"Men det her er jo principielt. Dels handler det, som Djøf siger, om hele vores embedsmodel her i landet. Dels om de kompetencer, der skal til at udøve diplomati og lede en ambassade. Udlandet – og dansk erhvervsliv – har stor tillid til dansk diplomati, vil vi sætte den over styr? Det er et arbejde og et håndværk og en langsom karriere over mange år, men for befolkningen er ambassadører kun noget med cocktailparties, krystallysekroner og sorte Mercedes-biler. Men hvis det var posten som DSB's generaldirektør, der skulle gå til tidligere transportministre, så ville man nok ikke synes, det var smart. Men over for os kan politikerne bare bruge deres rå magt."