man skal ikke forcere sin akademiske modning. Den kommer tidsnok. Du skal ikke lægge dig fast i udgangspunktet. Vær fordomsfri og nysgerrig. Det er 10% talent, og resten er hårdt arbejde.”