Når chefen ikke vil give mere i løn, skal du være kreativ. Her er nogle forslag

På det private arbejdsmarked er verden nemlig meget opdelt lige nu, når det gælder udsigterne til få mere i løn, siger Helene Rafn, lønforhandlingschef i Djøf.

Nogle steder bliver der løbet rigtig stærkt, mens andre steder har sat alt på vågeblus. Og det påvirker ifølge Helene Rafn det enkelte medlems tilgang til lønforhandling.

”En del går stadig efter ’almindelige’ penge, når de forhandler løn, fordi deres branche eller deres stillingskategori ikke er ramt. Mens andre ligefrem er gået ned i løn og bare håber at komme op på deres ’gamle’ lønniveau. Og så er der dem, hvor likviditeten i virksomheden er stram, og det er meldt ud, at der ikke er penge til lønstigninger – men her er det oplagt at tænke i alternativer.”

Tænk altid i alternativer

En udmelding om, at der ikke er plads til lønstigninger, skal ikke forhindre dig i at tage en lønforhandling – det vil Helene Rafn til enhver tid anbefale, at du gør. Både fordi du kan blive klogere på, hvad der skal til, før din løn igen kan stige, og hvornår det kan ske. Men ikke mindst fordi der er mange alternativer til løn, der også kan have en stor værdi. Her skal du være kreativ, siger Helene Rafn.

”Hvis likviditeten er presset, og der måske ikke er så mange kunder og opgaver, kan det være, at du kan lave en aftale om noget ekstra ferie, en ugentlig fridag eller nedsat tid i en periode. På den måde vil din timeløn stige, fordi du leverer færre timer til den samme løn.”

Efteruddannelse er også oplagt at tænke i, siger Helene Rafn.

”Nogle steder er der et lønbudget og et efteruddannelsesbudget. Og det kan godt være, at den første kasse er tom, mens der stadig er noget tilbage i den anden. Det samme gælder en ny mobiltelefon eller en hurtigere internetforbindelse derhjemme – her kan pengene måske også findes et andet sted end i lønbudgettet.”

Helene Rafn siger, at hun for øjeblikket oplever et stigende antal aftaler om bonus og resultatløn blandt medlemmerne.

”Det er bestemt værd at overveje, hvis alternativet er nul. Du er selvfølgelig ikke garanteret, at der kommer ekstra penge ud af det, men det er værd at tage med i værktøjskassen – særligt lige nu.”

Ud over de aftaler, der er nævnt i boksen herover, er der også en række vilkår, som medarbejderen kan tage op. Særligt omkring barsel, hvor der er muligheder, som en del faktisk ikke kender til.

Typisk forhandler man ikke barselsvilkår til en lønforhandling, siger Helene Rafn. Men hvis du ikke allerede har nogen vilkår for barsel i din kontrakt, og du rent faktisk er gravid, vil det være oplagt at tage op.  

”Det kan være en kæmpefordel. For barselsfonden går ind og dækker en stor del af merudgiften for arbejdsgiver – det er der en del arbejdsgivere, som ikke er opmærksomme på. Det kan måske give en merudgift for arbejdsgiver på 2.000 kroner om måneden, mens det måske kan betyde 10.000 kroner mere om måneden til medarbejderen.”

Og så til noget, som det måske netop kan være en idé at tage med til din lønforhandling lige nu.

”Det vil give menig at tage tryghed op. Normalt vil jeg ikke anbefale, at man fx forhandler opsigelsesvilkår til en lønforhandling. Det svarer jo til, at man under ægteskabet begynder at snakke om, hvordan skilsmissen skal være. Men lige nu, hvor nogle virksomheder lever på kanten og gerne vil overleve, men for at overleve har brug for at fastholde deres kernemedarbejdere, vil det være oplagt,” siger Helene Rafn.

I boksen herunder er der yderligere inspiration til en kommende lønforhandling. Her kan du nemlig se, hvad andre har af personalegoder.