Eliteforsker: ”Jeg fortryder, at jeg ikke læste økonomi”

Når han husker tilbage på sin studietid, er det det faglige og sociale studiemiljø, som står klarest i erindringen. Især på bachelordelen var der meget omgang med ligesindede. På kandidaten blev de studerende spredt mere i alle retninger, da valgfag, praktik, udlandsophold og studiejobs gjorde det svært at holde fast i en kerne af mennesker.

”Alle var fagligt engagerede, og alle havde en reel interesse og nysgerrighed for faget. Sociologi var mere en livsstil end et studie, og vi identificerede os som sociologer frem for studerende,” siger Christoph Ellersgaard.

Især i begyndelsen af studiet var det svært helt at gennemskue, hvor uddannelsen ville føre hen. Der var fx én entydig jobbeskrivelse til titlen sociolog. I dag joker han ofte med, at han valgte den forkerte uddannelse.

”Når jeg er ude at holde oplæg, plejer jeg med glimt i øjet at sige: ’Jeg fortryder, at jeg ikke læste økonomi.’ Simpelthen fordi jeg i dag kan se, at det er vejen til magten. En del ansatte i topstillinger i det private eller offentlige har en økonomiuddannelse, mens der ikke er så mange fra sociologi eller statskundskab. Det har nu heller ikke været min overordnede ambition at søge magten, men det er da sjovt at tænke på,” siger Christoph Ellersgaard.

Ingen udlandsophold

Det kan godt ærgre Christoph Ellersgaard, at han aldrig nåede at studere i udlandet. Livets gang satte dog en stopper for turen ud i den store verden.

”På bacheloren var der et fedt studiemiljø, så dér så jeg ikke nogen idé med det. På kandidaten stiftede jeg familie, så dér gav det heller ikke så meget mening. Men det kunne fx have været sjovt at studere på University of California, Berkeley, som jo er et eliteuniversitet,” siger han.

Christoph Ellersgaard understreger, at han er lykkelig for sin studietid på Københavns Universitet. Han havde dog lidt startvanskeligheder – også selvom han er fra et akademikerhjem.

”På de første par semestre havde jeg svært ved at gennemskue, hvad vi skulle bruge visse primærtekster til. Jeg kunne simpelthen ikke se idéen med at læse dem, men senere hen på studiet gav det virkelig god mening. Derudover kan jeg huske, at der var nogle studerende, som tidligere havde læst filosofi, og som kunne stille nogle virkelig skarpe og intelligente spørgsmål. Dér kunne man godt få en følelse af at være bagud,” forklarer han. 

Branderten i Roskilde

Christoph Ellersgaard var en fast bestanddel af fredagsbarerne på campus, og han har rigtig mange gode minder fra disse samt andre drukture med medstuderende. Der er dog især én, som han husker, da det i hans optik er hele hans studietid opsummeret i en sætning: Formidling af dyb, faglig indsigt med alkohol i blodet.

”Jeg kan huske en tur til Dansk Sociolog Forenings kongres i Roskilde. Aftenen inden havde vi drukket en del, så vi havde slemme tømmermænd til selve arrangementet. På vej hjem fra kongressen, gik vi hen over en mark, hvor min kammerat, der havde brugt hele sommeren på at læse Niklas Luhmanns store værk ’Sociale systemer’, stopper mig og siger i en bagfuld tilstand: ’Dét, Luhmann siger, er, at verden er alt, og så er der systemer.’ Jeg stod helt paf tilbage, og jeg vidste ikke, hvad jeg skulle sige.”

Senere har Christoph Ellersgaard i øvrigt forsket i alkoholforbrug og bl.a. beskrevet, hvordan alkohol gavner karrieren for ledere.

Husk grundresearchen

Hvis Christoph Ellersgaard skal give gode råd til nutidige og kommende studerende, handler det især om at gøre et solidt forarbejde.