”Du ser da ellers ikke skidt ud”
Nogle gange kunne Morten Claes Winther godt have følelsen af, at der blev kigget skævt til ham, når han gik tidligt hjem fra arbejdet – sikkert bare en følelse, men han kunne ikke lade være med at have dårlig samvittighed.
”Oppe i mit hoved forestillede jeg mig, at jeg kunne blive mødt med et ’du ser da ellers ikke skidt ud,’ når jeg fortalte mine kolleger, at jeg blev nødt til at gå hjem, fordi jeg ikke kunne mere. Også selv om de faktisk altid var meget støttende og omsorgsfulde.”
Lige præcis dét med, at det ikke kan ses, kan også være en benspænd i flere sammenhænge, forklarer Hana Malá Rytter.
For selv om de ramte oplever, at de har et kraftigt reduceret funktionsniveau – de kan blive abnormt trætte efter den mindste anstrengelse, de har hovedpine, er svimle, de har svært ved at koncentrere sig og huske og er overfølsomme over for lys og lyde – kan det ikke ses på dem.
”Og særligt hvis det varer i lang tid, bliver der skabt en fortælling om, at ’nu burde han eller hun da vist være rask.’ Den ramte skal mange gange også forklare og forsvare sig – hos lægen, men også hos arbejdsgiver og kommunen."
Sin egen fjende
”Kan jeg nogensinde bliver taget seriøst igen, når jeg vrøvler og ikke kan formulere mig? Det er en af de tanker, jeg ofte kan have,” siger A.
Hun har været vant til at stå foran storkunder og direktører og kommunikere skarpt og præcist.
Og som B siger:
”Man får jo lidt af en identitetskrise, når man ikke kan holde til det samme som før. Derfor kommer man nemt til at overanstrenge sig de dage, hvor man har lidt energi, eller når man føler et pres til at præstere. Men så er man fuldstændig udkørt i flere dage efter.”
Det er ikke kun fysisk, en hjernerystelse kan sætte spor. Det kan også være en stor mental udfordring, fordi man aldrig ved, hvornår man bliver helt frisk igen – og mange tvivler i perioder på, om de overhovedet bliver sig selv igen, fortæller Hana Malá Rytter. Men hun understreger, at det er vigtigt at bevare en positiv indstilling.
De tre ramte, jeg har talt med, har alle oplevet psykiske nedture.
Morten Claes Winther var også hård ved sig selv. Han ville bare være frisk igen – det gik alt for langsomt. Men der var hjælp at hente hos neuropsykologen.
”Jeg var inde i en negativ spiral. Men hun fortalte, at mine reaktionsmønstre var helt normale. Hun forklarede mig, hvad der egentlig sker, når hjernen banker mod hjerneskallen. Du får en slags forstuvning af hovedet, og hjernen fungerer ikke ordentligt, før alt kan løbe rent, og nervebanerne kan være lang tid om at hele. Jeg ville ønske, jeg havde fået den viden på hospitalet eller hos min læge.”
Hana Malá Rytter fortæller, at det kan være et ekstra benspænd at have en djøf-uddannelse, hvis man bliver ramt af en hjernerystelse.
”Djøfere er vant til at arbejde med intellektuelle opgaver og være deres egen leder. De er utroligt loyale og får dårlig samvittighed over for både deres arbejdsgiver og deres kolleger, når de ikke kan arbejde eller præstere, som de plejer. Derfor risikerer de at presse sig selv derud, hvor de ikke skal være. Så her gælder det virkelig om at skynde sig langsomt – altså ikke trappe for hurtigt op, for ellers risikerer det at blive meget langvarigt.”
