Mange klager over sexisme på store djøf-studier

Djøf-uddannelserne er ingen undtagelse. Tværtimod ligger andelen af studerende, der har oplevet krænkende adfærd, på flere store djøf-studier højere end landsgennemsnittet for videregående uddannelser.

Det gælder især for statskundskab. Her har 7% oplevet fysisk sexisme – uønskede berøringer, omfavnelser eller kys – inden for de seneste 12 måneder i forbindelse med deres uddannelse. Til sammenligning er det nationale gennemsnit på 3,3%, fremgår det af en analyse, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har udarbejdet til Djøfbladet.

Splitter man tallene op på køn, har 8% af de kvindelige statskundskabsstuderende og 5% af mændene oplevet fysisk sexisme.

Også når det handler om verbal sexisme, er niveauet højt blandt statskundskabsstuderende. 17% af de kvindelige studerende har oplevet stødende eller ubehagelige kommentarer om deres udseende eller køn, mens det samme gælder 9% af mændene.

Tallene stammer fra en stor spørgeskemaundersøgelse, som du kan læse mere om i boksen herunder.

Resultaterne vækker bekymring hos institutlederne fra statskundskab på Københavns Universitet (KU) og Aarhus Universitet (AU).

”Vi tager det meget alvorligt. Undersøgelsen viser nogle tydelige udfordringer på flere uddannelser, inklusiv på statskundskab. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt,” siger Nina Græger, institutleder på statskundskab ved KU.

Forandringer på vej

Peter Munk Christiansen, institutleder på statskundskab ved AU, mener også, at tallene er særdeles bekymrende. Han lover handling.

”Det er bestemt noget, vi vil ændre ved. Jeg har sat det på et LSU-møde (lokalt samarbejdsudvalg bestående af ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra instituttet, red.), hvor vi skal drøfte det,” siger Peter Munk Christiansen.

Derudover vil han også snarest indkalde studenterforeningerne til et møde og drøfte problemet med dem.

På KU er der i år særligt fokus på at forebygge grænseoverskridende og sexistisk adfærd, når det gælder integrationen af nye studerende og studieaktiviteter. Ifølge Nina Græger handler det om, at de studerende skal føle sig inkluderet, respekteret og hørt.

Samtidig har Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på KU et projekt om diversitet, som omfatter både ansatte og studerende, og hvor formålet er at bekæmpe og forebygge sexisme og diskrimination samt fremme gensidig respekt.

Håbet er, at det vil bidrage til at skabe en nødvendig kulturforandring, forklarer Nina Græger.

Drukkultur

På Københavns Universitet er der de seneste år blevet taget flere initiativer for at forebygge grænseoverskridende og sexistisk adfærd i løbet af de seneste år. Det har både været under studiestarten og undervejs på studiet.

Bl.a. afskaffede man i 2019 den kønsopdelte opvarmning med forskellige lege, som skulle ryste folk sammen, inden de tog til gallafest.

Aarhus Universitet har ligeledes strammet reglerne ved rusarrangementerne. Fx må der først indtages alkohol ud på eftermiddagen.

Men hvordan kan det være, at problemet stadig ikke er løst trods disse tiltag?

Ifølge Peter Munk Christiansen hænger det formentlig sammen med indtagelsen af alkohol til fester.

”Den eneste rationelle forklaring på, at der er mere sexisme på statskundskab sammenlignet med andre fag, må være, at vi har nogle meget aktive studenterorganisationer. En del af deres aktiviteter er fester, og det er derfor, jeg vil i dialog med dem,” siger Peter Munk Christiansen.

Nina Græger peger også på den alkoholkultur, de studerende har været vant til før studiet.

”Vi ved fra medierne, at mange studerende kommer med alkoholvaner med i bagagen fra gymnasiet, når de starter på universitetet, og at dette i nogle tilfælde desværre også øger risikoen for sexisme,” siger Nina Græger.

Studenterråd: ’Skræmmende læsning’

Det chokerer Esben Bjørn Salmonsen, som repræsenterer statskundskab i Studenterrådet på KU, at tallene er så høje, eftersom man på studiet har haft færre muligheder for at være sammen under coronakrisen.

”Det er skræmmende læsning, at det står så galt til, og det kalder på handling. Taget i betragtning, at det faktisk er under corona, undersøgelsen er foretaget, er det endnu mere alarmerende,” siger Esben Bjørn Salmonsen.

Det er oftest medstuderende, der krænker, fremgår det af spørgeskemaundersøgelsen.

Esben Bjørn Salmonsen mener, det er vigtigt at kigge bredt på studiemiljøet og have en samtale om, hvordan man er sammen – både i fredagsbaren og til forelæsningen.

KU er ifølge ham allerede godt i gang og peger på et projekt, som skal sikre et mere inkluderende studiemiljø. Her er flere studerende involveret.