Statsansatte må stadig vente på aftaler om hjemmearbejde

Sådan lød det på Twitter fra Sara Vergo, formand for Djøf Offentlig, i denne uge. Hun er ærgerlig over, at processen med at lave aftaler om det nye arbejdsliv – herunder rammerne for hjemmearbejde – forløber meget forskelligt rundt om i den offentlige sektor. Mens kommuner og regioner er godt i gang, skal ledelser og tillidsrepræsentanter på statens arbejdspladser klappe hesten og afvente et tværministerielt analysearbejde, før de drøfter husaftaler om et mere fleksibelt arbejdsliv i lyset af erfaringerne fra corona-nedlukningen.

"Vi hører om et kæmpestort ønske om muligheden for at fortsætte med at kunne arbejde hjemmefra," siger hun.

Hovedparten af Djøfs medlemmer – såvel i privat som offentlig sektor – ønsker sig en mulighed for at kunne vælge at arbejde hjemme en til to dage om ugen, viser tal fra foråret.

Medarbejder- og Kompetencestyrelsen vil ikke kommentere kritikken, men skriver til Djøfbladet, at "den tværministerielle arbejdsgruppe arbejder på at færdiggøre analysen om hjemmearbejde".

Styrelsen understreger, at de enkelte statslige arbejdspladser – nu hvor der åbnet op for mulighed for op til 100% fysisk fremmøde – selv tilrettelægger, hvordan tilbagevenden skal ske. Men at styrelsen, ganske rigtigt, har "bedt de statslige arbejdspladser afvente ovenstående analyse om hjemmearbejde, inden der etableres nye hjemmearbejdsordninger".

Chef-formand: Staten bør melde ud

Formanden for de offentlige chefer i Djøf, Hanne Fugl Eskjær, mener ligesom Sara Vergo, at det gælder om at komme i gang i staten.

"Der er ingen tvivl om, at hjemmearbejdet de sidste mange måneder har givet os værdifulde erfaringer om, hvordan vi i fremtiden kan tilrettelægge arbejdet på nye måder," siger hun.

"I mange kommuner er man godt i gang med at indgå lokale aftaler. Der er brug for, at staten som arbejdsgiver også hurtigt får meldt ud om de fremtidige rammer for hjemmearbejde. Så jeg glæder mig til at se analysen fra Medarbejder- og Kompetencestyrelsen."

Hanne Fugl Eskjær understreger, at det er vigtigt, at der bliver tale om fleksible rammer.

"Det duer ikke med en one size fits all-løsning. Opgaver og behov varierer på de enkelte arbejdspladser, og de enkelte medarbejdere har også forskellige ønsker og behov. Nogle hader hjemmearbejde. Andre elsker det. Det kræver gensidig tillid, tålmodighed og klare linjer, når vi sammen skal finde en new normal," siger hun.

Fra dit perspektiv – som formand for Djøf Offentlige Chefer – hvordan ser du djøfernes fremtidige arbejdsforhold?

"Alle Djøfs undersøgelser viser, at arbejdspresset for både chefer og medarbejdere er stigende. Allerede i foråret henvendte jeg mig sammen med Sara Vergo og Djøfs formand. Henning Thiesen, til regeringen om, at de offentlige arbejdsgivere skal bruge erfaringerne fra corona-nedlukningen til at gå i dialog med medarbejderne på de enkelte arbejdspladser om, hvordan de positive sider af hjemmearbejdet kan blive en ny norm for, hvordan man kan tilrettelægge arbejdet."

Det handler ikke om et enten-eller, men om et både-og, understreger Hanne Fugl Eskjær.

"I henvendelsen opfordrede vi til at sikre vide rammer for at indrette sig lokalt til gavn for medarbejdere og arbejdsplads. Vi skal bruge alle erfaringer – både de gode og de dårlige – til at forbedre trivslen."

Aarhus Kommune godt i gang

Som Hanne Fugl Eskjær siger, er man godt i gang ude i kommunerne og også i nogle af regionerne. Kort før sommerferien kunne Djøfbladet bl.a. fortælle om, hvordan fremtidens fleksible arbejdsliv kommer til at se ud for djøferne i Region Midtjylland og Høje Taastrup Kommune.

Også Aarhus Kommune har landet en overordnet aftale for kommunen om hjemmearbejde. Den skal udgøre en paraply for lokale og individuelle aftaler ude i forvaltningerne.

Aftalen blev faktisk underskrevet af parterne allerede før sommerferien. Det var vigtigt for direktørgruppen, som ser hjemmearbejde som et strategisk element i at gøre Aarhus Kommune til en attraktiv og fleksibel arbejdsplads – samtidig med at det er godt for klimaaftrykket.

Det fortæller Mette Hvid Johannesen, Djøf- og AC-tillidsrepræsentant i Aarhus Kommune.

"Men det er også enormt vigtigt for TR-gruppen med denne aftale. Det er den, vi nu kan hænge vores hat på, hvis der bliver problemer ude i de enkelte forvaltninger. Før coronaen var erfaringen jo, at det var sværere i nogle afdelinger end i andre at få lov til arbejde hjemme," siger hun.

Helt overordnet siger paraplyaftalen – hvis vi skærer de tekniske detaljer fra – at hjemmearbejde er relevant i Aarhus Kommune, når opgaverne kan løses lige så godt eller bedre, når de udføres på distancen. Dog sådan, at hensynet til kerneopgaven og sammenhængskraften på arbejdspladsen har førsteprioritet.

Paraplyaftalen betyder, at man allerede nu kan gå til sin chef og indgå en individuel aftale med sin chef om hjemmearbejde. Allerede før aftalen lå dér, indgik to magistratsområder, Børn og Unge og Teknik og Miljø, lokalaftaler i deres MED-udvalg om fremtidigt hjemmearbejde.

Varmt emne

Så langt er man ikke i Københavns Kommune, hvor Djøf- og AC-fællestillidsrepræsentant Tanja Karpatschof tripper utålmodigt.

Der er godt nok truffet en politisk beslutning om de overordnede rammer for øget fleksibilitet i kommunen.

"Men vi afventer, at Koncern-HR indkalder os til forhandling om en overordnet AC-aftale. For først når den er på plads, kan man lokalt ude i forvaltningerne gå i gang med indgå AC-aftaler om øget fleksibilitet. Så det kan desværre blive en langvarig proces," forklarer hun.

"Mine Djøf-medlemmer har et kæmpestort ønske om at bruge momentet fra corona-læringen til nye lokale løsninger. De forventer med rette, at landets største kommune kan og vil bruge erfaringerne fra krisen til at skabe et mere fleksibelt og dermed endnu bedre arbejdsliv. Det er ikke en let opgave, så jo før vi kommer i gang med dialogen, jo bedre.”

Også Mette Hvid Johannesen har oplevet, at det er et varmt emne.