"Det, der kan pisse mig mest af, er den bureaukratiske del"

”Men der glemmer man nogle gange at tænke over konsekvenserne. Det var i november måned, og 13. december er der Lucia. Så alle børnene går gennem hele institutionen, og så tænder alt lyset lige præcis, hvor de er. Det er selvfølgelig en rookie mistake i min verden,” siger Lasse Skou Andersen.

Man lærer. Der skal være mulighed for at slå automatikken fra. Han har gennemført et tilsvarende projekt på biblioteket, hvor gangene nu kun oplyses dér, hvor folk står og kigger på bøger. Årlig energibesparelse: 150.000 kWh.

Det er sådan nogle helt konkrete ’hands on’-projekter, der gør den 36-årige cand.tech.soc’er glad. Som energistyrer i kommunen prioriterer han en årlig pulje på 10,2 millioner kr. til energirenoveringer af kommunens over 800 bygninger. Udskiftning af lys, vinduer, tage. Installation af solceller. Og myriader af andre projekter, hvor han pendulerer rundt mellem ingeniører, håndværkere, pædagoger og djøfere i administrationen og snakker med folk – ”jeg kan godt lide at snakke,” siger han – og får ting til at ske.

"Jeg er grundlæggende sat i verden for at spare så meget energi og CO₂ som overhovedet muligt. Det er meget konkret. Der sker noget. Jeg ændrer noget. Belysningen i en daginstitution, nyt tag på en skole, solceller på rådhuset. Ting, hvor man kan sige ”Den har jeg lavet.”

Ikke at hans arbejdsliv er lutter LED-belyst lagkage. Der er elementer, der kan irritere ham vildt. Dem vender vi tilbage til.

Det, der gav mening

Oprindeligt havde Lasse Skou Andersen ingen planer om at gøre karriere inden for bæredygtighed.

”Jeg gik ud af gymnasiet med et rigtigt dårligt gennemsnit og skulle aldrig nogensinde i skole igen. Jeg har altid fået at vide, at jeg var dårlig til at gå i skole, og at jeg skulle lave noget med mine hænder i stedet for.”

Men livet uden skolegang var alligevel for ’understimulerende’, så Lasse Skou Andersen søgte ind på RUC med en vag idé om at skulle specialisere inden for performancedesign.

”Indtil jeg fandt ud af, hvad performancedesign er, og tænkte: ’Aldrig i livet skal jeg lave det!’” griner han.

I stedet blev han en del af den første årgang af hum.tech’er på RUC. ”Forsøgskanin” kalder han det. Der var masser af snak om klima og bæredygtighed på studiet, og midt i alle samtalerne gik det op for ham:

”Det gav mening for mig at beskæftige mig med bæredygtighed. Jeg følte rent faktisk, jeg ville gøre en forskel, hvis jeg valgte en karriere inden for det her. Plus at jeg kunne bare se, at det er dér, vi kommer til at mangle arbejdskraft.”

”Alle de andre gætter også bare”

Den sidste antagelse har foreløbig vist sig at være rigtig. Han lagde ud med en stribe projektansættelser: Først i Københavns Kommune under projektet Sharing Copenhagen, så hos Sekretariatet for Supercykelstier og endelig hos Fredensborg Kommune, hvor Lasse Skou Andersen bl.a. skulle arrangere klimauge og prøve at kommunikere og nudge borgerne hen imod mere klimavenlig adfærd.

”Det hele blev meget snak. Altså, det er fint at sætte klima på dagsorden og skabe noget forankring, men jeg havde brug for et arbejde, hvor jeg på et eller andet tidspunkt kunne sige: ’Nå, dér gjorde jeg en konkret forskel.’”

Så fik han jobbet som energistyrer i Hillerød, hvor han skulle koordinere indsatsen med at spare energi og CO₂ på bygningsområdet.

Han startede med de lavthængende frugter – fx udskiftning af belysning - hvor der var hurtig tilbagebetalingstid på de lånefinansierede midler, han kan uddele til energirenoveringer. Og efterhånden har han samlet opgaver til sig, så han i dag beskriver sig selv som ”blæksprutte inden for energi, klima og bæredygtighed” – med en finger med i spillet inden for solceller, energirenoveringer, bæredygtig bygningsudvikling, el-ladestandere, klimaplaner og meget andet.

”Jeg følte i starten, at jeg måske ikke var god nok til det her – indtil jeg fandt ud af: ’Ok, der er rent faktisk ikke nogen, der reelt set har det forkromede svar inden for bæredygtighed endnu.' Der er så mange usikkerheder, der er så mange forskellige måder at gøre tingene på. Alle de andre gætter også bare engang imellem – og et kvalificeret gæt nogle gange er bedre at gøre ingenting.”

En masochistisk tilgang

Vejen frem har været learning by doing. Af egne og andres fejl og succeser. Og så har han lært en del af at arbejde sammen med folk, der er endnu mere ’hands-on’ end ham selv: Kommunens teknikere.

”Jeg er jo generalist og har i mange tilfælde ikke den tekniske indsigt. Så derfor er jeg ret glad for, at jeg har nogle kyndige kollegaer omkring mig.”

Adspurgt hvad forhindringerne er i hans arbejde, peger han på en administrativ klassiker:

”Det, der kan pisse mig mest af, er den bureaukratiske del. Jeg hader, når ting går for langsomt.”

Det irriterer, når han bliver sat til at pille et velfungerende solcelleanlæg ned, fordi en otte år gammel skrivebordsfejl har gjort det ulovligt. Når et projekt skal hastes igennem, fordi der snart er valg. Eller når han leverer ufuldstændige energimålinger med en masse forbehold – og et par måneder senere ser, at en styrelse har blæst dem op til en sandhed, der ikke holder.

”Det er frustrerende. Men jeg kan egentlig også godt lide udfordringen. Jeg ved ikke, om det er en masochistisk tilgang,” griner han.

En anden forhindring

Det handler om at finde veje gennem forhindringerne. I sagen om det velfungerende solcelleanlæg, han blev sat til at pille ned, valgte Lasse Skou Andersen at vente og se, om der ikke kom en dispensationsmulighed, så anlægget kunne blive – det gjorde der i december sidste år.

Noget andet, der ville kunne hjælpe ham i hans arbejde, er, hvis kommunerne bliver bedre til dele deres erfaringer.

”Kommunerne har mange af de samme udfordringer – men de har også tendens til at opfinde hver sin dybe tallerken. Vi har brug for netværk, vidensdeling og en standardisering af data. Det er altafgørende, hvis vi skal lykkes med databaseret energiledelse.”

Fremtiden er databaseret

Lige nu er han især tændt på såkaldt databaseret energiledelse, hvor man bruger den stigende mængde af data om energiforbrug og brugeradfærd til at regne ud, hvor der kan spares energi og CO₂. Der er kæmpe gevinster at hente, siger han – hvis vi altså får styr på datakvaliteten.

Og at der er tale om et stort ’hvis’, kan Lasse Skou Andersen illustrere med et eksempel fra kommunen. Han har efterhånden fået oparbejdet et energiovervågningssystem, der kan levere valide data fra ca. 70% af kommunens bygninger. I sig selv giver de ikke et fuldstændigt billede af kommunens energiforbrug på bygningsområdet – og alene det at få troværdige data ud af de eksisterende målere er et konstant arbejde.