De fire studerende, Djøfbladet har talt med, er ikke de eneste, der har afbrudt praktikken. I den seneste praktikperiode var i alt 134 HRM-studerende i praktik i 109 forskellige firmaer. Og fordelt på fire virksomheder afbrød i alt otte studerende deres praktik. Ifølge praktikkoordinatoren for linjen, Birte Pedersen, og den fagansvarlige for praktikforløbet, Sara Louise Muhr, er det et tal, som de aldrig har set lignende.