Straks efter jurastudiet stak Camilla til søs

En uge efter Camilla Petersen afleverede sit speciale på jurastudiet, stod hun med en karabin i hånden. Hun havde fået udleveret den korte riffel som begyndelsen på sin uddannelse til officer i Søværnet.

Under studiet så hun en biografreklame for Forsvarets officersuddannelser. Den havde spøgt i baghovedet lige siden. En af Camilla Petersens juraveninder hjalp hende på vej fra tanke til handling.

”Hun sagde: ’Du skal ikke være jurist. Det er du ikke klar til endnu. Du skal ud at opleve verden. Så kan du komme tilbage, når du er færdig med det,'” husker Camilla Petersen.

For hende gav det venlige karriereskub god mening. Hun har efter eget udsagn ’umådelig meget krudt i røven’ og var ikke klar til et almindeligt fuldtidsjob som ’voksen jurist’. Desuden havde hun følt sig ret isoleret på den sidste del af studiet og trængte til at opleve noget andet.

Hun savnede sammenhold og samarbejde mellem de studerende. Det handlede mest om karakterer og om at være den bedste uanset prisen. Det miljø ville hun gerne væk fra og regnede med, at hun kunne finde fællesskab i Forsvaret.

”Jeg er meget socialt anlagt og trives og slapper mest af med mange mennesker omkring mig. Derfor fungerer jeg også godt her i Søværnet, hvor man aldrig rigtig er alene, når man er på arbejde.”

Mandehørm og prutter

Officersuddannelsen tog lidt under tre år, og siden sidste efterår har Camilla Petersen været udsendt til missioner i Nordatlanten og Grækenland. Inden hun kom i Søværnet, begrænsede hendes søfartserfaring sig til turen med færgen til Aarhus. Som navigationsofficer sørger hun nu for, at det skib, hun er ombord på, sejler derhen, hvor det skal. I Grækenland var hun en del af Frontex-bidraget, som beskytter EU’s ydre grænser mod migranter. Hun må ikke udtale sig om, hvad hun konkret oplevede dernede, men afslører dog, at flygtningestrømmen på havet er mindre, end den har været.

Lige nu sejler hun rundt ved Grønland.

”Når vi befinder os i Nordatlanten, laver vi suverænitetshåndhævelse ved Rigsfællesskabets ydre grænser. Vi laver også redningsaktioner til søs og bistår lokalbefolkningen i Grønland – fx med at bryde is og fragte varer.”

Skibet er typisk på havet flere uger ad gangen, så der bliver spillet mange brætspil og set mange film sammen med resten af besætningen, hvoraf størstedelen er mænd.

”Tonen og humoren er en anden, når der er så mange mænd. De kvinder, der er her, er langt hen ad vejen med på den jargon. Og her er helt sikkert også plads til kvinder, men der er da mandehørm og prutter. Det ville være løgn, hvis jeg sagde andet.”

Tilbage til juralivet

Camilla Petersen kunne egentlig godt lide at læse jura og var også fint tilfreds med studiejobbet i FDM, som hun havde i over fire år. Hun regner med at vente tilbage til juralivet, når tiden er inde til det.

”Jeg plejer at sige, at man ikke er færdig på jura, før man er advokat. Hvis jeg skal stå ved det, så må jeg jo hellere blive det på et eller andet tidspunkt.”

Lige hvor det skal være, ved hun ikke endnu, men hun kunne godt tænke sig at arbejde med strafferet. Indtil videre bliver hun i Søværnet, så længe hun synes, det er sjovt, og hun føler, at hun kan bidrage med noget. Hun skyder på, at der går 5-10 år, inden hun lægger uniformen på hylden.

Hun er helt bevidst om, at hun nok skal have opfrisket sin jura gennem kurser eller andet, inden hun er klar på arbejdet som jurist. Livet som søofficer er dog ikke uden reglementer og love, så det er ikke, fordi hun ruster rent juridisk. Camilla Petersen er også sikker på, at en kommende arbejdsgiver vil lægge positivt mærke til den ledelseserfaring, hun får som premierløjtnant.

”Det bliver da en omvæltning at komme tilbage til juraen, men hvis jeg skal have nogle børn, så kan jeg ikke blive ved med at sejle.”

Slipper for corona-cirkusset

Camilla Petersens arbejde som navigatør begyndte under coronakrisen. Fordi hun har været ude at sejle, har hun været forskånet for en stor del af den coronahverdag, som vi andre har været udsat for. Hun måtte dog ikke trykke Hendes Majestæt i hånden, da hun hilste på dronningen i forbindelse med udnævnelsen til officer.

Derudover har pandemien mest betydet noget for tiden mellem hendes udsendelser. Der skal hun nemlig være i karantæne.

”Min mor sagde til mig, at der ikke var nogen grund til at komme hjem til Danmark lige nu. Jeg kan lige så godt sejle videre. Det har været fint at slippe for hele corona-cirkusset derhjemme.”

Camilla Petersen fortryder ikke et sekund, at hun satte juraen på pause for at opleve noget helt andet.

”At se solopgangen over indlandsisen på Grønland er noget af det smukkeste, man overhovedet kan opleve: Når det er helt vindstille, og jeg kan se genspejlet og morgensolen, mens jeg drikker min morgenkaffe.”