Det er en ualmindeligt dårlig idé, om end den flugter med S-regeringens politisering af hele embedsapparatet gennem ansættelse af en hær af spindoktorer og politiske rådgivere. Sammen med forhøjet partistøtte, markante lønforhøjelser til politikerne, favorable pensionsordninger for folketingsmedlemmer og ministre, gennem grænseløs adgang til betalt sygeorlov efter eget valg og en offentlighedslov, der i realiteten er en lukkethedslov, vil det bære ved til mistilliden til politikerne.