Tina, min chef, ringede med en hasteopgave, to dage efter at vi alle sammen blev sendt hjem midt i marts sidste år. Vi – min mand, Hans, og vores drenge, Peter på 13 år og Jonas på 10 – havde ligesom mange andre danskere pludselig fået vendt op og ned på vores hverdag. Vi famlede for at få hjemmeskole og hjemmearbejde til at fungere. Men da Tina spurgte, om jeg kunne tage mig af at få etableret en jobbank for hjemsendte medarbejdere uden arbejdsopgaver, sagde jeg først øh, men så ja. Det betød, at jeg var nødt til at sætte mig ind i en hel masse nyt – det trives jeg faktisk rigtig godt med, men det var noget af en mundfuld, for det skulle gå stærkt.