Jacob Mark gik undercover på Politiskolen efter terrorangreb

Når gruppeformand og børne- og undervisningsordfører for SF, Jacob Mark, ser tilbage på sin studietid, er der særligt ét minde, der træder frem som det fedeste.

Mens han læste en bachelor i journalistik, politik og administration på RUC, tog han ud til Politiskolen i Brøndby. Han var iklædt en stor mørk dunjakke, bar en sort sportstaske og så med egne ord ”suspekt” ud.

”Jeg pakkede en stor sort sportstaske, hvor der kunne have ligget adskillige maskinpistoler i. For at bevise, at jeg havde gjort det, lagde jeg en masse af mine egne valgflyers ned i den,” fortæller Jacob Mark, der på det tidspunkt kæmpede for at blive valgt ind i Folketinget.

Terrortrussel

Planen var at bevise, at der var mangelfuld sikkerhed på Politiskolen.

Her var der opstået bekymring blandt eleverne, efter at København lige havde været udsat for et angreb på Krudttønden og synagogen i februar 2015. På det tidspunkt beskrev en ny vurdering fra PET terrortruslen mod Danmark som ”alvorlig”.

”Ingen adgang for uvedkommende”, stod der på et skilt ved Politiskolens hovedindgang.

Alligevel kunne Jacob Mark bevæge sig frit rundt og placere sine valgflyers på udvalgte steder inde på skolen, uden at nogen stillede spørgsmål ved hans færden.

Hverken Politiskolen eller Rigspolitiet havde lyst til at kommentere resultatet af Jacob Marks undercover-udflugt. Men allerede dagen efter blev sikkerheden opgraderet.

Senere vandt han en pris på studiet for historien.

Benhårde krav

Undervisningen på RUC begyndte som på mange andre universiteter med få timer og forelæsninger, hvilket Jacob Mark fandt uinspirerende. Men på journalistikforløbet blev det markant anderledes.

”På journalistik var vi en del af en klasse og havde mødepligt fra kl. 8-16 – hvad der er et fyord på mange universiteter. Hvis man ikke mødte op, skulle man skrive en erstatningsopgave. Der var også benhårde krav, når vi kom, og vi fik lov til at skrive for forskellige medier og kom ud i praktik. Det intense forløb, hvor vi knoklede igennem, var klart det, jeg udviklede mig mest af,” siger Jacob Mark.

Rusturen endte galt

Et andet tydeligt minde fra studietiden er rusturen. Eller rettere hjemrejsen derfra, hvor de nye studerende selv kunne vælge, om de ville med sovebussen eller festbussen.

”Stort set alle gik ind i festbussen. På trods af at vi havde festet i tre dage, skulle man drikke under hver bro, og bagefter skulle alle resterne fra rusturen tømmes. Det endte i en stor efterfest,” fortæller Jacob Mark og fortsætter:

”Men jeg havde også aftalt med nogle venner at tage til Køge Festuge. Da jeg senere går op mod Trekroner station og opdager, at der går en time, til det næste tog kører, beslutter jeg mig for at lægge mig og sove på perronen. Da jeg vågner, har jeg ingenting, og en politibetjent står og skubber mig i maven med sine fødder og siger: ’Du kan ikke ligge her på stationen og sove – ellers ryger du i detentionen.’”

Her havde han ligget i fem timer og vågnede med udelukkende sin hovedpude. Køge Festuge nåede han aldrig.

Valgkamp under studiet

Hvis du skulle studere i dag, hvad ville du så være opmærksom på nu, som du ikke var dengang?

”Da jeg kom ind på RUC, fik jeg en pensumliste og gik ind i Academic Books. Bøgerne kostede 2.200 kr., hvad der svarede til min husleje dengang. Det var så første og sidste gang, at jeg købte bøger på universitetet. Jeg fandt hurtigt ud af, at det slet ikke var nødvendigt. Ofte blev der kun ændret en sætning eller to i de nyere versioner,” siger han og tilføjer:

”Jeg ville nok heller ikke have kørt en folketingsvalgkamp og studie ved siden af hinanden. Det kunne jeg godt mærke var hårdt.”

Hvad var den største fejl i din studietid?

”Det var nok de store gruppedannelser, som særligt kendetegner RUC. Selv om det var svært at undgå, fik jeg sat mig i nogle lidt for store grupper på seks til otte mennesker de første par semestre. For RUC handlede det hele om, at gruppestørrelserne skulle gå op. Men de store grupper fungerer ikke. Typisk affødte de unødvendige konflikter og frustrationer, der kunne være undgået med mindre grupper. Jeg vil gå så langt at sige, at det er en forbrydelse mod gruppedynamikkens ånd,” siger Jacob Mark.