Se de 11 højeste snit på djøf-studierne

De to djøf-uddannelser er kun overgået af et enkelt ikke-samfundsvidenskabeligt studie, nemlig konservator på Det Kongelige Akademi, hvor adgangskvotienten i år var røget helt op på 11,3.

Sidste år var topscorer International Business med et adgangskrav på mindst 11,3, mens 11 i snit var ’nok’ til at sikre en plads på International Business and Politics.

Men karaktergennemsnit er ikke alt, understreger formanden for Djøf Studerende Rasmus Pilegaard Petersen.

”Hvert år er der et stort fokus på kvotienterne, men det siger kun noget om, hvor populært et studie er og ikke umiddelbart noget om indhold, kvalitet og de efterfølgende jobmuligheder. Det, synes jeg, er vigtigt at have for øje, og jeg håber, at dem, der ikke har fået en plads, vil kigge nærmere på de uddannelser, hvor der er ledige pladser.”

Når det gælder djøf-studier, er der fx stadig ledige pladser på den samfundsvidenskabelige BA på RUC og på en række uddannelser på SDU og Aalborg Universitet – bl.a. økonomi og samfundsfag (få overblikket i tabellerne nederst i artiklen).

Pres på CBS

Men CBS trækker altså stadig meget i de kommende studerende. I år har der været endnu større rift om en plads på de to studier med højeste adgangskrav. International Business ligger helt i front med 3,8 kvote 1-ansøgere pr. plads, mens der har været 2,6 ansøgere pr. plads på International Business and Politics. I det hele taget har der på de fleste CBS-uddannelser været en større ’kamp’ om pladserne end sidste år.

Det er dog ikke en djøf-uddannelse, der har været den mest eftertragtede at komme ind på – psykologi på KU ligger helt i top med 5,77 ansøgere pr. plads.

CBS havde samlet set (både kvote 1 og kvote 2-ansøgere) 7.761 ansøgere til 3.230 studiepladser.

Djøfbladet ville gerne have en kommentar fra CBS til den store søgning på deres uddannelser. Men på grund af ferie henviser presseansvarlig Mikael Koldby til en pressemeddelelse, som CBS har sendt ud, hvor rektor Nikolaj Malchow-Møller er citeret for at sige:

”Vores kandidater er efterspurgte i erhvervslivet, fordi vi er et universitet, som stræber efter at gøre en forskel og hjælper andre med at løse de udfordringer, virksomheder og samfund står i. [...] Vi kan desværre ikke optage alle, som ønsker at læse hos os. Det er vigtigt at huske på, at vi alle skal lære og uddanne os gennem hele livet. Vi får flere karrierer. Læring skal være livslang, og der er mange veje til virkelig god uddannelse.”

Støt stigende søgning til Djøf-studierne over de seneste år

Over en bred kam har der været en stor søgning til djøf-studierne. For eksempel har 2.903 ansøgere haft jura på enten KU, AU, AAU eller SDU som deres førsteprioritet – det er 106 flere end sidste år svarende til en stigning på fire procent.

Samlet set er optaget på de samfundsvidenskabelige uddannelser dog faldet med tre procent sammenlignet med sidste år. Men i 2020 var søgningen til og optaget på de videregående uddannelser også ekstraordinær stor, fordi Covid-19 førte til benspænd for højskoleophold, udenlandsrejser og jobmuligheder. Ser man bort fra et helt særligt 2020, har søgningen til djøf-studierne været støt stigende i en årrække.  

Og det glæder formanden Rasmus Pilegaard Petersen.

”Vi kan se på dimittendledigheden, at vores kandidater er meget efterspurgte, og det viser, at man med en samfundsvidenskabelig uddannelse får nogle kompetencer, som er meget brugbare i arbejdslivet.”

Men hvorfor tror du, at søgningen til CBS-uddannelserne er særlig stor?

”Jeg tror, de har været rigtig dygtige til at forklare de studerende, hvad man kan bruge en CBS-uddannelse til – det står måske lidt mere utydeligt andre steder. Men der er rigtig mange uddannelser at vælge mellem, og det er meget vigtigt, at universiteterne kommunikerer, hvad det er for et studie, du fagligt og socialt bliver en del af, og hvad det er for nogle kompetencer, du bliver udrustet med i forhold til det arbejdsmarked, du kommer ud til,” siger han.

Udflytningen truer

Rasmus Pilegaard Petersen frygter, at den politiske aftale om at udflytte flere studiepladser betyder, at nåleøjet bliver endnu mindre i forhold til at komme ind på nogle af de mest eftertragtede uddannelser fremadrettet.

”Når hver tiende studieplads enten skal udflyttes eller nedlægges i de store byer, bliver der færre pladser, og så vil kvotienterne stige. Derfor vil nogle af topscorerne blive endnu sværere at komme ind på næste år,” siger han.

Djøfbladet ville gerne have en kommentar fra CBS om, hvorvidt de forventer det samme.

Men ifølge presseansvarlig Mikael Koldby er det for tidligt at gå ind i den snak.

Herunder ser du lister over optag og karatergennemsnit på djøf-uddannelser fordelt på de forskellige universiteter.