Hvad skal du kunne efter corona?

”Hvad er de vigtigste kompetencer post-Covid-19?” spurgte Lise Norup os eksempelvis. Og en anden læser, Erik, skrev: ”Hvilke kompetencer er vigtigst at lære til arbejdslivet efter corona?”

De spørgsmål har vi taget med videre til Lena Meyer-Karlsen, forretningschef for Djøfs Kurser og Uddannelser. Hendes afdeling efteruddanner djøferne og følger nøje med i, hvilke kompetencer de efterspørger, og hvad de får brug for i fremtiden.

”Jeg er ikke i tvivl om, at den nye normal efter corona bliver, at vi kommer til at arbejde mere hjemmefra. Der er flere ting, der kommer til at foregå på distancen og digitalt, end vi har været vant til. Arbejde, møder og andre processer. Både i små og store grupper,” fortæller Lena Meyer-Karlsen.

Hun vurderer, at mange arbejdspladser og medarbejdere har fået øjnene op for, at flere aspekter af corona-arbejdslivet har fungeret rigtigt godt. Der har fx været mere ro til fordybelse og bedre mulighed for at balancere arbejds- og privatliv. Det kan selvfølgelig variere, alt efter hvem du er, og hvilken funktion du varetager på jobbet.

Det kedelige svar

Men hvilke kompetencer er det så, vi får brug for i det nye arbejdsliv efter corona?

”Det kedelige svar på spørgsmålet er, at vi ikke på nuværende tidspunkt oplever, at der grundlæggende er ændringer i de kompetencer, som man skal bestride,” fortæller Lena Meyer-Karlsen.

Det handler stadig om at kunne indgå i relationer, forstå komplekse sammenhænge, løse problemer, håndtere forandringer og være robust. Det er kompetencer, som Djøfs kursusafdeling har oplevet efterspørgsel på de sidste par år – også inden corona ændrede arbejdslivet for os alle.

”Det nye er, at det skal fungere i en ny sammenhæng: Digitalt og på distance. Så vi skal stadigvæk kunne samarbejde, men nu skal vi samarbejde mere på distancen. Vi skal stadigvæk kommunikere, men det er i et andet format.”

Hun pointerer samtidig, at ting, der har været svære inden corona, kan være endnu sværere i den nye virkelighed. Hvis du har problemer med at formidle et budskab med begejstring, er det ikke lettere at gøre online. Og samarbejdsknas i projektgruppen bliver ikke mindre af, at I ikke mødes fysisk og fornemmer hinanden.

Svært at fornemme folk

Som direkte følge af arbejdslivet under corona har Lena Meyer-Karlsens afdeling udviklet tre nye kurser. Ét handler om at brænde igennem på skærmen. Altså hvordan du formidler og sælger dine idéer, når du er frarøvet store dele af dit kropssprog på en digital platform.

De to andre kurser handler om facilitering af møder og processer på distancen og om online-forhandling.

”Det er stadig de samme kompetencer, som vi underviste i inden corona, men nu i en ny kontekst.”

I forhold til særlige kompetencer for ledere mener Lena Meyer-Karlsen, at der helt naturligt kommer mere fokus på distanceledelse. Noget, hun selv har fået erfaringer med under pandemien.

”Det var ret grænseoverskridende, da vi havde vores første afdelingsmøde på Zoom. Som leder føler man sig i den grad på afstand af sit team. Det er svært at fornemme, hvor folk er henne, og hvad de tænker om det, man siger.”

Det er blevet lettere med tiden og rutinen, men hun glæder sig alligevel til at kunne fornemme sine kolleger fysisk igen.

Revolutionen udebliver

Michael Hjorth Susaa er ansvarlig for forretningsudvikling i Teknologisk Instituts kursusafdeling. Han har oplevet en øget efterspørgsel på kurser om facilitering af onlinemøder.

”Det kan godt være, du har lært Teams og Zoom at kende og kan klare dig i dagligdagen. Men når du skal facilitere et team som leder med statusmøder, udviklingsmøder osv., skal der nogle nye kompetencer til for at gøre det digitalt.”

Også menige mødedeltagere skal gøre sig klart, hvilke spilleregler og dogmer der gælder i det virtuelle arbejdsunivers.

”Noget så banalt, som om vi muter vores mikrofon, når vi ikke taler. Eller hvordan vi markerer, når vi vil sige noget. Det er netop de faciliteringsværktøjer, som man skal lære.”

Men er dét den helt store revolution, i forhold til hvad vi skulle kunne før?

”Generelt er det jo de samme kompetencer langt hen ad vejen. Vi skal bare anvende dem på en anderledes og mere digital måde.”

Michael Hjorth Susaa fortæller, at folk i begyndelsen af corona-krisen gerne ville lære online-værktøjerne bedre at kende: Hvordan fungerer fx Teams og Zoom sådan helt lavpraktisk?

”I dag er der en større efterspørgsel på kurser om effektivitet, forandringer og samarbejde i den digitale verden. Vi har alle brug for nogle andre værktøjer til at arbejde på den her anderledes måde, og det er personlige værktøjer, som ikke handler så meget om systemer.”

Ikke en blind kopi

Hos kursusudbyderen Mannaz tror Client Director Lars Østerby også, at vi går en mere digital og distancepræget arbejdshverdag i møde.

Kurser om distanceledelse er i høj kurs blandt Mannaz' kunder lige nu. Samtidig er der også virksomheder, som begynder at spørge efter hjælp til reboarding-forløb. Altså tips til, hvordan de sørger for, at alle ansatte kommer ordentligt tilbage på den fysiske arbejdsplads igen.

”Der er jo nogle af dem, der har ansat medarbejdere for otte måneder siden, som de stadig ikke har set i virkeligheden.”

For at arbejdet skal lykkes på distancen, mener Lars Østerby, at det kræver mere planlægning og struktur.

”Samt en stor opmærksomhed på relationerne og det sociale, på at bygge tillid og på sin egen og teamets energi. Og så kræver det også, at man omfavner teknologier og lærer at bruge dem ordentligt.”

Han mener ikke, at vi skal genopfinde os selv, men vi kan heller ikke bare blindt kopiere vores arbejdsform fra dengang, da vi altid var fysisk sammen på jobbet.