Bolette og Christinas udveksling blev aflyst. Vil det hæmme deres karriere?

Det spørgsmål går en del studerende og funderer over for tiden. To af dem er Bolette Bang Jørgensen, der studerer statskundskab på sin kandidat på Københavns Universitet, og Christina Munkholm Andersen, der er på sin kandidat i økonomi på Aarhus Universitet.

Christina Munkholm Andersen havde planlagt et ophold på Bocconi University i Milano, mens Bolette Bang Jørgensen skulle have været på Ritsumeikan University i Kyoto. De havde begge set frem til at få international erfaring, men sådan endte det ikke. Og det bekymrer dem i forhold til deres videre færd på arbejdsmarkedet.

”Jeg hører fra andre studerende, at mange virksomheder lægger vægt på, at man har international erfaring og har været af sted på praktik eller udveksling. Det har jeg ikke haft mulighed for, og selvom jeg tog muligheden, blev den jo afbrudt. Så jeg tænker, at jeg er dårligere stillet end dem, der kom af sted,” siger Christina Munkholm Andersen.

”Jeg kan være bekymret for, at det kan ende med at have en stor betydning, fordi jeg gerne vil arbejde med noget, der har international karakter. Jeg tænker, at arbejdsgiverne helt sikkert hellere vil have én, der har erfaring med at arbejde internationalt,” fortæller Bolette Bang Jørgensen.

Universiteterne sender færre på udveksling

Tal fra landets universiteter understreger, at antallet af studerende, der bliver sendt på udveksling, er dykket under corona. I skoleåret 2019/2020 sendte Copenhagen Business School 1.255 studerende på udveksling. I skoleåret 2020/2021 var dette tal faldet til 350, hvoraf 106 deltog i virtuelle ophold.

Syddansk Universitet sendte i skoleåret 2019/2020 183 samfundsvidenskabelige studerende af sted, mens tallet i 2020/2021 var faldet til 90. Samme billede tegner sig på de øvrige universiteter, viser Djøfbladets research.

Udvekslingsophold fra værelset i Aarhus

Christina Munkholm Andersen nåede at få undervisning på Bocconi University i knap en måned, før hun fløj fra Milano til Aarhus, hvor hun fortsatte sit udvekslingsophold online fra sit værelse. 

Bolette Bang Jørgensen nåede at være i Kyoto i tre uger. Hun nåede ikke at komme i gang med undervisningen, før hun vendte tilbage til København. Modsat Christina Munkholm Andersen fortsatte Bolette Bang Jørgensen ikke med onlineundervisning.

”Jeg meldte mig ud af studiet, fordi jeg tog hjem. Jeg følte, det var den bedste beslutning at tage, da jeg ikke ville spilde mit udvekslingsophold på at sidde og have onlineundervisning. Jeg ville hellere have mulighed for at kunne komme af sted igen, så jeg blev tilmeldt nogle fag på KU,” siger Bolette Bang Jørgensen. 

Bolette Bang Jørgensen er dog ikke kommet af sted på et nyt udvekslingsophold, da corona stadig gør rejseplanerne usikre.

Det er øv ikke at have på cv’et

Begge sidder de nu i en situation, hvor de ikke har fået den internationale erfaring, som er vigtig for dem, da de gerne vil arbejde i en international kontekst.

”Jeg vil gerne til udlandet at arbejde på sigt, og jeg føler, at den bedste måde at få et job i udlandet på er ved at vise, at jeg har været i udlandet og har international erfaring,” siger Christina Munkholm Andersen, og Bolette Bang Jørgensen supplerer:

”Min drøm er at arbejde med udviklingsøkonomi fx i en NGO eller i et ministerium. Derfor er det øv, at jeg ikke har et cv, hvor der er et udlandsophold på.”

Heldigvis for Christina Munkholm Andersen har hun fået en ph.d.-stilling, hvor der er krav om et forskningsophold i udlandet. På den måde føler hun sig privilegeret, men hun er dog stadig nervøs for, om hun vil være dårligere stillet end dem, der har været af sted på et udvekslingsophold.

International erfaring er et plus

For at få sat perspektiv på de studerendes bekymringer har Djøfbladet taget kontakt til to arbejdsgivere, Dansk Flygtningehjælp og Rambøll, der begge er internationale organisationer.

Mads Egeskov Sørensen, Executive Director People and Organisation hos Dansk Flygtningehjælp, forstår godt de studerendes bekymringer. Når organisationen ansætter folk, bliver der lagt vægt på flere parametre, men den internationale erfaring betyder meget.

”Hos os lægger vi stor vægt på, at de har været ude at opleve, hvordan det er at bo og begå sig i et andet land. Det er en ulempe, at man ikke har været det. Det kan næsten ikke være anderledes,” siger han.

Derfor mener Mads Egeskov Sørensen, at de, der har international erfaring, alt andet end lige vil have en fordel i en international organisation som deres.

”Hvis du står med en kandidat, som har læst i udlandet, og en kandidat, der ikke har, så vil vi jo gerne have den, der er mest kvalificeret. Det vil på det parameter alt andet lige være den, der har været i udlandet,” forklarer han.

Ib Enevoldsen, administrerende direktør for Rambøll i Danmark, er enig i, at international erfaring er vigtig. Han forstår de studerendes bekymringer, men han mener ikke, at de skal grave sig ned i kulkælderen. For ham at se er der nemlig mange andre måder at opbygge internationale kompetencer på end blot at have været i udlandet.

Han understreger, at et udvekslingsophold kun er en lille del af uddannelsen, og at Rambøll ikke deler ansøgere efter, om de har været på udlandsophold eller ej. Derfor er det også vigtigt at have øje for, hvordan uddannelsen ellers er bygget op.

”Når vi har ansøgere, ser vi på, hvad de har lært, og hvad de har specialiseret sig i gennem studiet. I samtaler taler vi med dem om erfaring og internationalt mindset. For hvis de sørger for at bygge kvaliteten op af deres uddannelse, kan de være ret fortrøstningsfulde,” fortæller Ib Enevoldsen.

Opsøg muligheder

Mads Egeskov Sørensen har overvejet, hvordan Dansk Flygtningehjælp konkret kan forholde sig til, at flere studerende misser muligheden for et udvekslingsophold.

”Vi kan spørge ind til, hvorfor de ikke har været i udlandet at læse. Så kan de forklare det, og hvis de så er bedre på andre parametre, så er det jo sådan, det er. Men corona kommer til at koste på nogle ting, og en af tingene er bare, at nogle ikke får international erfaring gennem studiet,” siger han.

Hans vigtigste råd til de studerende er, at de skal undersøge alle muligheder for at komme til udlandet på anden vis. Han mener, at det kan være værd at overveje og undersøge, om studiet kan strækkes ud for at få international erfaring gennem et udvekslings- eller praktikophold, som kan bruges senere hen.

”Jeg ville selv overveje at forsøge at forlænge mit studie for at komme til udlandet. For jeg bliver bare nødt til at sige, at når vi kigger på ansøgninger, så kigger vi efter, om folk har været i udlandet som en del af studiet,” fortæller Mads Egeskov Sørensen.

Ib Enevoldsens gode råd er, at de studerende skal være opmærksomme på, hvordan de selv kan give deres uddannelse et internationalt perspektiv og på den måde vise, at de har interesse og motivation for det internationale på trods af et manglende udvekslingsophold.

”Som studerende kan du sørge for at danne grupper med udenlandske studerende. Du kan få nogle tilgange ved at sørge for, at dine studiekammerater har en stor diversitet. Du kan også lave projekter, der retter sig mod nogle internationale problemstillinger og basere dig på international litteratur,” fortæller Ib Enevoldsen.

Skriv det i ansøgningen

Både Mads Egeskov Sørensen og Ib Enevoldsen mener godt, at de studerende i en fremtidig ansøgning kan skrive, at de havde et udvekslingsophold planlagt, men at det blev aflyst. Det er nemlig med til at vise, at de er internationalt interesserede. Og for Ib Enevoldsen betyder det specielt noget, hvordan tiden, som skulle være brugt på udveksling, blev udnyttet.  

”I et job forventes der stor agilitet, og at man kan håndtere forskellige situationer. Derfor er det her faktisk en situation, hvor man kan vise, hvad man gjorde i en uvant situation, og hvilke kurser man tog. Hvis man har håndteret situationen godt, tror jeg, at mange vil anerkende det,” forklarer Ib Enevoldsen og fortsætter:

”Det er helt menneskeligt at være skuffet, men det er vigtigt, at skuffelsen af at have mistet oplevelsen ikke kommer til at gå ud over éns jobambitioner. Hvis du kombinerer en skuffelse med offerrollen i din ansøgning til et job, så står du ikke særlig godt.”

Hold i bekymringerne

Djøfbladet vender med svarene fra arbejdsgiverne i bagagen tilbage til Bolette Bang Jørgensen og Christina Munkholm Andersen.

De forstår begge to godt, hvorfor international erfaring fylder enormt meget hos Dansk Flygtningehjælp, men for dem understreger det samtidig, at der er hold i bekymringerne. 

”Det bakker lidt op om éns frygt for at være en del af den generation, der ikke rigtig har kunnet komme ud. Jeg bliver lidt bekræftet i min frygt om, at jeg kan komme til at være dårligere stillet end andre, der har haft muligheden for at komme af sted,” siger Christina Munkholm Andersen.

Derfor får Ib Enevoldsens argument om, at det er vigtigt at se på, hvordan de studerende ellers har bygget deres internationale kompetencer gennem studiet op, en noget bedre modtagelse. Begge deres studier har et internationalt perspektiv, og derfor er de studerende glade for, at det er noget, Rambøll lægger stor vægt på.

Særligt Bolette Bang Jørgensen mener også, at det er værd at overveje Mads Egeskov Sørensens råd om at forlænge studiet. Men hun føler samtidig, at det er en svær overvejelse, da hun meget snart ønsker at være færdig, og der er omkostninger forbundet med at forblive studerende og at skulle til udlandet.

Samtidig kan de godt lide argumentet om, at et aflyst udvekslingsophold er en oplagt mulighed for at vise, hvordan de har tacklet en uvant situation. Og det er noget, som de allerede nu aktivt bruger i deres ansøgninger.

Det store spørgsmål er så, om de to studerende stadig er bekymrede.

”Det hjælper meget at have hørt Rambøll sige, at det nok skal gå uden at have været i udlandet. Men jeg kan stadig godt være bekymret for, at vi er en lille gruppe af studerende, som generelt bare er dårligere stillet, fordi det meste af vores kandidat er foregået over en skærm,” siger Christina Munkholm Andersen.

Bolette Bang Jørgensen er enig: