#metoo
26.8.2021
af
Lærke Møller Hansen
Illustration: Andrey_L/Shutterstock
Djøf-studerende oplever flere sexistiske krænkelser end gennemsnittet. Det gælder især på statskundskab. Institutledere er bekymrede, og studerende kalder situationen "alarmerende".
Siden den første #metoo-bølge skyllede ind over Danmark i 2017, er opmærksomheden på krænkelser blevet skærpet mange steder – også på universiteterne. Alligevel oplever studerende stadig problemer med sexisme.
Djøf-uddannelserne er ingen undtagelse. Tværtimod ligger andelen af studerende, der har oplevet krænkende adfærd, på flere store djøf-studier højere end landsgennemsnittet for videregående uddannelser.
Det gælder især for statskundskab. Her har 7% oplevet fysisk sexisme – uønskede berøringer, omfavnelser eller kys – inden for de seneste 12 måneder i forbindelse med deres uddannelse. Til sammenligning er det nationale gennemsnit på 3,3%, fremgår det af en analyse, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har udarbejdet til Djøfbladet.
Splitter man tallene op på køn, har 8% af de kvindelige statskundskabsstuderende og 5% af mændene oplevet fysisk sexisme.
Også når det handler om verbal sexisme, er niveauet højt blandt statskundskabsstuderende. 17% af de kvindelige studerende har oplevet stødende eller ubehagelige kommentarer om deres udseende eller køn, mens det samme gælder 9% af mændene.
Tallene stammer fra en stor spørgeskemaundersøgelse, som du kan læse mere om i boksen herunder.
I efteråret 2020 gennemførte Uddannelses- og Forskningsministeriet en spørgeskemaundersøgelse om omfanget af sexisme på alle videregående uddannelser. Den blev gennemført i efteråret 2020, og 94.717 studerende deltog.
Deltagerne blev spurgt: "I hvilket omfang er du inden for de sidste 12 måneder blevet udsat for følgende under din nuværende uddannelse?
- Blevet rørt ved, omfavnet eller kysset på en måde, du ikke ønskede (fysisk sexisme)
- Dit udseende eller køn er blevet kommenteret på en måde, du fandt ubehagelig eller stødende (verbal sexisme)
- Udsat for uønsket seksuel opmærksomhed (f.eks. kommentarer, uønskede fysiske berøringer eller kys) (uønsket seksuel opmærksomhed)"
Djøfbladet har bedt ministeriet om tal fra de største uddannelser på det samfundsvidenskabelige område: Statskundskab, jura og økonomi.
Undersøgelsen viser, at der på alle tre studier er problemer med fysisk sexisme, verbal sexisme og uønsket seksuel opmærksomhed. Især på statskundskab ligger tallene over det nationale gennemsnit.
Derudover oplever kvinder mere sexisme end mænd. Eksempelvis har 14% kvinder samlet set på de tre djøf-studier oplevet verbal sexisme i modsætning til 8% mænd. Når det gælder uønsket seksuel opmærksomhed, har 10% af kvinderne og 4% af mændene oplevet det på de tre studier.
Resultaterne vækker bekymring hos institutlederne fra statskundskab på Københavns Universitet (KU) og Aarhus Universitet (AU).
”Vi tager det meget alvorligt. Undersøgelsen viser nogle tydelige udfordringer på flere uddannelser, inklusiv på statskundskab. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt,” siger Nina Græger, institutleder på statskundskab ved KU.
Peter Munk Christiansen, institutleder på statskundskab ved AU, mener også, at tallene er særdeles bekymrende. Han lover handling.
”Det er bestemt noget, vi vil ændre ved. Jeg har sat det på et LSU-møde (lokalt samarbejdsudvalg bestående af ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra instituttet, red.), hvor vi skal drøfte det,” siger Peter Munk Christiansen.
Derudover vil han også snarest indkalde studenterforeningerne til et møde og drøfte problemet med dem.
På KU er der i år særligt fokus på at forebygge grænseoverskridende og sexistisk adfærd, når det gælder integrationen af nye studerende og studieaktiviteter. Ifølge Nina Græger handler det om, at de studerende skal føle sig inkluderet, respekteret og hørt.
Samtidig har Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU et projekt om diversitet, som omfatter både ansatte og studerende, og hvor formålet er at bekæmpe og forebygge sexisme og diskrimination samt fremme gensidig respekt.
Håbet er, at det vil bidrage til at skabe en nødvendig kulturforandring, forklarer Nina Græger.
Det er skræmmende læsning, at det står så galt til, og det kalder på handling
Esben Bjørn Salmonsen, repræsentant for statskundskab i Studenterrådet på KU
På Københavns Universitet er der de seneste år blevet taget flere initiativer for at forebygge grænseoverskridende og sexistisk adfærd i løbet af de seneste år. Det har både været under studiestarten og undervejs på studiet.
Bl.a. afskaffede man i 2019 den kønsopdelte opvarmning med forskellige lege, som skulle ryste folk sammen, inden de tog til gallafest.
Aarhus Universitet har ligeledes strammet reglerne ved rusarrangementerne. Fx må der først indtages alkohol ud på eftermiddagen.
Men hvordan kan det være, at problemet stadig ikke er løst trods disse tiltag?
Ifølge Peter Munk Christiansen hænger det formentlig sammen med indtagelsen af alkohol til fester.
”Den eneste rationelle forklaring på, at der er mere sexisme på statskundskab sammenlignet med andre fag, må være, at vi har nogle meget aktive studenterorganisationer. En del af deres aktiviteter er fester, og det er derfor, jeg vil i dialog med dem,” siger Peter Munk Christiansen.
Nina Græger peger også på den alkoholkultur, de studerende har været vant til før studiet.
”Vi ved fra medierne, at mange studerende kommer med alkoholvaner med i bagagen fra gymnasiet, når de starter på universitetet, og at dette i nogle tilfælde desværre også øger risikoen for sexisme,” siger Nina Græger.
Det chokerer Esben Bjørn Salmonsen, som repræsenterer statskundskab i Studenterrådet på KU, at tallene er så høje, eftersom man på studiet har haft færre muligheder for at være sammen under coronakrisen.
”Det er skræmmende læsning, at det står så galt til, og det kalder på handling. Taget i betragtning, at det faktisk er under corona, undersøgelsen er foretaget, er det endnu mere alarmerende,” siger Esben Bjørn Salmonsen.
Det er oftest medstuderende, der krænker, fremgår det af spørgeskemaundersøgelsen.
Esben Bjørn Salmonsen mener, det er vigtigt at kigge bredt på studiemiljøet og have en samtale om, hvordan man er sammen – både i fredagsbaren og til forelæsningen.
KU er ifølge ham allerede godt i gang og peger på et projekt, som skal sikre et mere inkluderende studiemiljø. Her er flere studerende involveret.
”Jeg tror, at det er den rette måde at adressere udfordringerne ved at inddrage de studerende i samtalen,” siger Esben Bjørn Salmonsen.
Ledige stillinger
