Bureaukratiet skulle udradere menneskelighed. Den model holder ikke længere

“Jeg har da stået i situationer, hvor jeg har sagt til sektorchefen: ‘Okay, men så skylder du mig en’” – og “Magt gør jo, at man slås om tingene, sådan er det bare!” – og så “Lad os slå terninger om, hvem der skal få hende til at tro, at det var hendes egen idé!”

Normalt ville jeg ikke have tænkt videre over ordvekslingen. For man hører den slags overalt. Men jeg var tilfældigvis i gang med at læse Gary Hamel og Michele Zaninis ganske interessante 'Humanokrati', som netop er udkommet på dansk. Så jeg kunne lynhurtigt diagnosticere sygdommen: Bureaukrati.

Stordriftsulemper

For nogle år siden spurgte Hamel og Zanini 10.000 respondenter, hvor slemt det egentlig står til med bureaukratisk spild i nutidens organisationer.

Resultaterne var foruroligende. 80% mener, at bureaukrati sænker tempoet på deres arbejdsplads. 75% af ansatte i store firmaer mener, at politiske spil er mere afgørende for karrieresucces end meritter. 75% siger, at ukonventionelle idéer mødes med skepsis. Og så videre.

Bureaukratiet er en hierarkisk, standardiseret og konservativ styreform, der med solide rødder i industrialiseringen er designet til at eliminere menneskelighed. Tilbage i 1911 gik den videnskabelige ledelses fader, bureaukraten Frederick Taylor, ligefrem rundt og mente, at “arbejderen er så dum, at begrebet ‘procent’ ingen betydning har for ham.”

Dengang reparerede bureaukratiet arbejderens 'dumhed' ved hjælp af kontrol, systemer og ledere. Og langt hen ad vejen virkede det faktisk. Men modellen har ramt muren i en moderne verden, hvor kompleksitet vokser eksponentielt. Systemerne kan ikke følge med. I stedet skaber de stordriftsulemper, der kvæler innovation, trivsel og profit.

Så ifølge Hamel og Zanini er det på tide, at bureaukratiet erstattes af humanokrati: Organisationen skal være et værktøj for mennesket, ikke omvendt.

Forandring nedefra

Hamel og Zanini argumenterer overbevisende, og de har fundet en perlerække af cases – fra tomatproducenten Morning Star til den kinesiske elektronikgigant Haier – som viser os, at post-bureaukratiske virksomheder blomstrer ved hjælp af medejerskab, meritokrati, åbenhed og eksperimenter.

Men hvem skal skabe forandringen? Ifølge Hamel og Zanini skal den komme nedefra. Fra mellemlederen. At vente på, at den kommer fra topledelsen, svarer til at vente på, at kongen bliver træt af monarkiet.

Sidste del af bogen er derfor dedikeret til håndgribelige bud på, hvordan du selv kan antænde afbureaukratiseringens gnist – og hvis man partout skal pege på en svag passage i bogen, er det måske her i dens optimistiske afslutning. Jeg er ikke i tvivl om, at bureaukratiet skal erstattes, men jeg føler mig mindre sikker på, om de åreforkalkede organisationer står til at redde.