”Det faglige er årsagen til, at jeg i første omgang ønskede at studere statskundskab, men det er det sociale liv, som virkelig har gjort, at jeg har haft lyst til at blive hængende. Jeg elsker at mødes med mennesker, og at man laver ting sammen – lige fra en kop kaffe i kantinen, en skitur, en øl i fredagsbaren til en faglig snak med læsegruppen,” forklarer Marie Laursen.