Anbefalinger

Dystopisk roman viste vejen for professor

23-08-2021
3 min.
Gert Tinggaard Svendsen er cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og ph.d. fra Handelshøjskolen i Aarhus.

Som forsker interesserer Gert Tinggaard Svendsen sig indgående for tillid. En af grundene er George Orwell.

I år har professor i statskundskab Gert Tinggaard Svendsen udgivet bogen ’Kontrol eller tillid?’, hvis titel er meget sigende for hans forskningsområde. Tillid spiller en nøglerolle for ham – og begrebet løber også som en rød tråd gennem hans svar, da Djøfbladet beder ham anbefale en stribe bøger.

 

Er du blevet opslugt af et nørdet emne på det seneste?

"Fagligt er jeg optaget af spørgsmålet om, hvordan tillid skabes. Undersøgelser viser, at vi danskere er verdensmestre i tillid. Og det kan vi godt være stolte af. 77% af danskerne svarer ja til, at man kan stole på de fleste andre mennesker. Det er helt unikt, og det er med til at gøre dagligdagen nemmere for os alle sammen. Det giver os en konkurrencefordel, som er med til at forklare, hvorfor vi er så rige – og faktisk også, hvorfor vi er så lykkelige.

Privat har det helt store sommerprojekt været at bygge en saunahytte ude foran vores sommerhus. Vi er nemlig også vinterbadere. For nogle år siden i Finland fik jeg forklaret, hvorfor koldt vand og sauna skaber velvære. Kroppen misforstår temperaturforskellen som smerte. Så den begynder at producere endorfiner for at dæmpe den smerte, som den tror, den bliver udsat for."

 

Hvilken bog har ændret dit syn på verden?

"Da jeg læste statskundskab i Aarhus, stødte jeg på 'The Logic of Collective Action: Public Goods and the Theory of Groups' af Mancur Olson, som jeg senere var så heldig at få som ph.d.-vejleder. Den handler om det kollektive handlingsproblem. Når man har en gruppe af to eller flere, hvordan kan man så få dem til at samarbejde? Der siger Olson, at jo større gruppen bliver, desto sværere er samarbejdet, og desto stærkere bliver tilskyndelsen til at køre på frihjul, fordi man kan gemme sig i mængden. Det er et helt fundamentalt problem i samfundsvidenskaben. Når man skal have noget til at fungere, er man nødt til at sikre, at folk føler, at de er med i det. At opbygge relationer og tillid, så folk stoler på, at det kan svare sig at være med. Det var sådan, jeg kom ind på at arbejde med tillid.

En anden bog, der gjorde indtryk, var George Orwells ’1984’. Den er det mest ekstreme eksempel på den overkontrol, som er en trussel mod tillid. Det løber virkelig koldt ned ad ryggen. I vores seneste bog, ’Kontrol eller tillid?’ (som Svendsen har skrevet med Urs Steiner Brandt og Gunnar Lind Haase Svendsen, red.), gælder min omskrivning af Lenins berømte ord fortsat: “Kontrol er godt, men tillid er billigere.” Tillid er en guldgrube for Danmark. Men hvis der kommer for meget kontrol, og folk skal bruge det meste af deres arbejdsdag på at kontrollere sig selv og andre, begynder vi at miste konkurrencevnen.

Og vi begynder at gøre nogle ting, som vi ikke er gode til. Vi begynder at opføre os som de kontrolsamfund, der faktisk er begyndt at kigge på Danmark, fordi de har opdaget, at overkontrol ikke fungerer. Rendyrket New Public Management har ofte vist sig at være en dødssejler, fordi det simpelthen koster for meget. Og vi trives ikke på arbejdet, fordi der bliver udvist mistillid."

Hvilke kulturelle perler burde alle kaste sig over?

"Antonio Carlos Jobim laver nogle fantastiske kompositioner. Hvis man dykker ned i ham, bliver man glædeligt overrasket. Han er en fremragende komponist, som opfandt sådan en helt særlig ny form for samba-jazz-klassisk.

Man bør også læse Annette Lassens fremragende nyoversættelse af Islændingesagaerne. De gamle oversættelser har været lidt stive i det, og sådan har man jo slet ikke talt. Lassens er mere bramfri, og den læser nærmest sig selv. Det er fremragende litteratur. Det er store dramaer, som også har noget med virkeligheden og de historiske begivenheder at gøre.

Hieronymus Boschs 'Lysternes have' er det maleri, der gjorde størst indtryk på mig, da jeg så det første gang på Museo del Prado i Madrid. Det viser paradis, jorden og helvede. Den måde, han maler på, inspirerer senere surrealismen. 'Hvad i alverden er det her? Hvad foregår der?' tænker man og undres dybt, når man ser maleriet med alle dets forunderlige detaljer. Det er et dybt imponerende og kreativt stykke arbejde." 

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.