Interview

Lykke Friis: Krisen fik os til at glemme retsstaten

13-04-2021
5 min.

Lykke Friis mener, at det er vigtigt at vi får vores demokrati og retsstat tilbage. Samtidig påpeger hun, at kriselovgivning ikke må blive til hverdagslovgivning.

Foto: Malthe Folke Ivarsson

Djøfbladet har talt med Lykke Friis om, hvad både hun og vi som samfund kan lære af corona-krisen. Selv blev hun skræmt over, hvor let hun fandt sig i, at hastelovene brød med de demokratiske spilleregler.

Når Lykke Friis tænker tilbage på det seneste år, er hun forbavset – ja, faktisk lidt skræmt. Det er kommet meget bag på hende, hvor hurtigt man i en krisetid kan komme til at tilsidesætte både retsstaten og demokratiet. I en situation som corona-krisen bliver vores rettigheder begrænset på flere måder, og det er vigtigt at sikre, at dette kun sker midlertidigt, mener hun.

Lykke Friis var i en periode klima- og energiminister og medlem af Folketinget for Venstre. Hun er nu direktør i Tænketanken Europa og medlem af Djøfs Corona Task Force. I Task Forcen arbejder hun med at sikre, at corona-krisens hastelove ikke bliver til hverdagslove, og at vi som samfund lærer af krisen.

Det talte hun om ved Djøfs nylige arrangement ’Når Danmark åbner’, hvor Djøfbladet fangede hende til en snak om, hvad vi egentlig kan lære – og hvad hun personligt glæder sig allermest til, når pandemien er ovre.

Hvad er det vigtigste, du indtil videre har lært af krisen?

”Det vigtigste, jeg har lært, er, hvor hurtigt éns reflekser forsvinder i sådan en krise. Pludselig overtager krisen det hele, og da Folketinget vedtog nogle af hastelovene, havde jeg det derfor også sådan, at det skulle ske – det var man nødt til at gøre. Jeg reflekterede heller ikke selv voldsomt over, at vi lige skulle passe på retsstaten og selvfølgelig demokratiet, menneskerettigheder osv. Det synes jeg egentlig er lidt skræmmende. Jeg synes, at noget af det arbejde, som vi har været med til at lave i Djøfs Corona Task Force, har gjort, at vi lige har trukket vejret og tænkt: ’Hvad er det egentlig, der foregår?’, og så har vi fået etableret de rette reflekser igen.”

Med tiden er der kommet mere debat. Hvad tænker du om det?

”Det synes jeg har været ekstremt gavnligt. Min personlige refleksion var, at når der kommer sådan en krise, gør man tingene anderledes. Det har jeg forståelse for, men det er vigtigt, at man når at stoppe op og reflektere og så sige, at der ikke er nogen grund til at have restriktionerne kørende i længere tid end højst nødvendigt. Når vi fx ser på lovgivningen, er det vigtigt, at vi får vores demokrati og retsstat tilbage, og at kriselovgivningen ikke bliver hverdagslovgivning.”

Og hvorfor er det vigtigt, at kriselovgivning ikke bliver til hverdagslovgivning?

”Det er så vigtigt, fordi der i kriser sker et skred. Man når ikke at gennemføre de tre berømte høringer, som man skal i Folketinget. Man når ikke at få den langstrakte substantielle debat – både den demokratiske debat og den mediemæssige debat. Under kriser vænner vi os på en måde til, at det er acceptabelt, at man har fået begrænset nogle rettigheder, eller at det politiske niveau får øgede kompetencer. Det får vi ikke rullet tilbage igen. Det synes jeg, man skal være meget opmærksom på, så man ikke pludselig står i en situation, hvor det, der kun skulle have været til stede under en nødsituation, bliver til hverdag.”

Vi skal på en eller anden måde lære at have mere styr på vores reflekser af hensyn til retsstaten, når vi desværre nok kommer ud i lignende kriser i fremtiden

Magtens tredeling skal respekteres

Hvad er det vigtigste, vi som samfund skal lære af krisen?

”Vi skal lære, at selv når krisen virkelig rammer os, så er der bare nogle principper, der skal respekteres, fx magtens tredeling. Noget af det mest interessante, vi sad og kiggede på i Task Forcen, var, at da domstolene lukkede, var det pludseligt usikkert, hvem der havde truffet den beslutning. Og det skal jo selvfølgelig være domstolene, fordi de er uafhængige. Vi skal på en eller anden måde lære at have mere styr på vores reflekser af hensyn til retsstaten, når vi desværre nok kommer ud i lignende kriser i fremtiden.”

Hvis Lykke Friis skal udvælge de tre vigtigste ting, som hun synes, vi skal tage med videre fra krisen, mener hun for det første, at det er vigtigt, at vi giver plads til fakta og støtter os op ad det, så det hele ikke bliver politiseret.

”Der er krise, og så er det klart, at det er politikerne, der skal træffe beslutningerne. Men der er stadig noget, der hedder fakta, og der synes jeg, at det har været bekymrende, at det nærmest var, som om fakta skulle passe ind i et politisk regneark for så at blive brugt til et bestemt formål,” forklarer hun.

For det andet mener Lykke Friis, at det er vigtigt, at vi også i en krisesituation opretholder den offentlige debat. Hun mener nemlig, at der har været en kedelig tendens til, at de sociale medier bliver brugt som hovedkanal.

”Det synes jeg er meget problematisk. Det rykker debatten over på et andet sted, hvor alle ikke nødvendigvis befinder sig. Det skal man virkelig passe på med, og det er en lære, vi skal drage,” fortæller hun.

Den tredje ting, hun påpeger, er behovet for at indbygge nogle stopklodser: Der er nødt til at ske en løbende refleksion over de juridiske initiativer.

”Det kan man gøre på den måde, at man hver tredje måned laver status for at holde øje med, om vi stadig er i en krisesituation, og hvornår vi kan begynde at løsne,” siger hun.

Foto: Malthe Folke Ivarsson
Virus kender ikke grænser

Hvad synes du er vigtigt, at vi ikke tager med videre?



”Jeg synes, at krisen har været meget nationalt orienteret, hvor man har kigget på, hvad de enkelte lande har gjort. Der var næsten en tendens til, at regeringen herhjemme kun talte til danskerne, som om det var en dansk udfordring. Vi kommer kun igennem den her krise og andre kriser, hvis vi samarbejder med resten af Europa,” siger Lykke Friis.

”Virus kender ikke grænser, så man kan ikke banke virus ned nationalt inden for sine egne fire vægge. Man bliver nødt til at gøre det i fællesskab, og det gælder også i forhold til at holde økonomien i gang og udvikle vacciner. Så hvis vi kommer i sådan en krise igen, håber jeg, at man vil huske på, at vi er en del af noget større.”

Kommentarer

Per Knudsen

21.04.2021 kl. 11.10

Lykke Friis nævner at det er vigtigt at opretholde 3-delingen af magten. Men domstolene blev sat ud af kraft, og der har været en kedelig tendens i de senere år, hvilket blev forstærket af krisen, at den lovgivende magt tiltager sig mere og mere udøvende magt, hvilket giver en ulige magtbalance og bidrager til forvirring i samfundet.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Tove Rump

16.04.2021 kl. 21.37

Tak, Lykke Friis, for nogle vigtige betragtninger i forbindelse med denne coronakrise.
Og så tænker jeg, at der er brug for at kigge langt dybere end til lokale politiske erfaringer, vi kan lære noget af - og beslutninger, vi også kan se efter i sømmene.
Det er naturligvis alt sammen vigtigt.
Men i denne krise er der noget helt andet på færde.
Og hvis man ikke når til den erkendelse, så kommer vi ingen vegne.
Det er ikke nok at sørge for, at magtens tredeling bliver respekteret.
Vi bliver nødt til at udsætte alle de politiske beslutninger under denne krise for et helt nyt og meget klart og kritisk blik.
Først kan vi se på mundbindene.
Nu ved vi, at mundbind slet ikke kan hindre smitte med virus. Og alligevel går hele verden rundt med mundbind.
Hvorfor?
Så kan vi se på PCR-testen.
Den blev opfundet af forskeren Kary Banks Mullis, der i 1993 fik Nobelprisen for sin opfindelse. Og ved samme lejlighed pointerede han kraftigt, at denne PCR-test aldrig ville kunne bruges til at måle smitte med virus.
Og alligevel lader hele verden sig teste - netop med denne PCR-test - og lader sig styre til at acceptere stadigt strengere restriktioner, der begrundes med et stigende smittetal - målt med en PCR-test, der slet ikke kan måle smitte med virus.
Hvorfor?
Og nu lader hele verden sig vaccinere med nogle 'vacciner', der er hastet igennem på blot 9 måneder, uden af have været testet på dyr, og med den begrundelse, at det haster med at vaccinere verdens befolkning, fordi der her er tale om en meget farlig virus.
Men nu har vi haft besøg af denne virus et helt år, og nu findes der statistik over det samlede antal døde pr. år for hvert enkelt land i hele verden.
Og derfor kan vi nu forsikre os om, at denne virus på ingen måde er mere dødbringende end en almindelig sæsoninfluenza. For det totale antal døde pr. år ligger på nogenlunde samme niveau.
Altså var der ingen grund til at haste disse vacciner igennem.
Især da ikke, da vaccineproducenterne selv udtaler, at disse vacciner ikke kan hindre smitte med denne virus, men kun eventuelt kan mildne symptomerne, hvis man bliver smittet.
Endvidere er disse 'vacciner' slet ikke vacciner i traditionel forstand, idet de reelt er genmanipulationsindsprøjtninger, hvor den person, der modtager indsprøjtningen, vil få sprøjtet mRNA ind i sin krop - og derfor for altid vil få ændret sit DNA.
I Danmark har vi en fin tradition for 'informeret samtykke', når mennesker skal under behandling. Men i tilfælde af disse indsprøjtninger bliver de mennesker, der skal vaccineres, ikke informeret om, at de nu vil blive udsat for genmanipulation.
Ingen - overhovedet ingen - kan vide noget som helst om, hvilke - måske meget alvorlige - bivirkninger, der vil komme til over tid.
Og hvorfor overhovedet løbe en så stor risiko - måske oven i købet med døden til følge - blot for at mindske nogle symptomer.
Der har været en meget tydelig tendens til på de sociale medier at slette alle udsagn, der stillede sig kritisk til den af regeringen vedtagne fortælling om Covid19 som en dødsensfarlig virus, der skulle bekæmpes med alle midler.
I marts sidste år, da vi fik besøg af denne virus, vidste vi ikke bedre.
Men nu ved vi bedre.
Vi ved, at maskerne slet ikke duer til at hindre smitte med virus. Vi ved, at PCR-testen slet ikke duer til at måle smitte med virus. Vi ved, at denne coronavirus ikke er mere dødbringende end en almindelig sæsoninfluenza. Vi ved, at lockdowns ikke reducerer smitte i en grad, så de på nogen måde kan forsvares i forhold til de dybe både menneskelige og samfundsmæssige skader, de er årsag til.
Så, som jeg ser det, er der ikke først og fremmest brug for, at vi justerer på de tiltag, der politisk blev sat i værk under denne krise.
Nej, der er i allerhøjeste grad grund til at spørge:
Hvad er det, der dybest set bevæger - og har bevæget - regeringen til at træffe de beslutninger, der blev - og bliver - truffet i forbindelse med denne coronakrise?
Hvorfor holdes landet i et jerngreb med påbud om mundbind - og så sætter vi lige en dato på at fjerne disse - en dato som så igen - og igen - og igen bliver udskudt. Med henvisning til nogle stigende smittetal målt med en PCR-test, der slet ikke kan måle smittetal?
Hvad er det, der hele tiden bevæger regeringen til at lukke samfundet - eller dele af samfundet ned? Når vi nu ved, at vi har at gøre med en virus, der svarer til en influenza B. Selv om WHO skyndsomst sidste år - lige inden vedtagelse af Epidemiloven - fik ændret det til en influenza A.
Hvis der havde været tale om en influenza A, ville det totale antal døde have været væsentligt højere end ved en influenza B. Men det er ikke tilfældet.
Og nu dette Coronapas! - Tænk, hvis vi nu skal til at have apartheidtilstande i Danmark. Og en form for 'skjult' tvungen vaccinering. For hvem kan holde ud at være afskåret fra de mest almindelige aktiviteter i samfundet, hvis man ikke er i besiddelse af et Coronapas.
Hvad skal det gøre godt for?
Som værn mod en coronavirus, der slet ikke er mere farlig end en influenza B?
Hele verden synes at være gået i trance.
Hele verden er blevet så bange.
Det er lykkedes 'nogen' at skræmme hele verden, så man slet ikke kan tænke klart mere.
Derfor må der være nogle kritisk- og klarttænkende mennesker, der nu kan - og vil - danne en gruppe bestående af personer med en kvalificeret baggrund i videnskabelig medicinsk forskning og jura og retsvæsen.
Danmark og danskerne - ja hele verden - er ved at blive bragt til fald af nogle politiske beslutninger, der er helt uden mening.
Og det må der være nogen, der har mod og indsigt og vilje til at se - meget grundigt - på.
I Tyskland er der i øjeblikket ved at blive forberedt en ny Nürnberg Proces med stjerneadvokaten Reiner Fuellmich som primus motor. Det hører vi slet ikke om i de gængse medier. Der er allerede fældes domme i både Belgien og dele af Tyskland over de politiske påbud under coronakrisen, hvor disse påbud er blevet dømt ulovlige.
Så jeg tænker, det haster med at sætte en grundig og dybt kvalificeret undersøgelse i gang i Danmark.
En undersøgelse, der kan finde svar på, hvad det egentlig er, der foregår.

2 kommentarer
1

ClausP

22.04.2021 kl. 14.48

Jeg vil gerne tillade mig at stille spørgsmåltegn ved din udlægning af mRNA-vacciners virkemåde. Vil du virkelig mene, at hvis jeg får børn efter at være mRNA vaccineret, så vil mine børn også være vaccinerede, da mit DNA nu er ændret. Seriøst?! (Nej, mRNA kommer ikke ind i cellekernen, hvor vores DNA er).
Og til orientering har National Football League og den amerikanske sundhedsstyrelse CDC fremlagt dokumentation for effekten af mundbind i forbindelse med 2020 sæsonen.
Og så glemmer du nok også at indregne senfølgerne af sygdommen, som vi hører meget lidt om, men arvæv i hjerte og lunger går altså ikke over som en almindelig influenza.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Per Knhudsen

21.04.2021 kl. 11.17

Det må jeg nok sige. Sikke en smøre. Hvorfra ved du at PCR testen ikke kan teste om man har Covid-19 eller ej?

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Jakob

16.04.2021 kl. 09.45

Jeg synes, at netop pointen om domstolene viser en meget klar udfordring, som vi har i Danmark i forhold til en række andre lande.
I både Belgien og Tyskland er indtil flere af de akutte tiltag, der blev taget, blevet kendt ulovlige i domstolene. Det er vigtigt, at borgerne har adgang til et korrektiv, når rettighederne bliver tilsidesat. Den "sikkerhedsventil" mangler vi i meget høj grad i Danmark. Om det så er hyppigere domstolsprøvelser af forvaltningsbeslutninger, eller en forfatningsdomstol, der kan prøve loves overholdelse af grundloven.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Inga Holst

15.04.2021 kl. 23.06


Tak Lykke Friis

Det er vi en del der har råbt temmelig højt om i lang tid. Desværre har man sat bekymring og kritik lig med sølvpapirshatte , for på den måde at slippe for at forholde sig til den almindelige kritik.
Det synes jeg er rigtig ærgelig, men jeg håber vi får hverdagen igen som du så klogt skriver.

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.